Se appstatistik

Du kan se statistik for de enkelte apps i webversionen af Play Console eller Play Console-appen.

Find og se din apps data

Tilgængelige rapporter

Der er flere sider i Play Console, hvor du kan se din apps data om installationer, afinstallationer, bedømmelser, omsætning og nedbrud.

  • Siden Kontrolpanel: Overblik over vigtige metrics, tendenser, notifikationer og indsigter.
  • Siden Statistik: Detaljerede rapporter, som kan tilpasses, med vigtige metrics og dimensioner, der vises på følgende to faner:
    • Appstatistik: Absolutte data for din app, som du kan bruge til at spore effektiviteten.
    • Sammenlign med lignende apps: Relative effektivitetsdata, som er normaliseret efter skala, så du kan sammenligne med referencegrupper.

Kontrolpanel

Du kan se kontrolpanelet for din app ved at gøre følgende:

  1. Åbn Play Console, og vælg en app.
  2. Klik på Kontrolpanel i menuen til venstre. Du får vist forskellige sektioner med kort, der viser data for din apps seneste effektivitet og fremhævet indsigt efter bestemte tidsrum.
    • Øverst til højre i hver sektion kan du klikke på ikonerne for udvid og skjul for at se flere oplysninger om det, der er mest relevant for dig.
    • Mange af sektionerne indeholder links ud for titlen, som åbner relevante, detaljerede rapporter.
    • På de fleste kort kan du se flere oplysninger ved at klikke på et link nederst til højre.

Bemærk! Du kan få oplysninger om en bestemt metric ved at holde markøren over spørgsmålstegnet .

Tilpas KPI'erne i dit kontrolpanel

Du kan tilpasse og fastgøre de specifikke metrics, der er vigtige for dig, i en personligt tilpasset KPI-sektion øverst i dit kontrolpanel. Tilpasningen af KPI'er ændrer ikke indstillingerne for andre brugere på din udviklerkonto.

Hvis du vil tilpasse KPI'erne i dit kontrolpanel, skal du gøre følgende:

  1. Åbn Play Console, og vælg en app.
  2. Klik på Kontrolpanel i menuen til venstre.
  3. Rul ned til sektionen "Dine KPI'er".
  4. Klik på Vælg KPI'er.
  5. Find dine KPI'er i sektionen "Alle tilgængelige metrics". Du kan enten oprette dine egne KPI'er eller vælge mellem de foreslåede KPI'er, som omfatter følgende:
    • Brugervækst og -tab: Anskaffelse af unikke brugere, vækst i målgrupper og ophør.
    • Enhedsvækst og -tab: Installationer, afinstallationer og opdateringer på individuelle enheder – vækst i antal installationer.
    • Effektiviteten af din profilside i Play Butik: Besøgende og konverteringer via din profilside i Play Butik.
    • Engagement: Rapporter over aktive brugere, bl.a. daglige aktive brugere, aktive brugere over 28 dage og tilbagevendende brugere.
    • Kvalitet: Indsigt i kvaliteten af din app, bl.a. nedbrud, ANR-fejl og bedømmelser.
    • Andre kort i kontrolpanelet: Kort, du finder i andre sektioner i appkontrolpanelet.
  6. Klik på Føj til KPI'er for at fastgøre en metric i dit kontrolpanel, og konfigurer den, så den passer til dine behov. Overvej følgende:
    • KPI-navn: Angiv et kortnavn, der hjælper dig med hurtigt at identificere KPI'en i den rigtige sammenhæng (f.eks. "Mine vigtigste enheder").
    • Dimension: Vælg de dimensioner, du vil se og vise. Du kan vise tilpassede valg eller samlet antal, f.eks. "Top 5", hvilket automatisk konfigurerer de bedste fem fra din valgte dimension.
  7. Når du er færdig med at tilføje dine KPI'er, kan du angive rækkefølgen af dine valg ved at trække og slippe dem i sektionen "Valgte KPI'er". Du kan også omarrangere dine KPI'er her på et senere tidspunkt.
  8. Gem dine ændringer.

Tip! Ud over de metrics, der er beskrevet ovenfor, kan du også føje andre felter i dit kontrolpanel til dine KPI'er. Du klikker bare på prikmenuen øverst til højre i det relevante felt efterfulgt af et klik på Føj til KPI'er.

Siden Statistik

Bemærk! I juli 2019 foretog vi vigtige opdateringer af vores metrics for at give dig mere omfattende og nyttig statistik. Du kan få flere oplysninger om disse opdateringer på websitet for Android-udviklere.

På siden Statistik kan du sammenligne metrics, vælge tilpassede datointervaller og se data efter dimensioner, så du får en bedre forståelse af, hvordan din app klarer sig. Du kan også sammenligne metrics for vækstrater med referencegrupper i Google Play for at få et indblik i, hvordan din app klarer sig.

Tip! De opdaterede metrics kan have påvirket den måde, du konfigurerer og forstår dine rapporter på. Vi anbefaler, at du gennemgår ændringerne omhyggeligt, så du kan konfigurere dine metrics til at generere rapporter, der er kompatible med dine tidligere data.

Konfigurer din rapport

  1. Åbn Play Console, og gå til siden Statistik.
  2. Du kan se din apps absolutte effektivitet ved at blive på fanen Appstatistik (standardfanen). Hvis du vil se normaliserede metrics og benchmarks, skal du vælge fanen Sammenlign med lignende apps.
  3. Vælg det datointerval, du vil se, øverst til højre på skærmen.
    • ​Hvis du vil sammenligne data fra to datointervaller, skal du skubbe kontakten "Sammenlign" til højre, indtil den bliver blå, og derefter vælge et nyt datointerval.
  4. I sektionen "Konfigurer rapport" skal du vælge den metric, du vil se, ved hjælp af den blå menupil.
    • Bemærk! Nogle metrics har tertiære indstillinger. Du kan f.eks. konfigurere Brugeranskaffelser til at vise nye brugere, tilbagevendende brugere eller alle brugere.
  5. Definer, hvordan metrics beregnes og vises (din valgte metric afgør, hvilke indstillinger der er tilgængelige for dig). Overvej følgende:
    • Brug Hændelsestype til at angive, hvad du vil beregne, hvilket er følgende:
      • Alle hændelser: Alle tilfælde af en hændelse, f.eks. hver gang din app installeres.
      • Unikke: Antallet af unikke brugere eller enheder, der oplever en hændelse, f.eks. antallet af unikke enheder, der installerer din app.
        • Bemærk! Indstillingen Unikke er kun tilgængelig i forbindelse med metrics om anskaffelse og ophør, når du vælger intervaller på en uge eller længere.
    • Brug Metric-beregning til at angive, hvordan dataene skal beregnes:
      • Pr. interval: De data, der indsamles i hvert tidsinterval, f.eks. antallet af brugere, som har installeret appen for første gang, for hver måned.
      • 30-dages løbende gennemsnit: Gennemsnittet baseret på de indsamlede data i løbet af de foregående 30 dage.
    • Brug Tidsintervaller til at angive intervallerne for dataaggregering i følgende perioder:
      • Pr. time (kun tilgængelig i perioder på 30 eller færre dage)
      • Dagligt
      • Ugentligt
      • Månedligt
      • Kvartalsvist
        • Bemærk! Længere intervaller kan bruges for visse metrics, i takt med at dataene bliver tilgængelige.
  6. Hvis du vil se en anden metric, som den første skal sammenlignes med, skal du klikke på Tilføj metric. Du kan konfigurere din anden metric som beskrevet ovenfor.
  7. Klik på menupilen for at vælge de dimensioner, du vil anvende, f.eks. lande eller Android-versioner, til visning i det diagram, du kan se under dine valg.
  8. Hvis du vil se en delmængde af en dimension som f.eks. en specifik version af Android eller et bestemt land, skal du klikke på Tilføj.

Vælg dine dimensioner

Når du har oprettet din rapport, vises en tabel og et diagram over dine appdata for det tidsrum, du vælger. Vælg en dato i diagrammet for at se detaljerede data efter dag.

Nedenfor kan du se de tilgængelige dimensioner på siden Statistik:

  • Android-version: Android OS-versionen, der rapporteres fra brugerens enhed
  • Enhed: Markedsføringsnavnet og enhedsnavnet (f.eks. Google Nexus 7/Flo) på brugerens enhed
  • Land: Brugerens land
  • Sprog: Brugerens sprogindstilling i Android OS
  • Mobilselskab: Brugerens udbyder af trådløst netværk (hvis det er relevant)
  • Kanal: Hvordan brugerne åbner din instant-app
    • Bemærk! Når du ser kanaldata, starter du din instant-app fra din profilside i Play Butik ved at klikke på Prøv nu.
  • Enhedstype: Den enhedstype, din app er installeret på.
  • Appversion: Den version af din app, som er installeret på brugerens enhed.

Gem og se lynrapporter

Hvis du opretter en rapport med metrics og dimensioner, som du vil bruge igen på et senere tidspunkt, kan du gemme dine rapportindstillinger ved at vælge Gem i lynrapporter under rapportens datointerval.

Når du har tilføjet en titel og gemt din lynrapport, kan du se dine lynrapporter ved at vælge Lynrapporter > Gemte rapporter øverst på siden.

Eksportér din rapport

Når du har oprettet din rapport, kan du eksportere den som CSV-fil ved at vælge Eksportér rapport ud for titlen på diagrammet.

Evaluer dine data

Sammenlign din apps vækstrate med lignende apps

Du kan bruge fanen Sammenlign med lignende apps til at få et indblik i, hvordan dine udvalgte metrics klarer sig sammenlignet med grupper af lignende apps i forskellige tidsrum. De relative effektivitetsdata på denne fane er normaliseret efter skala, hvilket giver dig mulighed for at vurdere din apps effektivitet i forhold til vigtige områder i økosystemet og tjekke, hvordan din app klarer sig sammenlignet med dine referencegrupper.

Disse er de to tilgængelige vælgere:

  • Referencegruppe: Brug referencegruppevælgeren til at vælge den gruppe af apps, du vil sammenligne din app med.
  • Land: Filtrér din rapport efter et bestemt land eller en bestemt region.

Bemærk! Sammenligninger bliver tilgængelige, når der er nok apps i den angivne referencegruppe, der matcher din valgte metric.

Se nemt de dimensioner, der har påvirket dine data mest

Diagrammet "Analyse af ændringer" evaluerer automatisk den første periode af dit valgte tidsinterval og den sidste periode med alle data. Det fremhæver de dimensioner, der har ændret sig mest, så du får et indblik i, hvad der ligger til grund for dine tendenser.

Tips til sammenligning

Du kan bruge sammenligninger af metrics til at analysere appens ydeevne på følgende måder:

  • Sammenlign det samlede antal brugere og afinstallationer for din app over tid.
  • Sammenlign antallet af nedbrud og den gennemsnitlige daglige bedømmelse af din app før og efter en udgivelse med forbedret stabilitet.
  • Sammenlign det daglige antal afinstallationer af din app med det løbende gennemsnit af antal afinstallationer over 30 dage for at finde ud af, hvordan daglige variationer bidrager til generelle tendenser.
Se, hvordan hændelser påvirker din apps metrics

Ved hjælp af tidslinjen for hændelser, kan du se, hvordan ændringer af din app påvirker bestemte metrics. Hvis du kombinerer din apps data med datoerne for vigtige hændelser, kan du hurtigt se ting som f.eks.:

  • Hvor et salg påvirker omsætningen.
  • Hvordan udrulningen af en ny udgivelse påvirker nedbrud.
  • Hvordan en ændring af abonnementsprisen påvirker antallet af købere.

Når du har konfigureret en rapport på siden Statistik eller Abonnementer, vises tidslinjen for hændelser under datoerne i diagrammet. Hold markøren over hver enkelt prik for at se en beskrivelse af hændelsen. Større prikker indikerer, at der var flere hændelser på samme dag.

Metrics

Nogle metrics beregnes på baggrund af data fra brugere, der har accepteret at dele deres data samlet med udviklere. De metrics, vi leverer i Play Console, justeres, så de afspejler data fra alle dine brugere mere nøjagtigt.

Tip! Du kan se sammenlagte rapporter ved at downloade månedlige rapporter.

Installationsrelateret statistik

Installationsdata er baseret på Pacific Time (PT).

Metric Definition

Brugere

En individuel Google Play-bruger – en bruger kan have flere enheder.

Aktive brugere

Antallet af brugere, der har installeret din app på mindst én enhed, og som har brugt enheden i løbet af de seneste 30 dage.

Brugeranskaffelser

Antallet af brugere, som har installeret din app uden samtidig at have installeret den på nogen andre enheder. Dette omfatter brugere, som aktiverer en enhed, hvor din app er forudinstalleret, eller som genaktiverer en enhed.

Mistede brugere

Antallet af brugere, som har afinstalleret din app fra alle deres enheder eller er stoppet med at bruge enheder, hvor din app er installeret, i mere end 30 dage (hvilket har gjort dem inaktive).

Nye brugere

Antallet af brugere, som har installeret din app for første gang.

Tilbagevendende brugere

Brugere, som har installeret din app uden tidligere at have afinstalleret den fra alle deres enheder. Dette omfatter inaktive brugere, som bliver aktive igen.

Alle brugere

Nye og tilbagevendende brugere.

Enheder

En Android-enhed, som er knyttet til en bruger. Hvis en enhed er nulstillet eller overført til en anden bruger, tælles den som en ny enhed.

Aktive enheder

Antallet af aktive enheder, hvor din app er installeret. En aktiv enhed er en enhed, der har været tændt mindst én gang i løbet af de seneste 30 dage.

Enhedsanskaffelse

Antallet af enheder, hvor brugerne har installeret din app. Dette omfatter enheder, hvor din app er forudinstalleret.

Mistede enheder

Antallet af enheder, hvor brugere har afinstalleret din app. Dette omfatter tilfælde, hvor en enhed ikke er blevet brugt i mere end 30 dage (hvilket har gjort den inaktiv).

Nye enheder

Enheder, hvor brugerne har installeret din app for første gang.

Tilbagevendende enheder

Enheder, hvor din app er installeret og tidligere har været installeret. Dette omfatter inaktive enheder, der aktiveres igen.

Alle enheder

Nye og tilbagevendende enheder.

Enhedsopdateringer

Antallet af enheder, hvor din app er blevet opdateret.

Mistede enheder efter opdatering

Antallet af enheder, hvor din app blev afinstalleret, efter appen for nylig blev opdateret.

Installationer

Det antal gange din app blev installeret, herunder de enheder, hvor appen tidligere har været installeret. Dette omfatter ikke forudinstallationer eller genaktiveringer af enheder.

Afinstallationer

Det antal gange din app blev afinstalleret. Dette omfatter ikke inaktive enheder.

Aktive brugere pr. dag (DAU, Daily Active Users)

Antallet af brugere, der åbnede din app på en given dag.

Månedlige aktive brugere (MAU, Monthly Active Users)

Antallet af brugere, der åbnede din app i løbet af en periode på 28 dage.

Antal tilbagevendende brugere i løbet af en måned

Antallet af brugere, der åbnede din app på en given dag og på mindst én anden dag i løbet af perioden på 28 dage.

Anskaffelser via profilsiden

Antallet af brugere, der har besøgt din profilside i Play Butik og installeret din app, og som ikke allerede havde din app installeret på andre enheder.

Besøgende på profilsiden

Antallet af brugere, der har besøgt din profilside i Play Butik, og som ikke allerede havde din app installeret på en enhed.

Tabsrate Forholdet mellem antallet af mistede brugere (personer, der har afinstalleret din app på alle deres enheder) og antallet i din målgruppe, som har installeret (personer, der har installeret din app på mindst én enhed, som har været tændt inden for de seneste 30 dage).
Rate for månedlige tilbagevendende brugere Forholdet mellem antallet af månedlige tilbagevendende brugere (personer, der åbnede din app på en given dag og mindst én anden dag inden for de seneste 27 dage) og dine månedlige aktive brugere (personer, der åbnede din app på en given dag inden for en periode på 28 dage).
Bedømmelser

Bedømmelsesdata er baseret på Pacific Time (PT).

Tip! Du kan få flere oplysninger om bedømmelserne af din app ved at sammenligne og analysere bedømmelsesdata for din app.

Metric Definition
Gennemsnitlig bedømmelse Det gennemsnitlige antal stjerner, din app har modtaget i de bedømmelser, der er indsendt.

Antallet af bedømmelser

Antal bedømmelser, der er indsendt.
Gennemsnitlig akkumuleret bedømmelse Det gennemsnitlige antal stjerner, som din app har modtaget i de bedømmelser, der er indsendt op til og med det seneste døgn. Det er kun en brugers seneste bedømmelse af appen, der tælles med.
Bedømmelse i Google Play Din aktuelle bedømmelse, der vises til brugere i Google Play. Denne værdi er beregnet ud fra dine seneste bedømmelser.
Omsætning

Økonomiske data er baseret på tidszonen UTC. Du kan se finansielle data, hvis du har tilladelsen Se finansielle data.

Tip! Hvis du vil have flere oplysninger om din apps omsætning, kan du se detaljerede oversigter over omsætningen.

Metric Definition

Omsætning

Den samlede omsætning i det valgte tidsrum, herunder eventuelle salg, produkter i appen og abonnementer. Omsætningsdata er baseret på anslåede salg (beløb betalt af købere, herunder afgifter).

Samlet omsætning

Den samlede omsætning, din app har genereret siden sin lancering. Dette er baseret på estimerede salg og er inklusive afgifter og andre gebyrer.
Købere Antallet af unikke brugere, der har foretaget et køb i din app.
Nye købere

Unikke brugere, der foretager et køb i din app for første gang.

Akkumuleret antal købere

Det samlede antal af unikke brugere, der nogensinde har foretaget et køb i din app.

Gennemsnitlig omsætning pr. daglig aktiv bruger

Daglig bruttoomsætning divideret med antallet af daglige aktive brugere. Alle valutaer er angivet i USD, og tidszonen er PST8PDT, så der kan sammenlignes med apps fra referencegrupperne.

Gennemsnitlig omsætning pr. månedlig aktiv bruger

Samlet bruttoomsætning over en periode på 28 dage divideret med antallet af månedlige aktive brugere (løbende gennemsnit). Alle valutaer er angivet i USD, og tidszonen er PST8PDT, så der kan sammenlignes med apps fra referencegrupperne.

Køb pr. daglig aktiv bruger

Antal køb pr. dag divideret med aktive brugere pr. dag.

Antal køb pr. månedlig aktiv bruger

Samlet antal køb over en periode på 28 dage divideret med antallet af månedlige aktive brugere (28 dage).

Antal køb pr. daglig køber

Det gennemsnitlige antal køb pr. dag, der er foretaget af daglige købere (brugere, der foretager mindst ét køb om dagen).

Antal køb pr. månedlig bruger

Det gennemsnitlige antal køb, der blev foretaget i en periode på 28 dage af månedlige købere (personer, der foretager mindst ét køb i løbet af en periode på 28 dage).

Procentdel af daglige købere

Procentdelen af aktive brugere pr. dag, som foretog mindst ét køb på den pågældende dag.

Procentdel af månedlige købere

Procentdelen af aktive brugere pr. måned (personer, der har åbnet din app mindst én gang inden for 28 dage), som foretog mindst ét køb i den pågældende periode på 28 dage.

Daglig gennemsnitlig købsværdi

Daglig bruttoomsætning divideret med antallet af køb den pågældende dag.

Månedlig gennemsnitlig købsværdi

28-dages bruttoomsætning divideret med antallet af køb i den pågældende periode.

Nedbrud og ANR-fejl (appen svarer ikke)

Data om nedbrud og ANR-fejl er baseret på Pacific Time (PT).

Tip! Du kan få flere oplysninger om nedbrud og ANR-fejl for din app ved at se data om individuelle fejl og fjerne sløring af staksporing ved nedbrud.

Metric Definition
Nedbrud Nedbrudsrapporter, der indhentes fra Android-enheder, hvor brugerne har valgt automatisk at dele data om brug og diagnostik.
ANR-fejl ANR-rapporter (appen svarer ikke), der indhentes fra Android-enheder, hvor brugerne har valgt automatisk at dele data om brug og diagnostik.
Android Instant Apps

Hvis du har udgivet en Android Instant App, kan du se følgende data på siden Statistik. Data om Android Instant Apps er angivet i Pacific Time (PT). Se, hvordan du opretter og udruller en udgivelse, hvis du vil distribuere en instant app.

Bemærk! For at beskytte brugernes privatliv viser Google ikke instant app-data, når der er få brugere.

Metric Definition
Åbninger efter enhed Antallet af unikke enheder, hvor din instant app åbnes mindst én gang hver dag.
Åbningshændelser Det antal gange om dagen, din instant app åbnes.
Konverteringshændelser Hvor mange gange om dagen hele din app blev installeret på en enhed, hvor din instant app tidligere blev åbnet.

Relateret indhold

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10336573838745691183
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false