Få en forståelse af konverteringsjusteringers effekt

Segmentet Konverteringsjustering og segmentet Dage til konvertering eller justering kan give dig et indblik i den effekt, som konverteringsjusteringer har på de konverteringsmetrics, der rapporteres på din Google Ads-konto.

I denne artikel beskrives det, hvordan disse segmenter fungerer, og hvordan du kan føje dem til dine rapporter.

Om konverteringsjusteringssegmenter

  • Segmentet Konverteringsjustering viser dig den oprindelige konverteringsværdi og det oprindelige konverteringsantal sammenlignet med ændringen af værdien og antallet, efter konverteringen er blevet registreret.
  • Dage til konvertering eller justering er den samlede tid, fra eksponeringen fandt sted, indtil konverteringen og indtil justeringen. Bemærk! Disse vises i to separate rækker.

Om upload af flere justeringer

Det er muligt, at en konvertering skal justeres mere end én gang. Det kan f.eks. være, hvis to eller flere varer i en ordre returneres på forskellige tidspunkter. Hvis du har mere end én justering af en konvertering i dit regneark, vil justeringen med det tidligste justeringstidspunkt blive behandlet først.

Hvis en konvertering trækkes tilbage, eller en justering reducerer værdien af konverteringen til 0, fjernes konverteringen dog fra dine rapporter, og Google Ads behandler ikke eventuelle efterfølgende justeringer af den.

Vigtigt! Hvis du forsøger at justere konverteringstilbagetrækningen igen, får du ikke vist en fejlmeddelelse, men justeringerne ignoreres. Du kan dog "fortryde" en konverteringstilbagetrækning ved at uploade konverteringsdataene igen med konverteringstidsstempler, der er ændret en smule (du kan f.eks. lægge et par sekunder til hver konvertering), så disse tælles som nye konverteringer. Bemærk! Denne indstilling kan kun bruges, hvis du har indstillet optælling af konverteringer til "alle konverteringer".

Vejledning

Følg vejledningen nedenfor for at se dine data vedrørende effekten af konverteringsjusteringen.

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kampagner på sidemenuen til venstre.
  3. Kontrollér, at datointervallet for din rapport har slutdato for mindst 30 dage siden (eller endnu tidligere, hvis konverteringsperioden er længere), så du er sikker på, at rapporten indeholder fuldstændige konverteringsdata.
  4. Klik på segmentikonet , og vælg derefter "Konverteringer". Vælg herefter mellem følgende muligheder:
    • Konverteringsjustering: Viser en række med den oprindelige værdi eller det oprindelige antal (som er rapporteret af websitekonverteringstagget) og de justeringer, der er foretaget af den pågældende værdi.
    • Dage til konvertering eller justering: Viser en række for hver tidsperiode mellem det tidspunkt, hvor eksponeringen skete, og den tilskrevne konvertering fandt sted, og en række for hver tidsperiode mellem det tidspunkt, hvor eksponeringen og justeringen af den tilskrevne konvertering fandt sted.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet