Se dine klientkonti

Din managerkonto gør det nemt at navigere til konti, der er linket til din managerkonto.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du navigerer mellem forskellige konti på dine managerkonti. Hvis du vil have mere generelle baggrundsoplysninger om managerkontostruktur, kan du læse Om linkning af Google Ads-konti til din managerkonto. Du kan også få flere oplysninger om, hvordan du får vist hierarkiet for din managerkonto eller skjuler og viser bestemte konti fra visning på din managerkonto.

Tjek, hvilken konto du får vist

Det kan du hurtigt tjekke på to forskellige måder.

  • Hvis navigationspanelet til venstre er åbent, skal du kigge i toppen af navigationspanelet, lige under Google Ads-logoet. Her kan du se navnet på den konto, du får vist i øjeblikket, og det tilhørende kunde-id.
  • Hvis navigationspanelet ikke er åbent, skal du kigge øverst på siden.
    • Hvis det er din egen managerkonto, du får vist, kan du kun se din egen managerkontos navn.
    • Ellers kan du i toppen se en række kontonavne, som viser forholdet mellem din egen managerkonto og den konto, du får vist. Navnet længst til venstre er altid din egen managerkonto. Det kontonavn, der vises længst til højre, er den konto, du får vist.

Naviger til en anden konto i dit hierarki

Du kan navigere fra din managerkonto til en anden konto i dit hierarki på en række forskellige måder.

På siderne Konti og Kampagner

I tabellerne på siderne Konti og Kampagner kan du se dine klientkonti. Du kan til enhver tid navigere til en konto ved at klikke på kontonavnet i kolonnen Konti. Derefter kan du navigere tilbage til din egen managerkonto ved at klikke på dens kontonavn øverst på siden.

Bemærk! Tabellerne på siderne Konti og Kampagner vises som standard som en listevisning, hvilket vil sige, at der kun vises konti, som er direkte linket til din managerkonto. På siden Indstillinger for underkonti (som du kan få adgang til ved at klikke på Indstillinger i sidemenuen til venstre) kan du dog skifte til en hierarkisk visning, så du ikke kun får vist direkte linkede konti, men også indirekte linkede konti, som er kundekonti til dine undermanagerkonti. Se, hvordan du bruger den hierarkiske visning

I navigationspanelet

Du kan navigere fra navigationspanelet til en anden konto på mange forskellige måder.

  • Søg efter konti: Brug søgefeltet øverst i panelet til at finde og navigere til en bestemt konto.
  • Konti, du har været inde på for nylig: Du kan se en liste over de konti, du har været inde på for nylig, lige under søgefeltet. Klik på pilen ud for "Seneste" for at se eller skjule hele listen.
  • Naviger til en direkte linket konto: Hvis du får vist din egen managerkonto, kan du i navigationspanelet se navnene på alle direkte linkede konti i dit hierarki. Du kan gennemse kontonavnene i panelet og klikke på den konto, du vil navigere til.
  • Naviger til en indirekte linket konto:
    • I navigationspanelet kan du se en pil ud for ​​underadministratorkonti. Klik på pilen for at se alle de konti, der er linket til den pågældende undermanagerkonto, og få mulighed for at navigere til ​​disse konti.
    • Når du har navigeret til en undermanagerkonto, vises navnene på alle de konti, der er linket til den pågældende undermanagerkonto, automatisk i navigationspanelet, så du har mulighed for at navigere til dem.
  • Naviger tilbage til din managerkonto eller en anden konto: Hvis du har navigeret til en anden konto og gerne vil gå tilbage til din managerkonto (eller en anden konto i dit hierarki), skal du allerøverst i navigationspanelet klikke på pilen ud for navnet på den konto, du får vist i øjeblikket. Derefter kan du i navigationspanelet se navnene på "Alle konti" (din egen managerkonto og dine direkte linkede konti under denne). Du kan navigere tilbage ved at klikke på et kontonavn.

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
73067
false
false
false