Vejledning i konverteringssporing for Ad Grants og Classy

Sådan sporer du transaktionsspecifikke konverteringer med indsamlingsværktøjer fra Classy.org

Du kan måle, hvor meget Ad Grants bidrager til din indsamling, ved at spore de unikke værdier for hver konvertering, f.eks. engangsdonationer eller køb af billetter til events. Hvis du bruger Classy til at behandle donationer på dit website, hjælper denne vejledning dig med at installere sporing af transaktionsspecifikke konverteringsværdier for hver donation, du modtager. Dette værktøj hjælper dig med at få et mere præcist billede af, hvor mange donationer din Ad Grants-konto hjælper dig med at indsamle.

I sektionerne nedenfor kan du se, hvordan du sporer transaktionsspecifikke værdier på dit website og på sider på et Classy-underdomæne.

Før du begynder

Du skal have følgende for at kunne konfigurere konverteringssporing for transaktionsspecifikke værdier på dine website- og Classy-sider:

  • En Ad Grants-konto: Har du ikke en endnu? Følg denne vejledning for at oprette en.

  • En Google Analytics-konto: Det koster ikke noget, og hvis du ikke har en konto, kan du følge denne vejledning for at oprette en. Sørg for at fuldføre det sidste trin: Kopiér og indsæt din Analytics-kode som det første element i <HEAD> på alle de websider på dit website, som du vil spore. Gå til trin 3 for at få hjælp til Google Analytics og dine Classy-kampagnesider.

  • En Classy-konto: Kontakt support@classy.org, hvis du har brug for hjælp til at konfigurere din første kampagne.

I denne artikel fortsætter vi direkte til konfigurationsvejledningen. Hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan konverteringssporing fungerer, og hvorfor det er en fordel at bruge det, kan du gå til Om konverteringssporing.

Trin 1: Knyt din Google Analytics-konto til din Google Ads-konto

Din Ad Grants-konto kan anvende oplysninger fra din Google Analytics-konto for at hjælpe med at forbedre dine annoncers effektivitet. Følg denne vejledning for at tilknytte din konto. Hvis du bruger AdWords Express, overføres de ændringer, du foretager på din Google Ads-konto til din AdWords Express-konto. Følg vejledningen her.

Trin 2: (Valgfrit) Konfigurer et Classy-underdomæne

Hvis du allerede har konfigureret en tilpasset Classy-webadresse, f.eks. donation.dinnonprofitorganisation.org, kan du gå videre til trin 3.

For at gøre det nemmere at spore dine bidragyderes vej fra trin 1, hvor de ser en annonce, til trin 2, hvor de besøger dit website, til (trin 3), hvor de gennemfører en donation, skal din nonprofitorganisation konfigurere et underdomæne som f.eks. donation.dinnonprofitorganisation.org. 

Følg vejledningen på Classy-supportwebsitet for at konfigurere et underdomæne:

https://support.classy.org/customer/portal/articles/310431

Trin 3: Føj din Google Analytics-konto til din Classy-konto

Du kan bruge én Google Analytics-konto til at spore adfærd på og mellem dit website og dine Classy-donationssider.

Følg vejledningen på Classy-supportwebsitet for at føje Analytics til dine Classy-sider:

https://support.classy.org/customer/portal/articles/336229

Trin 4: Aktivér Sporing af e-handel i Google Analytics

Du kan bruge funktionen Sporing af e-handel til at spore de donationer, du modtager i Classy. Først skal du aktivere funktionen på din Analytics-konto. Sådan gør du:

  • Klik på Indstillinger for e-handel i kolonnen VISNING.

  • Slå Aktivér e-handel TIL. Du behøver ikke at aktivere "Udvidet e-handel".

  • Klik på Næste trin.

  • Klik på Send.

Du kan få flere oplysninger om denne funktion her.

Trin 5: Føj dine Classy-kampagnesider til listen over henvisningsekskluderinger

Hvis du har et Classy-underdomæne, f.eks. donation.dinnonprofitorganisation.com, kan du gå videre til trin 7.

Når en bidragyder går fra dit primære domæne (dinnonprofitorganisation.org) til din Classy-kampagneside (classy.org/give/123456/…/...), registrerer Analytics det, som om at bidragyderen er blevet henvist til dit sekundære domæne af dit primære domæne, og Analytics tæller disse som separate besøg. Dette afspejler ikke nøjagtigt dine bidragyderes oplevelse, så vi anbefaler, at du opretter en ekskluderingsliste. 

Følg vejledningen for at implementere en liste over henvisningsekskluderinger,. Føj alle Classy-kampagnesider til dine ekskluderingslister samt eventuelle andre webadresser til donationer, særlige begivenheder eller merchandise.

Trin 6: Aktivér sporing på tværs af domæner i Google Analytics

Hvis du har et Classy-underdomæne, f.eks. donation.dinnonprofitorganisation.com, kan du gå videre til trin 7.

For at kunne registrere de besøg, der starter på dit primære domæne (dinnonprofitorganisation.org) og slutter på din Classy-kampagneside (classy.org/give/123456/…/...), skal du hjælpe Google Analytics med at forbinde de to steder. Hvis du vil konfigurere sporing på tværs af domæner, skal du følge vejledningen her. Vær opmærksom på, at det ikke er påkrævet, at du konfigurerer rapporteringsvisninger og -filtre.

 

Du kan installere den påkrævede kode på din Classy-kampagneside ved at kontakte Classy-kundesupport.

Trin 7: Aktivér konverteringssporing på din Ad Grants-konto

 

Vær opmærksom på, at det kan tage 24-48 timer efter aktivering af Sporing af e-handel i Analytics, før dine transaktioner kan importeres til din Ad Grants-konto.

Aktivér konverteringssporing i Google Ads ved at følge disse trin:

  • Klik på værktøjsikonet øverst til højre, og vælg Konverteringer (under Måling)

  • Klik på knappen øverst til venstre for at tilføje en ny konvertering

  • Vælg Importér

  • Vælg alternativknappen "Google Analytics", og fortsæt

  • Hvis du har aktiveret Sporing af e-handel korrekt i Analytics, vises der en konvertering med navnet "Transaktioner". Vælg den og eventuelle andre konverteringer, du har konfigureret på Analytics-kontoen for din nonprofitorganisation

  • Vælg Importér, og fortsæt

  • Klik på Udfør

 

Du kan nu se, hvilke annoncer, søgeord og kampagner der fører til donationer samt den donationsværdi, der er tilskrevet hver enkelt donation. Hvis du vil navngive og tilpasse indstillingerne for dine transaktionskonverteringer yderligere, skal du følge vejledningen her.

Trin 8: Byd over grænsen for manuel budgivning på 2 USD ved at aktivere "Maksimér antal konverteringer"

Tillykke! Du har gjort et godt stykke arbejde, og nu kan du drage fordel af det ved at lade Google Ads finde flere potentielle bidragydere. Det kan du gøre ved at aktivere en budstrategi for Maksimér antal konverteringer.  Maksimumbuddet er for de fleste af dine kampagner 2,00 USD for manuelle typer af budgivning og de fleste typer af automatisk budgivning med undtagelse af de konverteringsbaserede budstrategier Maksimér antal konverteringer og mål-CPA eller mål-ROAS. Nu hvor du har aktiveret konverteringssporing, kan du aktivere konverteringsbaserede budstrategier, hvilket hæver loftet for dit maksimumbud. Dette kan gøres ved at aktivere en budstrategi for Maksimér antal konverteringer .

 

Sådan gør du:

  • Gå til sektionen "Kampagner" i Google Ads i menuen til venstre (under "Anbefalinger" og over "Annoncegrupper")

  • Vælg én eller flere kampagner, der har til formål at generere donationer, i datavisningen.

  • Klik på linket Rediger i sektionen "Skift budstrategi" i redigeringspanelet.

  • Vælg "Maksimér antal konverteringer".

  • Klik på Anvend.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14177005709891373424
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false