Familie-Wi-Fi er en gruppe af børnesikringsfunktioner, du kan bruge sammen med Nest Wifi Pro-, Nest Wifi- og Google Wifi-netværk. Børnesikring til Google Nest Wifi giver dig mulighed for at sætte internettet på pause for en hvilken som helst enhed på dit netværk og blokere voksenindhold.
Bemærk! Funktionerne i Familie-Wi-Fi kan ikke bruges med enheder, der anvender en privat adresse eller en randomiseret MAC-adresse. Denne indstilling på din telefon, tablet, computer eller en anden enhed forhindrer dem i at blive identificeret. Hvis du har problemer med at bruge Familie-Wi-Fi, skal du ændre eller deaktivere indstillingen for randomiseret MAC-adresse på enheden.
Sæt adgangen til Wi-Fi på pause efter behov
Du kan bruge funktionen til Wi-Fi-pause til at styre, hvornår dine børn skal have adgang til internettet på deres enheder. Sørg for, at dine børn får klaret dagens opgaver, ved at sætte Wi-Fi på pause for enheder i Google Home-appen eller med stemmen via Google Assistent. Få flere oplysninger.
Planlæg pauser fra internettet
Du behøver ikke længere bekymre dig om, hvorvidt dine børn spilder deres tid online i stedet for at fokusere på deres opgaver. Brug grupper i Familie-Wi-Fi til at planlægge internetpauser på travle tidspunkter, f.eks. når der skal laves lektier eller ved sengetid. Få flere oplysninger.
Bloker automatisk millioner af websites med voksenindhold
Med blokering af websites kan du få ro i sindet. Brug grupper til at konfigurere blokering af websites. Denne funktion bruger Google-teknologien Beskyttet søgning til at forhindre visningen af millioner af websites med voksenindhold på dine børns enheder. Få flere oplysninger.
Styr flere enheder på én gang med grupper
Med grupper kan du administrere flere enheder på samme tid, så du kan sætte på pause, aktivere blokering af websites eller oprette tidsplaner med få tryk. Få flere oplysninger.