Opret og planlæg effektivitetsrapporter fra din managerkonto

Du kan oprette, downloade og administrere effektivitetsrapporter på kontoniveau og kampagneniveau for alle dine administrerede konti – også dem, der er linket til underadministratorkonti.

I denne artikel får du grundlæggende oplysninger om, hvordan du opretter og administrerer rapporter fra din managerkonto.
 

Om redigering af rapporter på din managerkonto 

Husk! Nogle annoncører kan i den nye version af Google Ads downloade managerkontorapporter, de har oprettet i den forrige version, men de kan ikke redigere dem i den nye version.

Sådan downloader du rapporter på kontoniveau

Du kan downloade rapporter på kontoniveau for alle dine kundekonti eller kun de konti, du vælger, fra siderne Effektivitet, Indstillinger for underkonti og Budgetter på din managerkonto. Sådan gør du:

  1. Log ind på din Google Ads-managerkonto.

  2. Klik på Konti på sidemenuen til venstre.
  3. Sørg for, at tabellen indeholder det datointerval samt de kolonner, filtre og segmenter, som du vil inkludere i din rapport. De segmenter, som du har anvendt på dataene i tabellen, vises som kolonner i rapporten.
  4. Klik på downloadikonet Et billede af downloadikonet for Google Ads og Merchant Center.
  5. Vælg formatet for din rapport (eksempelvis .csv eller .pdf). Downloaden af din rapport starter automatisk.

Sådan opretter og administrerer du rapporter fra siden Rapporter

Via siden Rapporter på din managerkonto kan du oprette, administrere og planlægge rapporter for alle de konti, du administrerer. Alle dine planlagte rapporter og op til 100 ikke-planlagte rapporter gemmes og kan hentes på siden Rapporter. Dette samlede antal har ingen indvirkning på det antal rapporter, du kan gemme i Center for rapportering for dine individuelt kundekonti. Når grænsen er nået, erstattes de gamle rapporter af nye rapporter.

Sådan opretter du en rapport fra siden Rapporter:

  1. Klik på rapporteringsikonet øverst til højre på din konto, og vælg Rapporter.
  2. Klik på plusknappen øverst til venstre på siden, og vælg, hvordan rapportdataene skal vises (i en tabel eller en diagramtype).

Din nye rapport åbnes i værktøjet til rapportredigering. Her har du mulighed for at tilpasse din rapport ved hjælp af de nedenfor beskrevne muligheder.

Tip!

I stedet for at oprette en rapport fra bunden kan du klikke på rullemenuen Foruddefinerede rapporter på siden Rapporter og vælge mellem en række foruddefinerede rapporter, der giver dig svar på specifikke spørgsmål om dine data. Få flere oplysninger om foruddefinerede rapporter. Via din managerkonto har du adgang til endnu en foruddefineret rapport, nemlig rapporten "Konto", hvor du kan se grundlæggende effektivitetsdata for de konti, du administrerer.

Rapportformater

Du kan downloade dine rapporter i følgende formater:

  • Excel-.csv

  • .csv
  • .tsv
  • .xml
  • .csv.gz
  • .pdf
  • .xml.gz

Datointerval

Hvis du vil filtrere dine rapportdata efter dato, skal du klikke på datointervalvælgeren øverst til højre i værktøjet til rapportredigering og enten vælge et af de foruddefinerede datointervaller eller vælge Tilpasset for selv at angive et datointerval. Du kan også få vist en rapport med en sammenligning af to forskellige datointervaller. Klik på til/fra-knappen Sammenlign nederst til venstre i datointervalvælgeren, og vælg to datointervaller, der skal sammenlignes.

Segmenter

Du kan anvende segmenter på dine rapporter på samme måde som på dine kundekonti. Når du får vist en rapport, skal du klikke på segmentikonet Segment og derefter vælge den indstilling, som du vil segmentere dine data efter, f.eks. Kliktype eller Enhed.

Konti og kampagner

Du kan vælge, at dine rapporter skal vise data for alle dine kundekonti og kampagner eller kun de konti og kampagner, du vælger.

Sådan gør du, hvis der kun skal vises data for bestemte konti:

  1. Klik på blyantikonet Rediger ud for "Alle konti" øverst til højre i værktøjet til rapportredigering.
  2. Vælg på rullemenuen, om kontiene skal vises efter kontonavn eller kontoetiket.
  3. Markér afkrydsningsfeltet ud for de konti, du vil inkludere i din rapport.
  4. Klik på Gem. Hvis du vælger mere end én konto, får du en forhåndsvisning af rapporten, hvor nogle data vises nedtonet. Download rapporten for at se dataene for alle de valgte konti.

Rækker og kolonner

Når du opretter en ny rapport, kan du selv vælge, hvilke data der skal med i rapporten. Hvis du vil føje række og kolonner til rapporten, skal du trække felter fra venstre sidebjælke til det blå område midt på siden. Du kan fjerne felter ved at klikke på X ud for feltets navn.

Du kan også vælge at åbne en af ​​de foruddefinerede rapporter, der som standard indeholder et bestemt antal rækker og kolonner. Du kan tilføje og fjerne kolonner i en foruddefineret rapport på samme måde som i en rapport, du selv har oprettet.

Ud over de standardkolonner, du kan føje til en rapport, er følgende kolonner tilgængelige for managerkonti:

  • Konto: Det kontonavn, som den person, der oprettede kontoen, har angivet
  • Kunde-id: Det kunde-id, Google Ads-kontoen har fået tildelt
  • Etiketter på konto: De etiketter, du har gemt på kontoniveau

Filtre

Brug filtre, hvis det kun er de data, du er mest interesseret i, der skal med i din rapport.

Vigtigt! Filtre på "niveauer" gælder ikke for rapporten. HVis filteret "Direkte linket" f.eks. er anvendt, vil resultaterne stadig omfatte kunder, der ikke er tilknyttet direkte. Rækken "Filtreret i alt" omfatter stadig alle konti og kampagner, der er knyttet til managerkontoen.
  1. Klik på filterikonet Filter øverst til højre på siden.
  2. Vælg en filtreringsmulighed, og opret dit filter.
    • Alle rapportfiltre giver mulighed for at vælge på en liste.
    • Nogle rapportfiltre giver også mulighed for at definere filterets tilstand. Du kan f.eks. anvende et rapportfilter for kun at få vist de annoncer, der har opnået mindst 1.000 klik.
  3. Klik på Anvend, når du har oprettet dit filter. 

Du kan vælge enten at sende en enkelt mail med din rapport eller få rapporten sendt via mail til dig selv eller til andre brugere, der har adgang til din konto, med faste intervaller. Vær opmærksom på, at de brugere, der kun har mailadgang til din managerkonto, modtager rapporter, hvis du vælger at dele rapporten med "Alle kontobrugere med adgang til at se rapporter". Se, hvordan du deler din rapport via mail.

Sådan redigerer du dine gemte rapporter

Når du har oprettet en rapport, vises den på siden Rapporter med nærmere oplysninger, f.eks. hvornår den blev oprettet, og hvilken bruger der har oprettet den. Ikonet ud for en rapport angiver, at du kan redigere rapporten. Klik på en rapport for at redigere den i værktøjet til rapportredigering. Se, hvordan du tilpasser dine rapporter med værktøjet til rapportredigering.

 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12496523294942558383
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false