Dine dynamiske søgeannoncer matcher dynamisk dine websider med folks specifikke søgninger på Google. Konfigurer ekskluderinger for at forhindre sider på dit website i at generere annoncer, f.eks. sider med udsolgte produkter. I denne artikel kan du læse om, hvordan du ekskluderer specifikke websider og søgetermer (negative søgeord), som ikke skal bruges til at generere eller aktivere visning af dine annoncer.
Start med at læse Om mål for dynamiske søgeannoncer for at få flere oplysninger om målretning.
Hvornår er det en fordel at bruge de enkelte muligheder?
Ekskluder bestemte websider. Vi anbefaler på det kraftigste, at du opretter ekskluderinger for sider, der indeholder ord som "udsolgt" eller "ikke på lager". Dette forhindrer, at kunderne får vist sider på dit website, der indeholder produkter, som de ikke kan købe.
Ekskluder specifikke søgninger på Google. Du vil gerne forhindre, at din annonce om elektroniske enheder vises til personer, der søger efter "brugt kamera" eller "brugt fjernsyn". Det kan være en god idé at tilføje "brugt" som et negativt søgeord, da det ikke er sandsynligt, at den pågældende person køber dine nye kameraer eller fjernsyn.
Sådan ekskluderer du bestemte websider
- Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold på sektionsmenuen.
- Klik på Dynamiske annoncemål.
- Klik på fanen Negative dynamiske annoncemål øverst på siden.
- Klik på plusknappen .
- Brug rullemenuen "Føj til" til at vælge, om du vil føje de negative dynamiske annoncemål til en kampagne eller en annoncegruppe.
- Klik på Vælg en kampagne eller Vælg en annoncegruppe, og vælg den ønskede kampagne eller annoncegruppe til de negative dynamiske annoncemål.
- Opret en eller flere regler for at ekskludere bestemte websider. Du kan vælge, om du vil ekskludere sider efter kategori, sideindhold, sidetitel eller webadresse.
- Brug nøjagtige webadresser: Angiv eller indsæt de nøjagtige webadresser, som du vil ekskludere. Angiv én webadresse pr. linje.
Bemærk! Hvis der er et stort bogstav i webadressen (www.Eksempel.dk), betragtes den som en anden webadresse end den samme webadresse uden store bogstaver (www.eksempel.dk). Det er derfor vigtigt, at webadressen angives korrekt.
- Opret regler for websidemålretning: Brug rullemenuen til at vælge Sideindhold, Sidetitel eller Webadresse, og angiv derefter betingelserne for reglen.
- Brug nøjagtige webadresser: Angiv eller indsæt de nøjagtige webadresser, som du vil ekskludere. Angiv én webadresse pr. linje.
- Klik på Tilføj for at gennemgå oversigten over regler.
- Klik på Gem.
Sådan tilføjer du negative søgeord
Du kan føje negative søgeord til din kampagne med dynamiske søgeannoncer på samme måde som til enhver anden kampagne. Selvom der ikke bruges søgeord til dynamiske søgeannoncer, tages der højde for negative søgeord, når potentielle kunder får vist annoncer. Få oplysninger om, hvordan du føjer negative søgeord til kampagner.
Føj negative søgeord til annoncegrupper, kampagner og lister med negative søgeord
- Vælg, om du vil føje negative søgeord til alle kampagner eller en bestemt kampagne, og vælg derefter den specifikke kampagne eller annoncegruppe.
- Klik på Rediger ekskluderinger for at redigere negative søgeord for alle kampagner.
- Hvis du vil redigere negative søgeord for en bestemt kampagne, skal du klikke på pilen ud for "Vis tabel", vælge den kampagne, du vil redigere, og derefter klikke på Rediger ekskluderinger.
- Tilføj dine søgeord, ét pr. linje. Sørg for, at dine negative søgeord ikke overlapper dine almindelige søgeord, da dette vil medføre, at din annonce ikke vises.
- Bemærk! Hvis du føjer negative søgeord til en søgekampagne, kan du vælge en matchtype ved at bruge de relevante symboler. I forbindelse med display- og videokampagner tilføjes alle negative søgeord som eksakt match, og du kan ikke ændre matchtypen.
- Hvis du føjer dine negative søgeord til en kampagne, har du mulighed for at gemme søgeordene i en ny eller eksisterende liste med negative søgeord og anvende denne liste på kampagnen. Markér afkrydsningsfeltet ud for Gem på en ny eller allerede oprettet liste, og navngiv derefter din nye liste, eller vælg en eksisterende liste.
- Klik på Udfør.
Brug en eksisterende liste med negative søgeord
- Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold på sektionsmenuen.
- Klik på Søgeord til Søgenetværket.
- Gå til fanen "Negative søgeord", og klik på plusknappen .
- Vælg indstillingen Brug liste med negative søgeord, og vælg den kampagne, du vil anvende lister med negative søgeord på.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de lister med negative søgeord, du vil bruge, i tabellen nedenfor.
- Klik på Gem.
Tilføj eller fjern lister med negative søgeord fra flere kampagner
- Klik på ikonet Værktøjer på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Delt samling på sektionsmenuen.
- Klik på Ekskluderingslister, og gå til fanen "Lister med negative søgeord".
- Sådan føjer du en liste med negative søgeord til flere kampagner:
- Vælg den liste over negative søgeord, du vil tilføje.
- Klik på Anvend på kampagner.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de kampagner, du vil anvende listen på.
- Klik på Udfør.
- Sådan fjerner du en liste med negative søgeord fra flere kampagner:
- Vælg den liste med negative søgeord, du vil fjerne.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de kampagner, som listen skal fjernes fra.
- Klik på Fjern liste fra valgte kampagner.
Kategoriekskluderinger
Når systemet til dynamiske søgeannoncer finder frem til en ny side på et website, kan det finde relevante forespørgsler og begynde at vise dem, før det har haft tid til at kategorisere den nye side. Når siden er kategoriseret, stopper visningen i kampagner, hvor den pågældende kategori er ekskluderet. Senere, når den er kategoriseret, afspejler rapporten Søgetermer stadig den aktuelle kategori, selvom den pågældende side muligvis ikke blev klassificeret som sådan på tidspunktet for visning.