Opret og administrer intelligente displaykampagner

Intelligente displaykampagner automatiserer og optimerer målretning, budgivning og annoncer. En intelligent displaykampagne bygger på Googles maskinlæringsteknologi og kan nu automatisk finde nye og eksisterende kunder, angive de rette bud og oprette fængende annoncer, der tilpasses alle skærme og alle typer annoncepladser på tværs af nettet og i apps. De annoncører, der bruger intelligente displaykampagner, har i gennemsnit opnået 20 % flere konverteringer til samme pris pr. anskaffelse (CPA, cost-per-acquisition) end i deres øvrige displaykampagner.

Smart-displaykampagner kombinerer dine aktiver – overskrifter, billeder osv. – for at oprette responsive displayannoncer. Disse responsive displayannoncer har erstattet responsive annoncer som standardannoncetypen for Displaynetværket. De kan sågar "forvandle" sig til native-annoncer, som passer perfekt til udseendet af udgivernes websites. Din annoncer opdateres over tid baseret på, hvad der giver dig konverteringer. Få flere oplysninger om, hvordan native-annoncer fungerer.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du opretter og administrerer intelligente displaykampagner. Få flere oplysninger om Smart-displaykampagner. Vi har nu mulighed for at bruge Smart-displaykampagner med Betal for konverteringer. Læs mere her.

Før du begynder

  • Sørg for, at du har konfigureret konverteringssporing, og at du opfylder de konverteringsbaserede kvalifikationskrav. Hvis du vil konfigurere en intelligent displaykampagne, skal du have opnået mindst 50 konverteringer på Displaynetværket i dine standarddisplaykampagner eller mindst 100 konverteringer i dine søgekampagner i løbet af de seneste 30 dage.
  • Sørg for, at dit daglige budget er mindst dobbelt så højt som dit mål-CPA-bud.
  • Få samlet din annonces aktiver, f.eks. overskrifter, beskrivelser, billeder og logoer.
Yderligere kontroller, der er tilgængelige for dig: 
 
Selvom målretningen i intelligente displaykampagner er automatiseret, indeholder Google Ads yderligere kontroller, som du kan bruge til at administrere, hvor dine annoncer vises. Du kan oprette placeringsekskluderinger på kontoniveau for at forhindre, at dine annoncer vises på bestemte websites. Du kan også oprette ekskluderinger af websitekategorier og indhold.

Nogle tips, hvis du allerede bruger remarketing:

Hvis din eksisterende remarketing ikke er videre kompleks (hvis den f.eks. kun involverer én brugerliste), skal du overveje at bruge en intelligent displaykampagne i stedet for en bestemt remarketingkampagne, da intelligente displaykampagner inkluderer remarketing. Du kan endda linke dit feed til dynamisk remarketing.

Hvis du allerede har et feed på din konto, knyttes det til Smart-displaykampagnen, når du starter den. Husk på, at Smart-displaykampagner ikke understøtter målretning efter målgruppe eller brugerlistemålretning.

Få flere oplysninger om feeds til responsive displayannoncer.

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

Trin 1. Planlægning: Vælg, hvordan dine intelligente displaykampagner skal struktureres

Her er retningslinjer for, hvordan du strukturerer dine intelligente displaykampagner:

  • Opret separate kampagner, hvis det er nødvendigt at have separate budgetter for hver enkelt kampagne
  • Opret separate annoncegrupper i intelligente displaykampagner for forskellige produktlinjer eller tjenester
  • Opret separate responsive displayannoncer i dine annoncegrupper for at gruppere de aktiver, der fungerer godt sammen

Trin 2. Planlægning: Bestem, hvad en konvertering er værd

Byd baseret på det beløb, som du er villig til at betale for hver enkelt konvertering. Hvis du er fokuseret på at generere kundeemner, skal du således angive et CPA-bud, der afspejler den værdi, et nyt kundeemne har for din virksomhed. Hvis du er fokuseret på at generere salg, skal du angive et CPA-bud, der afspejler den værdi, hver ny ordre har for din virksomhed. Tommelfingerreglen er som følger:

  1. Bestem, hvor meget en konvertering er værd.
  2. Bestem, hvor meget du er villig til at betale for den pågældende konvertering, baseret på din værdi pr. konvertering.

Eksempel: Hvis du sælger sko for 500 DKK pr. par, og du forventer, at én ud af ti køber et par af dine sko, kan det være en god idé at indstille din mål-CPA til 5 DKK.

Hvis du indsamler kundeemner til dine spatjenester, og hvert kundeemne i gennemsnit resulterer i et overskud på 50 DKK, kan du vælge at angive et CPA-bud på 10 DKK for hvert kundeemne, der sendes.

Ovenstående tal varierer fra virksomhed til virksomhed. Prøv derfor at eksperimentere med bud omkring det beløb, som du ønsker at betale, og finjuster dem over tid baseret på, hvad der passer dig bedst.

Få flere oplysninger under Om mål-CPA-bud.

Trin 3. Konfigurer din kampagne

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kampagner på sidemenuen til venstre.
  3. Klik på plusknappen (), og vælg Ny kampagne
  4. Vælg mellem målene Kundeemner, Salg og Websitetrafik. Hvis oplysningerne i denne artikel ikke svarer til det, du kan se på din konto, har du muligvis en anden version af målfunktionen. Få flere oplysninger om din version i denne artikel.
  5. Vælg kampagnetypen Display.
  6. Vælg Smart-displaykampagne.
  7. Klik på Fortsæt.
  8. Vælg din målretning efter geografi og sprog for denne kampagne.
  9. Angiv dit daglige budget, og vælg dit CPA-bud.
  10. Klik på Gem og fortsæt.
  11. Klik på Yderligere indstillinger.
  12. Klik på rullemenuen under "Dynamiske annoncer".
    • "Intet datafeed" er som standard valgt i denne rullemenu
  13. Markér afkrydsningsfeltet ud for "brug et datafeed til tilpassede annoncer".
  14. Vælg det relevante datafeed i rullemenuen.
  15. Klik på Gem.
Bemærk! Sørg for, at den intelligente displaykampagne har det rigtige dynamiske feed tilføjet for din konto, hvis det er relevant. Få flere oplysninger om feeds til responsive annoncer.

Trin 4. Opret dine responsive displayannoncer

Responsive displayannoncer er den nye standardannoncetype i Smart-displaykampagner, hvilket gør det lettere at vise dine annoncer på tværs af Displaynetværket. Disse annoncer er aktivbaserede og justerer automatisk deres størrelse, udseende og format, så de passer til de tilgængelige annoncepladser. Ud fra de aktiver, du angiver (inklusive logoer, overskrifter, billeder og beskrivelser), genererer Google automatisk din annonce, efterhånden som annoncepladserne bliver tilgængelige, og optimerer brugen af dine aktiver, så du opnår størst mulig effektivitet. Responsive displayannoncer kan vise tekstannoncer, billedannoncer og native-annoncer i næsten alle størrelser.

Hvis du opretter dynamiske responsive displayannoncer ved at knytte et feed til den responsive displayannonce (og Smart-displaykampagne), skal du være opmærksom på følgende:

  • Hvis du medtager en formateret pris i dit feed, bruges den i stedet for det prispræfiks, du tilføjer i Google Ads, når du opretter annoncen.
  • Da disse annoncer kan blive vist i flere størrelser end dem, som billederne i dit dynamiske feed kan tilpasses til, bruges der muligvis ikke altid billeder fra dit feed i annoncerne.
  • De produkter, der vises i forhåndsvisning, er kun til illustrative formål. Sørg for, at dine feeds overholder vores politik for tilpasset annoncering. 
  • Google viser muligvis layouttags for annoncører inden for detailhandelen, f.eks. "nyhed", "populær" eller "prisfald", på relevante produkter for at øge effektiviteten. Disse layouttags vises automatisk på baggrund af produktindsigt fra feedet. Få flere oplysninger her.
  • Det er ikke alle aktiver, der vises, når dine annoncer vises. Nogle gange kan dine annoncer eksempelvis blive vist uden billeder for at øge din rækkevidde på Displaynetværket.
  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Vælg Displaykampagner i navigationspanelet til venstre.
  3. Klik derefter på Annoncer og udvidelser i sidemenuen til venstre.
  4. Klik på den blå plusknap ().
  5. Vælg Responsiv displayannonce.
  6. Vælg en annoncegruppe. Hvis dine responsive displayannoncer skal understøtte dynamisk remarketing, skal du sørge for, at annoncegruppen eller kampagnen er knyttet til et feed.
  7. Tilføj og gem dine billeder. Billeder er en forudsætning for at få adgang til alle vores annonceformater.  Det anbefales, at du har flere aktiver, da det gør det nemmere for Google at optimere dine annoncer. Du kan uploade op til 15 markedsføringsbilleder og 5 logoer. Du kan beskære et enkelt billede, så du både har det i liggende format og kvadratisk format, eller bruge separate billeder til hvert billedformat. Upload dine billeder, scan dem fra dit website, eller vælg fra vores gratis samling af professionelle arkivbilleder. Du kan også vælge blandt de senest benyttede billeder.
    • Liggende format. Hvis du vælger at uploade et billede i liggende format, skal det være i billedformatet 1,91:1 og være større end 600 x 314 pixels. Filstørrelsen må højst være 5 MB.
    • Kvadrat. Hvis du vælger at uploade et billede i kvadratisk format (1:1), skal det være større end 300 x 300 pixels. Filstørrelsen må højst være 5 MB.
    • Logo (valgfrit). Hvis du vælger at uploade et logo, skal det være i kvadratisk format (1:1) og have en størrelse på mindst 128 x 128 pixels. Den anbefalede størrelse for det kvadratiske logo er 1.200 x 1.200 pixels. For bedst gengivelse anbefales det også at tilføje et logo i liggende format (4:1), som skal være 512 x 128 pixels eller større. Den anbefalede størrelse for et logo i liggende format er 1.200 x 300 pixels. Uanset hvilket logo du vælger, anbefaler vi, at baggrunden er gennemsigtig, men kun hvis logoet er centreret. Filstørrelsen må højst være 5 MB.
    • Undgå så vidt muligt at bruge tekst. Tekst må maksimalt dække 20 % af billedet. Bemærk! Dit billede kan blive beskåret vandret med op til 5 % i enderne for at få det til at passe til visse annoncepladser.
  8. Udfyld dine annonceoplysninger: Du kan oprette flere overskrifter og beskrivelser, der skal gengives i dine responsive displayannoncer. Du kan uploade flere versioner af følgende:
    • Skriv en kort overskrift (mindst 1 eller op til 5 overskrifter på 30 tegn eller færre). Din korte overskrift er den første linje i annoncen, og den vises, hvis der ikke er nok plads til at vise den lange overskrift. Korte overskrifter kan vises både med og uden din beskrivelse.
    • Skriv en lang overskrift (90 tegn eller færre). Din lange overskrift er den første linje i din annonce, og den vises i stedet for din korte overskrift, hvis der er plads nok. Lange overskrifter kan vises både med og uden din beskrivelse. Bemærk! Når en lang overskrift gengives i en annonce, afhænger dens længde af det website, den vises på. Når en lang overskrift er afkortet, slutter den med en ellipse.
    • Skriv en beskrivelse (mindst 1 eller op til 5 beskrivelser). Beskrivelsen er et supplement til overskriften og opfordrer folk til at foretage en handling. Den kan indeholde op til 90 tegn og vises muligvis efter den korte eller den lange overskrift. Bemærk! Længden af den viste beskrivelse afhænger af det website, den vises på. Når en beskrivelse er afkortet, slutter den med en ellipse.
    • Virksomhedsnavn. Angiv navnet på din virksomhed eller dit brand.
    • Endelig webadresse. Det er det sted, kunderne videresendes til, når de klikker på din annonce.
    • Valgfrit: Gå til Avancerede valgmuligheder for webadresser for at føje sporingsparametre eller tilpassede parametre til din webadresse.
    • Valgfrit: Klik på FLERE VALGMULIGHEDER, og vælg Tekst med opfordring til handling. Vælg et sprog i rullemenuen til venstre og en specifik tekst med opfordring til handling i rullemenuen til højre.  
    • Valgfrit mht. dynamiske responsive annoncer: Promoveringstekst (f.eks. "Gratis levering inden for to dage") og prispræfiks.
  9. Se en forhåndsvisning af de mest populære størrelser og annonceformater af dine potentielle annoncer. Responsive displayannoncer kan tilpasses til stort set alle annoncepladser på Displaynetværket og kan derfor blive vist i tusindvis af forskellige layouts.
  10. Klik på Gem.
  11. Vent mindst en uge efter godkendelsen af din annonce, inden du evaluerer dens effektivitet. Indtil da er dine data stadig ufuldstændige.

Hvis du gerne vil generere endnu et sæt aktivparringer, kan du oprette en ny annonce senere. De aktiver, som du angiver i den enkelte annonce, kan kun bruges i den pågældende annonce.

Trin 5. Lad systemet optimere til konverteringer

Det kan tage lidt tid at skalere og stabilisere intelligente displaykampagner, alt efter hvor mange konverteringer du får (en højere konverteringsvolumen giver typisk en hurtigere optimering). Giv systemet tid til at lære, hvilke aktiver og strategier der fungerer bedst. Dette kan tage ca. to uger, hvis din kampagne kun har få konverteringer om dagen. En god tommelfingerregel er at vente, til du har fået 40-50 konverteringer, medmindre du slet ikke får nogen konverteringer. Hvis det sidste er tilfældet, skal du overveje at hæve dit mål-CPA-bud, indtil der begynder at komme konverteringer.

Trin 6. Tjek din effektivitet med rapporten over aktiver

Sådan tjekker du effektiviteten:

  1. Klik på Kampagner i sidemenuen til venstre.
  2. Klik på navnet på din intelligente displaykampagne for at se en rapport over, hvor effektive dine aktiver er.

Aktiver rangeres i forhold til hinanden som "bedste", "gode" og "mindre gode", baseret på hvor gode de har været til at generere konverteringer. Statussen "Afventer" betyder, at dit aktiv endnu ikke er blevet godkendt, og statussen "Indlæring i gang" betyder, at systemet stadig indsamler data.

Trin 7. Foretag små, gradvise ændringer ud fra din rapport

Når du tjekker din rapport over aktiver for en ny kampagne, kan du vælge at fjerne "mindre gode" aktiver og erstatte dem med aktiver, der minder mere om dine "bedste" aktiver. Når disse aktiver har genereret nok effektivitetsdata til at blive rangeret, hvilket kan tage op til to uger, kan du igen vælge at fjerne "mindre gode" aktiver.

Vær opmærksom på, at aktiver rangeres i forhold til hinanden. Når du foretager små rettelser, skal du ikke blive overrasket, hvis aktiver, der før var "gode", nu er "mindre gode", selvom deres absolutte effektivitet ikke har ændret sig.

Vigtigt! For at undgå volatilitet og forbedre optimeringen må du ikke foretage store og gennemgribende ændringer af din kampagne.

Få flere oplysninger om administration af dine responsive displayannoncer.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Nye Gamle