Opret effektive søgeannoncer

Skriv original og fængende annoncetekst


Der er nogle optimale løsninger vedrørende annoncetekst, som du bør tage med i overvejelserne, når du skriver dine annoncer. Det er f.eks. vigtigt, at du ikke overdriver dine bestræbelser på at overbevise brugerne om, at du kan tilbyde dem noget meget fordelagtigt.

Fokuser på brugernes behov og de fordele, du kan tilbyde

Den bedste strategi er at fokusere på brugernes behov og de fordele, du kan tilbyde dem. Brugerne reagerer generelt positivt på annoncer, der fokuserer på de ting, de lægger vægt på.

Bemærk!

Responsive søgeannoncer er designet til at være fleksible og brugervenlige. Få flere oplysninger om, hvordan du udnytter dette format fuldt ud.

Fokuser på, hvad en bruger får ud af at besøge dit website. Det kan være pålidelighed eller troværdighed (f.eks. "Officielt website"), et bredt udvalg (f.eks. "Se vores beholdning"), og hvad der ellers kunne være en fordel for nogen at vide, inden de besøger dit website. De konkrete fordele varierer naturligvis fra branche til branche, men du bør under alle omstændigheder tage udgangspunkt i brugernes behov, når du skriver din annoncetekst.

Som nævnt bør du gøre opmærksom på de fordele, din virksomhed kan tilbyde, og fokusere på kundernes behov. Der er mange forskellige metoder, du kan bruge til at få indsigt i, hvad brugerne lægger vægt på.

  • Gennemgå adfærdsrelaterede rapporter i Google Analytics for at finde ud af, hvilke af siderne på dit website der er mest interessante for nye eller tilbagevendende brugere.
  • Brug ord og formuleringer fra effektive sider på dit eget website som inspirationskilde til din annoncetekst.
  • Brug rapporten Søgetermer til at se, hvordan budskaberne i dit annoncemateriale har klaret sig, når de sammenholdes med de faktiske søgninger, der har udløst dem.

Tænk over, hvad det er, der gør det attraktivt at blive kunde hos din virksomhed, og bestræb dig på at gøre opmærksom på det i din annoncetekst.

Sørg for, at budskaberne i overskriften og beskrivelsen passer til dine søgeord

Når du skriver overskrifter og beskrivelseslinjer, kan du prøve at inkludere tekst fra dine søgeord, der ofte vises i din annoncegruppe. Dette øger relevansen af dine annoncekombinationer for brugere af, hvilket kan forbedre effektiviteten af dine responsive søgeannoncer.

Hvis der f.eks. er fem søgeord i din annoncegruppe, og tre af dem har mest trafik, kan du prøve at føje disse søgeord til dine overskrifter for at forbedre både annoncekvalitet og effektivitet.

Casestudie

Swoop logo

Swoop blev grundlagt i 2018 og er et af Canadas førende ultralavprisflyselskaber. Med et mål om at skaffe flere bookinger og øget omsætning til en profitabel pris og samtidig ændre søgeadfærden begyndte virksomheden at anvende responsive søgeannoncer for at nå ud til og engagere flere kunder med relevante annoncer. Med henblik på at skabe kombinationer, der var relevante for potentielle kunder, inkluderede brandet sine mest effektive søgeord i sin annoncetekst. Det betød, at Swoop oplevede en stigning på 71 % i omsætningen og fik 61 % flere konverteringer.

Undgå at bruge generisk "salgssprog" i dine annoncer. Brug mere specifikke og konkrete opfordringer til handling

Når du har fundet frem til, hvilke fordele der vil appellere til brugerne, er det let at se, hvorfor upersonligt "salgssprog" sjældent er den bedste løsning. Generelle vendinger såsom "Ring til os i dag" er ikke særligt effektive. Der gøres ikke opmærksom på nogen reel fordel for brugeren, og vedkommende har derfor ikke noget incitament til at ringe.

Ikke-specifikke eller generelle opfordringer til handling (f.eks. "Tilmeld dig i dag" eller "Bestil i dag") i annoncer kan til tider gøre brugerne mindre tilbøjelige til at interagere med dem. Annoncer, som gør opmærksom på fordele, der kan opnås her og nu, kan være effektive, men de kan være endnu mere effektive, hvis de indeholder et incitament. Det kan eksempelvis være meget effektivt at bruge en nedtælling til at gøre opmærksom på, at et udsalg slutter om så og så mange timer. Så føler kunderne, at de opnår noget ved at træffe en hurtig beslutning.

Det er som regel gratis at få et tilbud, så der er ikke så meget idé i at gøre brugerne opmærksomme på, at de kan få et gratis tilbud hos dig. Det er heller ikke sikkert, at en bruger kan se fordelen ved at tilmelde sig som modtager af dit nyhedsbrev, selvom det naturligvis er en fordel for dig, hvis vedkommende vælger at gøre det. Det er helt fint med en klar og tydelig opfordring til handling, men det er vigtigt, at den pågældende handling rent faktisk er til fordel for brugeren.

Og sidst, men ikke mindst: Sørg for at gøre dine tilbud relevante for kunderne. Brug en persons søgeforespørgsel som et fingerpeg om, hvor vedkommende befinder sig i købscyklussen. Det er vigtigt at vide, om brugeren blot er interesseret i at gennemse din beholdning eller klar til at foretage et køb.

Tjek annoncekvaliteten for at få indsigt i, hvordan brugerne reagerer på dine annoncer.

Annoncekvalitet er et udtryk for, i hvor høj grad aktiverne i din responsive søgeannonce afspejler attributter, der er vigtige i forhold til effektiviteten. Annoncekvalitet omfatter både en overordnet bedømmelse, der angiver effektiviteten af en annonce, og specifikke handlinger, du kan foretage for at opnå forbedringer. 

Tip!

Prøv at forbedre annoncekvaliteten for dine responsive søgeannoncer til "God" eller "Fremragende" ved at bruge handlingspunkter. Annoncører, som øger deres responsive søgeannoncers annoncekvalitet fra "Dårlig" til "Fremragende", opnår i gennemsnit 12 % flere konverteringer.1

Føj kolonnen Annoncekvalitet til din annoncerapportering for at se de overordnede bedømmelser af dine annoncer og identificere forbedringsmuligheder. Googles bedømmelser er naturligvis ikke lige så vigtige som dine virksomhedsdata, men kolonnen kan udgøre en hurtig hjælp til at fokusere din indsats.

Casestudie

MyFlightSearch logo

Hos onlinerejsebureauet MyFlightSearch har man fokuseret på at oprette responsive søgeannoncer med annoncekvaliteten "God" eller "Fremragende" ved at inkludere populære flyrejserelaterede søgeord og bruge unikke overskrifter, og sammen med brug af Smart Bidding har det været med til at sikre bureauet 14 % flere konverteringer og en 15 % højere pris pr. booking.

Gennemgå rapporten vedrørende aktiver på kampagneniveau

Rapportering om aktiver på kampagneniveau giver dig indsigt i, hvilke af dine aktiver der appellerer mest til kunderne. Gennemgå denne rapport med jævne mellemrum, og brug den som hjælp i forbindelse med optimering af dine annoncer. Du bør erstatte overskrifter og beskrivelser med effektivitetsbedømmelsen "Lav" med nye overskrifter og beskrivelser, der er baseret på dine overskrifter og beskrivelser med effektivitetsbedømmelsen "Bedst". Behold overskrifter og beskrivelser med effektivitetsbedømmelsen "God" for at sammenligne deres effektivitet med de nye overskrifters og beskrivelsers effektivitet.

Næste trin: Opret aktiver med budskaber, der afspejler dit brand og de produkter og tjenester, du tilbyder

 

 

1. Interne Google-data

 

Mail iconVil du gerne modtage avancerede Google Ads-tips og -opdateringer direkte i din indbakke? Tilmeld dig nyhedsbrevet med tips og tricks.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Subscribe to our Best Practices newsletter

Nyhedsbrevet med tips og tricks fra Google Ads er godkendt af det team, der har udviklet Google Ads, og indeholder handlingsrettede tips og taktikker, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine kampagner.

Abonner

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12355939106757877757
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false