Opret effektive søgeannoncer

Test og optimer budskaberne i dit annoncemateriale

Velskrevne budskaber i dit annoncemateriale er ingen garanti for effektive annoncer. Det er vigtigt at etablere en effektiv og pålidelig proces til brug ved test af søgeannoncer.

Bemærk!

Responsive søgeannoncer tester automatisk kombinationer af annoncer. Få flere oplysninger om, hvordan du udnytter dette format fuldt ud.

Brug annoncevarianter til at teste og gentage budskaber i annoncemateriale

Du kan finde frem til brugernes præferencer og øge effektiviteten ved at finpudse din annoncetekst, ikke mindst dine overskrifter. Annoncevarianter giver dig mulighed for nemt at oprette og teste varianter af dine annoncer i forskellige kampagner eller på hele din konto. Du kan f.eks. teste, hvordan det påvirker din effektivitet, hvis du ændrer din opfordring til handling fra "Køb nu" til "Køb i dag". Eller du kan teste effekten, hvis du ændrer din overskrift til "Ring nu for at få et gratis tilbud" på tværs af annoncer i flere kampagner.

Det er vigtigt at bruge kræfterne de rigtige steder. Tænk på områder på din konto, der giver dig en stor volumen og/eller er meget værdifulde for dig. Du kan også fokusere på de annoncegrupper, der vil have størst fordel af et nyt sæt budskaber i annoncematerialet.

Nedenfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du opbygger et godt testmiljø, der er nemt at administrere og genbruge:

  • Vær godt organiseret. Noget så simpelt som en kalender kan hjælpe dig med at holde styr på planlægningen. Dokumentér start- og sluttidspunkter. 
  • Etabler en testgrænse, og hold dig til den. Vent, indtil du har opnået nok eksponeringer, så dine resultater er tydlige.
  • Begræns det antal elementer, du tester i dine annoncer. Sørg for, at de forskellige varianter minder så meget om hinanden, at du kan udnytte resultaterne.

Hvis du vil forstå effekten af dine ændringer, inden du anvender dem på en kampagne, kan du bruge kampagneeksperimenter til at hjælpe dig med at måle dine testresultater.

Find ud af, hvad der fungerer for dig, og hold styr på resultaterne. Sørg for ikke at gentage tests, du har foretaget for seks måneder siden. Der skal altid være en god mening med at udføre en test. Gør, som du lærte i fysiktimen i gymnasiet: Lav en hypotese, test eller afvis hypotesen, dokumentér resultaterne, og foretag en ny test.

Vurder dine annoncers effektivitet ud fra det antal eksponeringer, klik og konverteringer, dine annoncegrupper og kampagner opnår og genererer.

Med responsive søgeannoncer kan du kvalificere dig til at deltage i flere auktioner, så effektivitet og metrics på annonceniveau, f.eks. klikrate og konverteringsrate, giver muligvis ikke et fuldstændigt billede af effektiviteten. Med henblik på dette skal du fokusere på det antal eksponeringer, klik og konverteringer, der genereres for hele annoncegrupper og kampagner. I mange situationer kan du ende med at vise eksponeringer på en placering med lav klikrate, som du måske ikke var kvalificeret til før. En høj klikrate er ikke slutmålet. Det bør handle om at skabe vækst for din virksomhed.

Vi anbefaler, at du bruger kampagneeksperimenter, hvis du vil forstå effekten af at føje responsive søgeannoncer til dine eksisterende kampagner. Du kan se nærmere på de overordnede ændringer i antal klik, pris pr. klik og antal konverteringer, når du føjer responsive søgeannoncer til dine kampagner.

I sidste ende kan du bruge en kombination af effektivitetsstatistikker, når du træffer beslutninger på baggrund af annoncetests. Det kan være misvisende kun at se på selve klikraten eller konverteringsraten. Hvis systemet viser en annonce oftere end en anden, kan det betyde, at den er bedre til at opnå eksponeringer på selve auktionen, og det er typisk en god grund til at vælge det pågældende annoncemateriale frem for andet.

Konklusion

Din annoncetekst repræsenterer dit brand overfor forbrugere, der søger på Google.com. Det er derfor vigtigt, at du får de rette budskaber ud. Skriv annoncer, der sikrer, at dit budskab når ud til folk, når de søger.

 

 

Mail iconVil du gerne modtage avancerede Google Ads-tips og -opdateringer direkte i din indbakke? Tilmeld dig nyhedsbrevet med tips og tricks.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Subscribe to our Best Practices newsletter

Nyhedsbrevet med tips og tricks fra Google Ads er godkendt af det team, der har udviklet Google Ads, og indeholder handlingsrettede tips og taktikker, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine kampagner.

Abonner

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6336943051837496996
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false