Google Ads Tutorials: Creating responsive display ads
Hvis du vil oprette en responsiv displayannonce, kan du uploade dine aktiver (billeder, overskrifter, logoer, videoer og beskrivelser). Derefter genererer Google automatisk de annoncer, der vises på Google Displaynetværket.
Sådan opretter du responsive displayannoncer
Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto.
Klik på rullemenuen Kampagner i sektionsmenuen.
Klik på Annoncer.
Klik på knappen "+".
Vælg Responsiv displayannonce.
Vælg "annoncegruppe".
Klik på Billeder for at tilføje dine billeder og Logoer for at tilføje logobillederne.
Krav til billed- og logostørrelse
Billede
- Liggende format (1.91:1): 1200 x 628 pixels
- Minimumstørrelse: 600 x 314 pixels
- Maks. filstørrelse: 5.120 kB
- Kvadrat: 1200 x 1200 pixels
- Mindste billedstørrelse: 300 x 300 pixels
- Maks. filstørrelse: 5.120 kB
Logo
- Liggende format (4:1): 1200 x 300 pixels
- Minimumstørrelse på logo: 512 x 128 pixels
- Maks. filstørrelse: 5.120 kB
- Kvadrat: 1200 x 1200 pixels
- Minimumstørrelse på logo: 128 x 128 pixels
- Maks. filstørrelse: 5.120 kB
Under "Logoer" skal du klikke på knappen Videoer for at tilføje et YouTube-link for din video.
Udfyld dine annonceoplysninger. Du kan oprette flere overskrifter og beskrivelser, der skal gengives i dine responsive displayannoncer. Du kan uploade flere versioner af følgende:
- En kort overskrift (mindst 1 eller op til 5 overskrifter på 30 tegn eller færre). Den korte overskrift er den første linje i annoncen (hvis du ikke har inkluderet promoveringstekst til dynamiske displayannoncer). Korte overskrifter kan vises både med og uden din beskrivelse. Få flere oplysninger om optimale løsninger til responsive displayannoncer
- En lang overskrift (90 tegn eller færre).
- En beskrivelse (mindst 1 eller op til 5 beskrivelser). Beskrivelsen er et supplement til overskriften og opfordrer folk til at foretage en handling.
- Et virksomhedsnavn. Angiv navnet på din virksomhed eller dit brand. Sørg for, at virksomhedsnavnet er stavet korrekt, og at eventuel brug af store bogstaver er korrekt, da det er præcis det, du angiver, der kommer med i annoncen.
- En endelig webadresse. Det er det sted, kunderne videresendes til, når de klikker på din annonce.
- (Valgfrit) Gå til Valgmuligheder for annoncewebadresse for at føje sporing eller tilpassede parametre til din webadresse.
- (Valgfrit) Gå til Flere valgmuligheder, og vælg Tekst med opfordring til handling. Vælg teksten med opfordring til handling og sproget for teksten med opfordring til handling i rullemenuerne.
- (Valgfrit mht. dynamiske responsive annoncer) Tilføj promoveringstekst (f.eks. "Gratis forsendelse inden for to dage") og et prispræfiks. Det er en god idé at bruge dette aktiv, da det kan give øget interaktion med din annonce. Hvis du vil bruge promoveringstekst, skal du klikke på Flere muligheder, markere afkrydsningsfeltet ud for "Indstillinger for dynamiske annoncer" og tilføje din promoveringstekst.
- Her er nogle optimale løsninger med hensyn til promoveringsteksten:
- Vær specifik med hensyn til dit tilbud. "30 % rabat på alt materiale til skolebrug" er bedre end bare "30 % rabat".
- Undlad at være for "popsmart" med hensyn til dit tilbud. Overdreven brug af STORE BOGSTAVER og tegnsætning kan have den modsatte effekt på brugerne.
- Undgå gentagelser. Du bør aldrig gentage dit brands navn i promoveringstekst.
- Effektive budskaber: Nye produktmeddelelser, konkurrencer, tilbud i butikken og lynudsalg.
- Mange brugere er meget opmærksomme på prisrelateret tekst. Udsalgs- eller prisrelaterede promoveringer er typisk mere effektive end et virksomhedsslogan.
- Promoveringsteksten bør ikke blive vist over en meget lang periode f.eks. over 6 måneder. Hvis der er tekst, som altid skal vises for brugerne (f.eks. et virksomhedsslogan), er en kort overskrift mere velegnet.
- Her er nogle optimale løsninger med hensyn til promoveringsteksten:
Se en forhåndsvisning af de mest populære størrelser og annonceformater for dine potentielle annoncer. Responsive displayannoncer kan tilpasses stort set alle annoncepladser på Displaynetværket og kan derfor blive vist i flere tusind forskellige layouts.
Se en forhåndsvisning af din annonce.
Klik på Gem.
Om oprettelse af dynamiske responsive annoncer med et feed
- Dynamisk remarketing giver dig mulighed for at vise produktannoncer til personer, der har set dine produkter på dit website eller i din app. Det hjælper dig med at oprette et feed med alle dine produkter eller tjenester sammen med attributter såsom unikke id'er, billeder og priser. Få flere oplysninger om, hvordan du kan oprette og uploade et nyt feed
- Den formaterede pris i dit feed bruges i stedet for det prispræfiks, du tilføjer, når du opretter din annonce.
- Da disse annoncer kan blive vist i flere størrelser end dem, som billederne i dit dynamiske feed kan tilpasses til, bruges der muligvis ikke altid billeder fra dit feed i annoncerne. Få flere oplysninger om specifikationer for billedstørrelse og oprettelse af effektive responsive displayannoncer
- Dine annoncer viser muligvis ikke alle dine aktiver. Nogle gange kan dine annoncer eksempelvis blive vist uden billeder for at øge din rækkevidde på Displaynetværket.
- De produkter, der vises i forhåndsvisningen, er kun til illustrative formål. Sørg for, at dine feeds overholder vores politik for tilpasset annoncering.
- Google viser muligvis layouttags for annoncører inden for detailhandelen, f.eks. "nyhed", "populær" eller "prisfald", på relevante produkter for at øge effektiviteten. Disse layouttags vises automatisk på baggrund af produktindsigt fra feedet. Få flere oplysninger om dynamisk remarketing