Notifikation

To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K. Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center.

Opret og administrer rutiner for Google Home-automatiseringer

Rutiner i Google Home-appen er automatiseringer til dine smartenheder i hjemmet, som kan hjælpe dig og din husstand med at automatisere opgaver i løbet af dagen.

Du kan f.eks. oprette følgende:

  • Personlige rutiner som f.eks. en, du starter, når du siger "Hey Google, godmorgen". Google Assistent tænder derefter dine kompatible smartlys, fortæller dig om vejret, viser dagens kalenderbegivenheder og afspiller nyheder.
  • En rutine for husstanden, hvor Google Home tænder lyset på terrassen og indstiller termostaten til 24 °C hver dag ved solnedgang, eller en rutine, der starter, når nogen tænder fjernsynet i stuen, hvorefter Assistent udfører en tilpasset kommando som f.eks. "Tænd forstærkeren".
Vigtigt! Alle medlemmer af husstanden kan se, hvornår disse rutiner kører. Rutiner er kun beregnet til at gøre hverdagen nemmere og bør ikke bruges i forbindelse med nødsituationer eller sikkerhed. Opret ikke rutiner, der kan resultere i personskade eller anden skade, hvis de ikke starter eller stopper. Rutiner kan være afhængige af fungerende internet og Wi-Fi samt tilgængeligheden af tjenester fra både Google og de tredjeparter, som laver de enheder, der er omfattet af rutiner. Rutiner fungerer muligvis ikke altid, og Google er ikke ansvarlig for skader eller tab, der opstår som resultat af, at en rutine ikke fungerer.

Rutiner er kun tilgængelige i udvalgte regioner og på visse sprog.

Få flere oplysninger om de forskellige rutiner

Personlige rutiner

Personlige rutiner hjælper dig med at automatisere opgaver i løbet af dagen. Assistent kan f.eks. afspille nyheder om morgenen, når du afviser en alarm.

  • Det er kun dig, der kan oprette, redigere og starte personlige rutiner til dig selv.
  • Det er kun dig, der kan se, hvornår din personlige rutine kører, i Min aktivitet.
  • Du kan få personligt indhold som f.eks. begivenheder og påmindelser fra din kalender.

Husstandens rutiner

Rutiner i husstanden hjælper alle i dit hjem med at automatisere delte enheder i hjemmet.  Hvis du f.eks. har aktiveret registrering af tilstedeværelse på din telefon, deaktiveres dine kameraer automatisk, når du kommer hjem, eller når du manuelt har angivet statussen for dit hjem til Hjemme.

  • Det er kun kvalificerede medlemmer af hjemmet med administratoradgang, der kan oprette eller redigere en rutine for husstanden.
  • Alle i hjemmet, inklusive gæster, kan starte de fleste rutiner for husstanden.
  • Alle medlemmer af hjemmet kan tjekke, hvornår en rutine for husstanden starter. Disse oplysninger kan ses i Google Home-appen i Historik for hjem.
  • De kan starte, når en enhed tænder eller slukker.
  • De kan ikke give personligt indhold som f.eks. begivenheder eller påmindelser fra en kalender, der tilhører et medlem af hjemmet.
  • De kan starte, når alle er taget hjemmefra, eller når nogen kommer hjem. Få flere oplysninger om rutinerne Hjemme og Ikke hjemme.

Opret en rutine

Vigtigt! Hvis du konfigurerer Digital balance, kan rutinerne være begrænset af Pause, filtre eller Forstyr ikke.

Du kan oprette en rutine for dig selv eller alle i dit hjem.

Opret en personlig rutine

Vigtigt! Du skal aktivere personligt indhold for at få resultater såsom kalenderbegivenheder og trafikoplysninger.
  1. Åbn Google Home-appen .
  2. Tryk på Automatiseringer og derefter Tilføj og derefter vælg Personlig.
  3. Tryk på Ikke-navngivet for at navngive din rutine.
    • Hvis du tilføjer en stemmeaktiveringsfunktion, før du har navngivet din rutine, angives stemmeaktiveringsfunktionen som navnet.
  4. Tilføj de aktiveringsfunktioner og handlinger, du vil bruge. Bemærk! Hvis din rutine er indstillet til at starte automatisk, og den omfatter handlinger med lyd, skal du angive den enhed, som lyden skal afspilles på. Tryk på Lydenhed nederst på skærmen, vælg en enhed, og tryk på Gem.
  5. Tryk på Gem.
Du kan finde din nye rutine på listen under "Personlige rutiner". Denne liste omfatter også forudindstillede rutiner, som du kan redigere.

Bemærk! Hvis du ikke kan oprette eller køre rutiner, skal du muligvis ændre sproget på din telefon til et sprog, der er understøttet i din region.

"Jeg er hjemme" og "Jeg tager hjemmefra" er begge forudindstillede personlige rutiner, der ikke anvender registrering af tilstedeværelse. Hvis du vil oprette rutiner for husstanden, der starter, når alle har forladt hjemmet, eller når nogen kommer hjem, skal du konfigurere rutinerne Hjemme og Ikke hjemme.

Her er nogle eksempler på personlige rutiner:

  • Aktiveringsfunktion: Sig "Hey Google, lad os tage hjem".
  • Handling: Assistent giver en trafikopdatering, læser dine beskeder op og afspiller en podcast.
  • Aktiveringsfunktion: Sig "Hey Google, sengetid".
  • Handling: Assistent indstiller en alarm, slukker lyset og afspiller søvndyssende lyde.
  • Aktiveringsfunktion: Du afviser din morgenalarm.
  • Handling: Assistent fortæller dig om begivenheder i din kalender, dagens vejr, og hvordan trafikken ser ud på vej til arbejdet.

Opret en rutine for husstanden

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Automatiseringer Tilføj vælg Husstand.
  3. Tryk på Ikke-navngivet for at navngive din rutine.
    • Hvis du tilføjer en stemmeaktiveringsfunktion, før du har navngivet din rutine, angives stemmeaktiveringsfunktionen som navnet.
  4. Tilføj de aktiveringsfunktioner og handlinger, du vil bruge. Bemærk! Hvis din rutine er indstillet til at starte automatisk, og den omfatter handlinger med lyd, skal du angive den enhed, som lyden skal afspilles på. Tryk på Ingen lydenhed nederst på skærmen, vælg en enhed, og tryk på Gem.
  5. Tryk på Gem.

Du kan oprette en rutine for husstanden for at:

  • Tænde eller slukke en lampe, et kamera, en kontakt eller et stik på et bestemt tidspunkt hver dag.
  • Indstille lysstyrken og farven på dine smartlamper, når fjernsynet tændes.
  • Tænde lampen ved indgangen, når en bevægelsessensor registrerer bevægelse, eller slukke lyset, når der ikke er registreret nogen bevægelse i 10 minutter.
  • Tænde udendørslamperne og indstille lysstyrken til 75 %, hvis nogen ringer på døren om aftenen.

Bemærk! Rutinerne Hjemme og Ikke hjemme har andre konfigurationstrin end andre rutiner for husstanden.

Du kan oprette og redigere avancerede automatiseringer ved hjælp af yderligere aktiveringsfunktioner, handlinger og betingelser med scriptredigeringsværktøjet. Få flere oplysninger om scriptredigeringsværktøjet og om, hvordan du opretter avancerede rutiner.

Se, hvordan du konfigurerer rutinerne Hjemme og Ikke hjemme.

Administrer rutiner

Rediger en rutine

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Automatiseringer vælg den rutine, du vil redigere.
  3. Rediger din rutine:
    • Sådan redigerer du en aktiveringsfunktion eller en handling: Tryk på den.
    • Sådan tilføjer du en aktiveringsfunktion med en stemmekommando: Tryk på Tilføj aktiveringsfunktion Når jeg siger til min assistent.
    • Sådan tilføjer du en aktiveringsfunktion uden stemmekommando: Tryk på Tilføj aktiveringsfunktion en aktiveringsfunktion uden stemmekommando.
    • Sådan tilføjer du en handling: Tryk på Tilføj handling.
  4. Tryk på Gem.

 

Opret en genvej til en rutine

Med en Android-telefon eller -tablet kan du føje en genvej til den startskærm, så du kan køre en rutine ved bare at trykke.
  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Automatiseringer .
  3. Vælg den rutine, du vil oprette en genvej til.
  4. Tryk på Opret en genvej på startskærmen øverst til højre.
  5. Tryk på Føj til startskærm.

Sæt en rutine på pause

Hvis du ikke vil have en rutine til at køre i et stykke tid, kan du deaktivere den midlertidigt ved at slå den fra.

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Automatiseringer .
  3. Vælg den rutine, du vil sætte på pause.
  4. Slå Aktivér rutine fra øverst på skærmen.
  5. Tryk på Gem nederst til højre.

Bemærk! Rutinerne Hjemme og Ikke hjemme kan ikke sættes på pause, men du kan deaktivere registrering af tilstedeværelse, så de ikke starter automatisk.

Slet en rutine

Vigtigt! Hvis du sletter en rutine eller automatisering, slettes den permanent. Hvis du vil stoppe en rutine eller automatisering midlertidigt, skal du i stedet sætte den på pause.
  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Automatiseringer .
  3. Vælg den rutine, du vil slette.
  4. Tryk på Slet efterfulgt af Slet rutine.

Bemærk! Rutinerne Hjemme og Ikke hjemme kan ikke slettes. Du kan dog deaktivere registrering af tilstedeværelse og fjerne alle enhedshandlinger. Se, hvordan du ændrer indstillingerne for rutinerne Hjemme og Ikke hjemme.

Få flere oplysninger om aktiveringsfunktioner og handlinger til rutiner

Vigtigt! De aktiveringsfunktioner og handlinger, der er tilgængelige for en rutine, afhænger af rutinetypen, forbundne enheder, indstillinger og andre begrænsninger.

Du kan oprette og redigere avancerede automatiseringer ved hjælp af yderligere aktiveringsfunktioner, handlinger og betingelser med scriptredigeringsværktøjet. Få flere oplysninger om scriptredigeringsværktøjet og om, hvordan du opretter avancerede rutiner.

Sådan kan du starte en rutine

Du kan starte en rutine, når du angiver en "aktiveringsfunktion". Eksempel:

  • Stemmekommando: Start en rutine, når du siger en tilpasset stemmekommando.
  • Tidspunkt: Start en rutine automatisk på det tidspunkt og på de dage, du vælger.
  • Solopgang eller solnedgang: Start en rutine automatisk omkring solopgang eller solnedgang for de dage, du vælger.
  • Når en alarm afvises: Start en personlig rutine, når du afviser en alarm på din højttaler, din smartskærm eller i appen Ur.
  • Når en enhed gør noget: Start en rutine for husstanden, når en enhed gør noget, f.eks. når et lys tændes, eller en bevægelsessensor registrerer bevægelse.
  • Registrering af tilstedeværelse: Start rutinen Hjemme og Ikke hjemme, når der ikke er nogen hjemme, eller når nogen kommer hjem. Du kan også administrere din status for Hjemme og Ikke hjemme manuelt. Få flere oplysninger om registrering af tilstedeværelse.
  • Google Home-appen eller Google Home til nettet: Start en rutine ved at trykke på Afspil Play arrow ud for navnet på rutinen i Google Home-appen.

Årsager til, at en aktiveringsfunktion kan være utilgængelig

En aktiveringsfunktion er muligvis ikke tilgængelig i følgende tilfælde:

  • Du har ikke angivet en adresse til dit hjem. Hvis du vil bruge aktiveringsfunktioner baseret på klokkeslæt, solopgang og solnedgang, og når nogen ankommer til eller forlader et hjem, skal du angive en adresse for dit hjem.
  • Du har allerede valgt en aktiveringsfunktion uden stemmekommando. Du kan kun vælge én aktiveringsfunktion uden stemmekommando for hver rutine.
  • Du har ikke tilknyttet en enhed, der understøtter aktiveringsfunktionen. Hvis du f.eks. vil starte en personlig rutine, når du afviser en alarm, skal du have en højttaler, en smartskærm eller et smartvækkeur, som du kan indstille en alarm på.
  • Du har ikke konfigureret rutinerne Hjemme og Ikke hjemme. Hvis du vil starte en rutine, når alle er taget hjemmefra, eller når nogen kommer hjem, skal du først konfigurere rutinerne Hjemme og Ikke hjemme.
  • Det påvirker din sikkerhed. Du kan f.eks. ikke bruge "lås op" til at starte en rutine, men du kan bruge "lås".

Tip! Det er ikke alle enheder, der kan bruges som aktiveringsfunktioner. Sørg for at føje enheden til det hjem, du vil oprette en rutine for. 

Bemærk! Du kan kun bruge visse enheder som aktiveringsfunktion. Sørg for at føje enheden til det hjem, du opretter en rutine til.

Handlinger, du kan føje til en rutine

Du kan få en rutine til at gøre følgende:

  • Justere smartenheder i hjemmet: Tænd, sluk, eller juster smartenheder til hjemmet som f.eks. lamper, stik, kontakter eller termostater.
  • Afspille og styre medier: Afspil medier som f.eks. musik, nyheder, radio og podcasts.
  • Hente oplysninger og påmindelser: Få oplysninger som f.eks. vejret, din rejsetid til arbejdet, dine kalenderbegivenheder og påmindelser.
  • Kommunikere og give beskeder: Udsend fællesbeskeder, og send og læs beskeder.
  • Justere lydstyrken for Assistent: Juster lydstyrken på din enhed med indbygget Google Assistent.
  • Justere telefonindstillingerne: På Android-enheder kan du justere telefonens lydstyrke, modtage en notifikation om batteriniveauet og aktivere eller deaktivere Forstyr ikke.
  • Tilpassede handlinger: Angiv en kommando, der fungerer sammen med Google Assistent. Find eksempler på kommandoer:

Årsager til, at en handling kan være utilgængelig

Visse handlinger er muligvis ikke tilgængelige, hvis:

  • Handlingen kun er tilgængelig for personlige rutiner.
    • Handlinger, der omfatter personligt indhold, f.eks. begivenheder fra din kalender eller din rejsetid til arbejdet.
    • Handlinger, der kan afsløre personlige oplysninger, f.eks. en fællesbesked til dine enheder i hjemmet eller oplæsning af en sms.
    • Handlinger, der justerer telefonindstillinger, f.eks. lydstyrken på telefonen og notifikationer om batteriniveau.
  • Du har allerede tilføjet en mediehandling. Du kan kun tilføje én mediehandling for hver rutine.
  • Handlingen påvirker din sikkerhed. Det er f.eks. ikke muligt at vælge "lås op" som aktiveringsfunktion, men du kan angive "lås" som en handling.

Tip! Nogle handlinger er ikke tilgængelige, fordi totrinsgodkendelse er påkrævet.

Fejlfinding

Jeg kan ikke oprette eller starte rutiner i Google Home-appen

Rutiner er kun tilgængelige i udvalgte regioner og på visse sprog. Hvis du vil bruge rutiner i et understøttet område, skal du ændre standardsproget på din telefon til et understøttet sprog i det pågældende område.

  • På de fleste telefoner kan du skifte sprog i appen Indstillinger. Kontakt producenten af din telefon for at få en mere udførlig vejledning.
  • Efter du har skiftet sprog, kan det tage op til 12 timer, før Google Home-appen opdateres.

Der blev ikke fundet en enhed i aktiveringsfunktioner og handlinger for rutiner

Hvis du ikke kan finde en enhed i de tilgængelige aktiveringsfunktioner og handlinger for en rutine, kan du tjekke, om enheden er i det samme hjem, som du bruger til den pågældende rutine:

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Favoritter . Øverst på skærmen kan du tjekke, om du bruger det rette hjem til rutinen.
  3. Tryk på Enheder . Hvis enheden er i "Lokale enheder" i stedet for et rum, er enheden muligvis tilknyttet et andet hjem.
    1. Hvis du vil flytte enheden til et andet hjem, skal du holde enhedens felt nede og derefter tryk på Indstillinger .
    2. Tryk på Enhedsoplysninger og derefter Hjem og derefter navnet på det hjem, du bruger til rutinen.
Bemærk! Hvis din enhed er i det rette hjem men ikke er medtaget i aktiveringsfunktioner og handlinger, understøttes enheden muligvis ikke i forbindelse med rutiner på nuværende tidspunkt.
Tilgængelige sprog efter område

Personlige rutiner

Land eller region

Understøttede sprog

Argentina Spansk
Australien Engelsk
Østrig Tysk
Belgien Engelsk, fransk, tysk, nederlandsk
Brasilien Portugisisk (Brasilien)
Canada Engelsk, fransk (Canada)
Chile Spansk
Colombia Spansk
Danmark Dansk
Egypten Arabisk
Frankrig Fransk
Tyskland Tysk
Indien Engelsk, hindi
Indonesien Indonesisk
Italien Italiensk
Japan Japansk
Sydkorea Koreansk
Mexico Spansk
Nederlandene Nederlandsk
Norge Norsk, norsk bokmål
Peru Spansk
Polen Polsk
Saudi-Arabien Arabisk
Singapore Engelsk
Spanien Spansk
Sverige Svensk
Schweiz Fransk, tysk og italiensk
Taiwan Mandarin (Taiwan)
Storbritannien Engelsk
USA Engelsk, spansk

Husstandens rutiner

Land eller region

Understøttede sprog

Argentina Spansk
Australien Engelsk
Østrig Tysk
Belgien Engelsk, fransk, tysk, nederlandsk
Brasilien Portugisisk (Brasilien)
Canada Engelsk, fransk (Canada)
Chile Spansk
Colombia Spansk
Danmark Dansk
Frankrig Fransk
Tyskland Tysk
Indien Engelsk, hindi
Indonesien Indonesisk
Italien Italiensk
Japan Japansk
Sydkorea Koreansk
Mexico Spansk
Nederlandene Nederlandsk
Norge Norsk, norsk bokmål
Peru Spansk
Singapore Engelsk
Spanien Spansk
Sverige Svensk
Schweiz Fransk, tysk og italiensk
Taiwan Mandarin (Taiwan)
Storbritannien Engelsk
USA Engelsk, spansk

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4599846666369838974
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
1633396
false
false