Om lysboksannoncer

Nå ud til potentielle kunder, fang deres opmærksomhed, og gør dem glade med interaktive lysboksannoncer. Når folk interagerer med lysboksannoncer ved at klikke eller trykke på dem eller holde markøren over dem, reagerer annoncerne. Lysboksannoncer kan eksempelvis udvides til fuldskærmsvisning, og de kan bruges til at vise videoer eller give folk mulighed for at klikke sig videre til dit website via et sæt billeder.

Lysboksannoncer tilpasses automatisk til annoncepladser overalt på Displaynetværket. I denne artikel får du et overblik over lysboksannoncer. Se Opret en lysboksannonce for at få en vejledning i, hvordan du opretter en lysboksannonce.

Fordele

Her er nogle af fordelene ved at bruge lysboksannoncer:

  • Nå ud til de rette kunder: Du kan målrette dine annoncer vha. alle de tilgængelige displaymålretningsmetoder, f.eks. tilknytningsbaserede målgrupper. Du betaler desuden kun, når folk interagerer med din annonce, f.eks. ved at udvide annoncen og lade den forblive i udvidet tilstand i mindst tre sekunder.
  • Skab opmærksomhed: Ved at bruge onlineressourcer, som du muligvis har i forvejen, f.eks. videoer eller kataloger, kan du oprette fængende annoncer, som medlemmerne af dine målgrupper bogstaveligt talt har mulighed for at udforske. Du kan for eksempel oprette en annonce, der udvider sig og fylder hele skærmen, eller en annonce, der afspiller en video på siden.

Sådan fungerer lysboksannoncer

Lysboksannoncer er tilgængelige i IAB's (Interactive Advertising Bureaus) standardstørrelser, og de består af kort, der indeholder billeder eller videoer, som folk kan interagere med, enten i en invitationstilstand eller i et udvidet format. Hvis man bruger en computer, kan man klikke på en annonce for at udvide den og interagere med den, og hvis man bruger en mobilenhed, kan man trykke på annoncen for at aktivere interaktionstilstanden. Lysboksannoncer er udviklet med det formål at reducere antallet af tilfældige interaktioner, så kunderne får en bedre oplevelse og annoncørerne opnår større værdi.

Lysboksannoncer ændrer automatisk størrelse, så de passer til standardannoncepladser i IAB-størrelser. Denne automatiske tilpasning af størrelsen kan give dig mulighed for at nå en større del af dine potentielle kunder på Google Displaynetværk. Det giver dig også mulighed for at skræddersy dine kampagner til målgrupper, der bruger mobilenheder, computere eller begge dele.

Budgivning og fakturering

I den forrige Google Ads-oplevelse er der to budgivningsmuligheder mht. lysboksannoncer: Budgivning baseret på pris pr. tusinde synlige eksponeringer (vCPM, viewable cost-per-thousand-impressions) og budgivning baseret på pris pr. engagement (CPE, cost-per-engagement). I den nye Google Ads-oplevelse er budgivningsstrategien pris pr. engagement (CPE), hvilket vil sige, at man bliver debiteret, når brugeren interagerer med annoncen. Hvis der er tale om udvidelige annoncepladser, betyder "brugerengagement", at brugeren holder markøren over annoncen eller klikker eller trykker for at udvide annoncen, og at annoncen rent faktisk bliver indlæst og set. Hvis der er tale om forhåndsudvidede annoncer (f.eks. mellemliggende annoncer), betyder "brugerengagement", at brugeren interagerer med annoncen, når den er blevet vist.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?