Shopping-annoncer giver forhandlere forskellige muligheder for at få deres produkter vist for de rette potentielle kunder.
Du kan inkludere et produktbillede, en titel og en pris samt navnet på din butik eller virksomhed direkte i annoncen. Merchant Center opretter annoncer ud fra de oplysninger, du inkluderer i dit produktfeed, så du ikke selv behøver at oprette annoncerne.
Udseendet af Shopping-annoncer kan forandre sig, når vi eksperimenterer for at finde de bedste visningsmuligheder for formatet. Dette kan omfatte automatisk beskæring af billedet for at fokusere mere på produktet. Kontakt os, hvis du vil deltage i disse eksperimenter.
Gør dine Shopping-annoncer bedre
Brug disse valgfrie forbedringer til at tiltrække opmærksomhed på dine annoncer. Selvom du tilvælger en forbedring, indgår den ikke nødvendigvis hver eneste gang, din annonce vises.
Føj promoveringer til produkterPromoveringer giver dig mulighed for at vise særlige produkttilbud i dine Shopping-annoncer og gratis produktfortegnelser, der vises på fanen Shopping i USA og andre steder.
Promoveringer vises som en annotering med teksten "særtilbud", som kunderne kan klikke på, når de ser den på computeren. Den indeholder yderligere oplysninger om din promovering, når den vises på mobilenheder. Det koster ikke noget at tilføje promoveringer, men en eventuel pris pr. klik gælder stadig.
Produktbedømmelser giver kunder vigtige oplysninger, når de skal beslutte, om de vil købe et produkt eller ej. De hjælper også annoncører med at lede mere kvalificeret trafik til deres websites.
Produktbedømmelser vises i Shopping-annoncer i kvalificerede lande, hvor de vises i form af et bedømmelsessystem med 5 stjerner og visning af det samlede antal anmeldelser. Antallet af stjerner og anmeldelser er baseret på det samlede antal bedømmelser og anmeldelser for produktet indsamlet fra flere kilder, heriblandt sælgere, tredjepartsformidlere, redaktionelle websites og brugere.
Produktbedømmelser vises kun for produkter, der har mindst 3 anmeldelser.
Find ud af, hvordan du kan vise produktbedømmelser i dine Shopping-annoncer
Google Kundeanmeldelser giver dig mulighed for at indsamle værdifuld feedback fra kunder, der har foretaget et køb på dit website. Dine kunder kan vælge at deltage i en undersøgelse for at bedømme deres oplevelse blot ved hjælp af ét klik på din betalingsside.
Bedømmelser fra kundeundersøgelser er med til at kvalificere dig til en sælgerbedømmelse og valgfrie produktbedømmelser. Forhandlere kan aktivere denne forbedring gratis.