Ændringer af Google Plays servicegebyr i 2021

I marts 2021 annoncerede vi en ændring af vores servicegebyr for at forbedre udvikleres effektivitet i Google Play. Fra og med den 1. juli 2021 er servicegebyret for hver udvikler 15 % for den første 1 mio. USD i indtjening hvert år, når du sælger digitale varer eller tjenester.

I denne artikel kan du læse om, hvordan niveauet med servicegebyret på 15 % anvendes, og hvordan du tilmelder dig.

Tilmelding

Hvis du officielt vil tilmelde dig niveauet med servicegebyret på 15 %, skal du gøre følgende: 

  • Have en betalingsprofil
  • Oprette en kontogruppe (hvor din udviklerkonto er den primære udviklerkonto) og give os besked om, hvorvidt du har nogen tilknyttede udviklerkonti
  • Acceptere servicevilkårene for niveauet med servicegebyret på 15 %.

Sådan tilmelder du dig niveauet med servicegebyret på 15 %:

  1. Åbn Play Console, og gå til siden Tilknyttede udviklerkonti.
  2. Følg denne vejledning for at oprette en kontogruppe, og giv os besked om, hvorvidt du har nogen tilknyttede udviklerkonti.
  3. Når du har konfigureret din kontogruppe, kan du tilmelde dig niveauet med servicegebyret på 15 % på siden Tilknyttede udviklerkonti. Du får vist et banner på siden med overskriften "Når du har konfigureret din kontogruppe, kan du tilmelde dig servicegebyret på 15 %". Klik på Gennemse, og tilmeld dig nedenunder.
    • Vigtigt! Din kontogruppe skal indeholde alle dine tilknyttede udviklerkonti, før du tilmelder dig. Du kan ikke tilmelde dig, hvis du har ubesvarede anmodninger, eller hvis nogle udviklerkonti ikke har svaret på din anmodning om at føje dem til din kontogruppe. Få flere oplysninger om administration af anmodninger her
  4. Læs og acceptér servicevilkårene for sevicegebyret på 15 %.
  5. Klik på Acceptér og tilmeld

Når du har tilmeldt dig, kan du til enhver tid se din tilmeldingsstatus nederst på siden Tilknyttede udviklerkonti. Hvis du tilmelder dig inden den 1. juli 2021, skal du være opmærksom på, at gebyret på 15 % gælder fra og med den 1. juli 2021. Hvis du tilmelder dig efter den 1. juli, gælder gebyret på 15 % fra og med den dato, hvor du gennemfører tilmeldingen.

Servicegebyr på 15 % for den første 1 mio. USD i indtjening

Fra og med den 1. juli 2021 er servicegebyret 15 % for den første 1 mio. USD i indtjening hvert år, når du sælger digitale varer eller tjenester.

Hvis du har flere tilknyttede udviklerkonti (ADA'er, Associated Developer Accounts) i din kontogruppe, gælder niveauet med servicegebyret på 15 %, så længe den samlede indtjening for alle ADA'er i gruppen er under 1 mio. USD, og hver ADA kan drage nytte af niveauet med servicegebyret på 15 %. Når den samlede indtjening er over 1 mio. USD, er servicegebyret 30 % for alle ADA'er resten af året.

Indtjeningen beregnes på grundlag af et kalenderår (1. januar til 31. december). Indtjeningsgrænsen for 2021 sættes forholdsmæssigt til 500.000 USD, da programmet starter midt i året (1. juli 2021).

Bemærk! Niveauet med servicegebyret på 15 % træder i kraft den 1. juli 2021 for alle udviklere, der har fuldført tilmeldingen inden denne dato. Hvis en udvikler fuldfører tilmeldingen efter den 1. juli 2021, gælder de 15 % fra den dato, hvor tilmeldingen fuldføres.

Indblik i tilknyttede udviklerkonti (ADA'er, Associated Developer Accounts)

Kriterierne for bestemmelse af dine tilknyttede udviklerkonti er fuldt defineret i ordlisten for kontogrupper. Gør dig bekendt med denne ordliste for at få fuld forståelse af termer som f.eks. "tilknyttet udviklerkonto" og "primær udviklerkonto".

Kontogrupper er en ny funktion i Play Console, som hjælper os med at få indblik i, hvilke udviklerkonti du er tilknyttet. Disse oplysninger hjælper os med at sikre, at du er kvalificeret til niveauet med servicegebyret på 15 % og til andre programmer for Google Play-udviklere samt funktioner i Play Console. De hjælper os også med at levere fremtidige fordele.

Alle ADA'er er en del af en kontogruppe, der repræsenterer en enkelt tilmelding til niveauet med servicegebyret på 15 %. Gruppens primære udviklerkonto anvendes på vegne af alle ADA'er i gruppen.

Der oprettes og tillades ikke yderligere adgang til individuelle udviklerkonti i gruppen, når en gruppe oprettes. Ejeren af den primære udviklerkonto har ikke tilladelse til at se eller administrere indhold (herunder apps) for ADA'er, der er føjet til kontogruppen, medmindre administratorerne for de individuelle udviklerkonti udtrykkeligt tilføjer eller justerer kontobrugerne eller tilladelserne.

Oprettelse af din kontogruppe

Gå til Opret og administrer din kontogruppe for at få flere oplysninger om kontogrupper .

Ofte stillede spørgsmål

Skjul alle Udvid alle

Hvad er en kontogruppe, og hvorfor beder Google Play mig om at oprette en?

Da niveauet med servicegebyret på 15 % anvendes pr. udvikler og ikke pr. konto, skal vi vide, hvilke konti der er tilknyttet dig, så vi kan anvende servicegebyret korrekt. 

Udviklere, der kun ejer én konto, skal oprette en kontogruppe i Play Console med denne ene konto. Hvis du er en udvikler med flere konti, beder vi dig om at oprette en kontogruppe, der viser alle dine tilknyttede udviklerkonti (ADA'er, Associated Developer Accounts). Disse omfatter alle konti, du ejer, og konti, der ejes af dit datterselskab, som udgiver apps eller spil, der anvender dine brandelementer. Niveauet med servicegebyret på 15 % gælder for din samlede indtjening på tværs af dine ADA'er. 

Hvad er "brandelementer"?

Brandelementer er defineret i distributionsaftalen for udviklere (DDA, Developer Distribution Agreement). Brugere kan f.eks. identificere og tilskrive intellektuel ejendom til en enkelt udvikler, en enkelt app, et enkelt spil eller en enkelt serie som f.eks.: 

  • Udviklernavn
  • Navn på app eller spil
  • Ligheder med figurer, navne på figurer, navne på verdener og plotindstillinger
  • Unikke/genkendte elementligheder og -navne
  • Unikke og entydige logoer, skrifttyper og sætninger
Hvorfor bruger Google Play brandelementer til at fastslå kontotilknytningen?

Hvis du styrer andre virksomheder, der udgiver apps og spil i Google Play ved hjælp af dine brandelementer, skal du føje dem til din kontogruppe. Google Plays mål er at sikre, at vi anvender niveauet med servicegebyret på 15 % korrekt til hver udvikler. Vi betragter brandelementer som en klar angivelse af, hvilke konti der tilhører en udvikler, da disse brandelementer skaber en meningsfuld forbindelse mellem en udviklers portefølje af apps og spil for brugere og medvirker til, at brugerne installerer og betaler for disse apps i Google Play.

Hvordan bliver min kontogruppe tilmeldt niveauet med servicegebyret på 15 %?

Gruppens primære udviklerkonto anvendes på vegne af alle udviklerkonti i gruppen med én enkelt tilmelding. Servicegebyret gælder for den samlede indtjening for alle konti i gruppen. Så længe den samlede indtjening er under 1 mio. USD, modtager alle konti i gruppen servicegebyret på 15 %. Når den samlede indtjening er over 1 mio. USD, ændres gebyret til 30 % for alle konti i gruppen resten af året.

Hvad sker der, hvis jeg ejer udviklerkonti, der ikke anvender Google Plays faktureringssystem?

Kontogrupper er i øjeblikket kun tilgængelige for udviklerkonti med en betalingsprofil i Play Console. Hvis du ejer konti, der ikke har en betalingsprofil, behøver du ikke at angive dem som tilknyttede udviklerkonti på nuværende tidspunkt. Vi vil tilbyde kontogrupper til sådanne konti i Play Console på et senere tidspunkt.

Er appoverførsler tilladt?

Ja. Bemærk! Når en app overføres mellem udviklerkonti i separate kontogrupper, medtages hele appens indtjening i hver kontogruppes samlede indtjening for det pågældende kalenderår.

Hvis en udviklerkonto i kontogruppe A f.eks. har en app med en indtjening på 100.000 USD i år, og denne overføres til en anden udviklerkonto i kontogruppe B, medtages indtjeningen på 100.000 USD i den samlede indtjening for både kontogruppe A og kontogruppe B med henblik på at beregne niveauet med servicegebyret på 15 % for dette år.

Kan jeg ændre min kontogruppe på et senere tidspunkt?

Ja. Du kan tilføje eller fjerne udviklerkonti i din gruppe for at afspejle ændringer af kontoejerskabet. 

Bemærk! Når en udviklerkonto overføres mellem separate kontogrupper, medtages indtjeningen for den pågældende konto i begge kontogruppers samlede indtjening for det pågældende kalenderår.

På hvilket kalendergrundlag fastslås den årlige udviklerindtjening på 1 mio. USD?

Indtjeningen beregnes på grundlag af et kalenderår (1. januar til 31. december). Grænsen for anden halvdel af året 2021 sættes forholdsmæssigt til 500.000 USD, da programmet starter midt i året (1. juli 2021).

Bemærk! Niveauet med servicegebyret på 15 % træder i kraft den 1. juli 2021 for alle udviklere, der har fuldført tilmeldingen inden denne dato. Hvis en udvikler fuldfører tilmeldingen efter den 1. juli, gælder de 15 % fra den dato, hvor tilmeldingen fuldføres.

Hvordan behandles valuta, som ikke er USD?

Udviklerindtjeningen på 1 mio. USD defineres i USD. Transaktioner i andre valutaer omregnes ved hjælp af relevante valutakurser, som opdateres i løbet af dagen.

Hvornår modtager udviklere gebyret på 15 %?

Niveauet med servicegebyret på 15 % anvendes kort efter, at udvikleren har fuldført de påkrævede tilmeldingstrin i Play Console, og det afspejles i den næste månedlige betalingscyklus.

Min virksomhed ejer to separate udviklerkonti, som ikke har de samme brandelementer. Kan jeg oprette to kontogrupper?

Da du ejer begge udviklerkonti, bør du oprette en enkelt kontogruppe. Kontogrupper skal indeholde alle de udviklerkonti, du ejer, samt eventuelle andre udviklerkonti, der er ejet af datterselskaber eller tilknyttede virksomheder, som bruger dine brandelementer.

Min virksomhed blev opkøbt, men vi driver stadig forretning selvstændigt. Skal jeg være en del af en kontogruppe hos den virksomhed, der nu ejer min virksomhed?

Nej, så længe du ikke har samme brandelementer som din overordnede virksomhed eller udgiver deres apps eller spil. Du kan tilmelde dig ved at oprette en kontogruppe, der er adskilt fra din overordnede virksomheds kontogruppe. Husk at medtage eventuelle andre udviklerkonti, du ejer, samt de konti tilhørende datterselskaber eller tilknyttede virksomheder, som bruger dine brandelementer.

  • Eksempel A: Din virksomhed har opkøbt en udvikler som datterselskab, og den pågældende udvikler holder sit brand og app-/spilkatalog adskilt fra din virksomheds brand og katalog. I dette tilfælde kan udvikleren oprette en separat kontogruppe.
  • Eksempel B: Din virksomhed har opkøbt en udvikler, som har ændret sit udgivernavn, så det refererer til din virksomheds navn, har udgivet noget af din intellektuelle ejendom eller har anvendt andre brandelementer fra din virksomhed eller dit app-/spilkatalog. I så fald skal udvikleren dele en kontogruppe med din virksomhed.
Min virksomhed ejer flere datterselskaber med udviklerkonti i Google Play. Skal jeg oprette en kontogruppe med alle mine datterselskaber?

Hvis dine datterselskaber ikke udgiver apps eller spil med samme brandelementer, kan de tilmelde sig dette program hver for sig og oprette deres egne kontogrupper. Alle datterselskaber, som har fælles brandelementer, skal dog være i én kontogruppe. Vær opmærksom på, at hvis du har datterselskaber, der udgiver lokaliserede versioner af dine apps eller spil (eller versioner af dine apps eller spil med rebranding) i bestemte områder, betragtes disse apps som dine apps, og de udviklerkonti, der udgiver dem, betragtes som dine tilknyttede udviklerkonti og skal være en del af din gruppe.

Eksempel: Din virksomhed ejer et datterselskab, der udgiver dine apps eller spil i bestemte områder, eller som deler andre brandelementer med dig. Dit datterselskab lokaliserer nogle af disse apps eller spil. I så fald bør du have en kontogruppe med dit datterselskab.

Min virksomhed licenserer apps og spil med brandelementer, der ejes af andre virksomheder. Skal jeg oprette en gruppe med dem?

Så længe der ikke er et ejerskabsforhold eller en kontrollerende interesse mellem de to virksomheder, kan hver virksomhed oprette sin egen kontogruppe. Disse kontogrupper skal omfatte de udviklerkonti, som hver virksomhed ejer, samt de datterselskaber og tilknyttede virksomheder, der har de samme brandelementer.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

true
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10273952035142779996
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false