Brug prisudvidelser

Prisudvidelser præsenterer din virksomheds tilbud i detaljer, så brugerne hurtigere kan finde det, de ønsker, via din annonce. Da hver prisudvidelse har sit eget link, kan brugerne trykke sig direkte videre fra din udvidelse til det, de er interesserede i, på dit website.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du opretter prisudvidelser. Du kan få baggrundsoplysninger ved at starte med Om prisudvidelser. Se Tilføj eller rediger flere prisudvidelser på én gang, hvis du vil tilføje mange prisudvidelser.

Før du begynder

Når du opretter din prisudvidelse, er det vigtigt at huske på, hvad brugerne sandsynligvis søger efter, når de støder på din annonce. Tænk over, hvor specifikke dine annoncers søgeord er, og forsøg at matche det samme niveau i den udvidelse, du opretter. Hvis dine søgeord f.eks. er rettet mod brugere, der søger efter "luksussengetøj", så bør din udvidelse give brugerne de specifikke oplysninger, de søger: Sortimentet inden for sengetøj og prisen for de forskellige typer. Vær opmærksom på, at brugere, der søger efter sengetøj, sandsynligvis ikke ønsker at se oplysninger om f.eks. håndklæder eller tæpper.

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Beslut, om du vil tilføje prisudvidelsen på konto-, kampagne- eller annoncegruppeniveau. Hvis du tilføjer den på kampagne- eller annoncegruppeniveau, skal du derefter vælge den kampagne eller annoncegruppe, hvor du vil tilføje udvidelsen.
  3. Klik på Annonceudvidelser.
  4. Klik på Vis.
  5. Klik på + Udvidelse.
  6. Klik på + Ny prisudvidelse.
  7. Angiv den pågældende prisudvidelses sprog, type, valuta og prismodifikator.
  8. Brug 3-8 rækker til at udfylde de felter, der beskriver dine produkter eller tjenester, og angive priserne på dem og en endelig webadresse. Det anbefales at oprette mindst fem rækker.

    1. Du må gerne bruge den samme endelige webadresse på alle rækker, hvis du kun har én tilgængelig.
    2. Udvidelser må indeholde op til 25 tegn pr. overskrift og 25 tegn pr. beskrivelse. Din beskrivelse eller overskrift kan blive forkortet til mindre mobilskærme.
    3. I næste afsnit af denne artikel kan du se specifikke krav til hver type af prisudvidelse.
    4. Vær opmærksom på, at din udvidelse nogle gange kan blive vist uden en beskrivelse.
    5. Den pris, du angiver, kan afkortes eller afrundes til visning på mobilenheder. 12.345,67 DKK rundes således muligvis op til 12.400 DKK.
  9. Klik på Gem for at gemme din nye prisudvidelse.

Krav vedrørende hver enkelt prisudvidelsestype

Brands

Alle overskrifter skal være faktiske brands, der tilbydes, og de må udelukkende indeholde brandnavnene. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om det specifikke brand.

  • Eksempel på overskrift: Google for Work
  • Eksempel på beskrivelse: Professionelle e-mails, kalendere og onlinelagerplads

Begivenheder

Alle overskrifter skal relatere til specifikke begivenheder (f.eks. datoen for begivenheden, det sted, begivenheden finder sted, eller kunstneren). For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om den specifikke begivenhed.

  • Eksempel på overskrift: 19. november eller Kulturfestival, Aarhus
  • Eksempel på beskrivelse: Kulturfestival, Aarhus eller 19.11.2016

Sted

Alle overskrifter skal være steder, der er relevante for din virksomhed. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om det specifikke sted.

  • Eksempel på overskrift: København
  • Eksempel på beskrivelse: Daglige flyafgange til Aalborg og Aarhus

Områder

Alle overskrifter skal være underområder eller distrikter i en by eller en region. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om det specifikke område.

  • Eksempel på overskrift: Hornbæk
  • Eksempel på beskrivelse: Ferielejligheder med ét eller to værelser

Produktkategorier

Alle overskrifter skal være varianter af en produktkategori. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger, der gælder specifikt for den pågældende produktkategori.

  • Eksempel på overskrift: Til kvinder
  • Eksempel på beskrivelse: Højhælede, ballerinaer, støvler og sneakers

Produktniveauer

Alle overskrifter skal være niveauer eller størrelser. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om det specifikke niveau.

  • Eksempel på overskrift: Luksus
  • Eksempel på beskrivelse: Vores største gavekurv

Tjenester

Alle overskrifter skal være typer af tjenester. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om den specifikke tjeneste.

  • Eksempel på overskrift: Tandblegning
  • Eksempel på beskrivelse: Ingen tidsbestilling

Tjenestekategorier

Alle overskrifter skal være varianter af en tjenestekategori, som er en kategori, der omfatter specifikke tjenester. For alle overskrifter gælder det, at beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om den specifikke tjenestekategori.

  • Eksempel på overskrift: Tandlæge
  • Eksempel på beskrivelse: Børn, fyldninger og blegning

Tjenesteniveauer

Alle overskrifter skal være niveauer af tjenester. Beskrivelsen skal give yderligere oplysninger om det enkelte tjenesteniveau.

  • Eksempel på overskrift: Hotel med tre stjerner
  • Eksempel på beskrivelse: Roomservice og gratis internet
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet