Studievejledning til Shopping Advertising-vurdering

Opret en Shopping-kampagne

Shopping-kampagner promoverer dine produkter ved at give brugerne detaljerede oplysninger om, hvad du sælger, inden de overhovedet klikker på din annonce. Derefter kan du følge med i, hvordan dine produkter klarer sig over tid, ved hjælp af detailhandelsorienterede rapporteringsværktøjer. 

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du opretter en Shopping-kampagne i Google Ads. 

Før du begynder

Hvis du ikke har prøvet at bruge Shopping-kampagner før, kan du få flere oplysninger om Shopping-kampagner og Shopping-annoncer.

Inden du opretter din Shopping-kampagne, skal du sikre dig, at du overholder kravene.

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

Trinvis vejledning: Opret en Shopping-kampagne

Klik på knappen "Vejled mig" nedenfor for at gå til din konto og få en trinvis vejledning.

Vejled mig

Sådan opretter du en Shopping-kampagne:

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner. Klik derefter på + Kampagne, og vælg Shopping.
  3. Giv kampagnen et navn på siden "Vælg kampagneindstillinger". Hvis du vil bruge de samme indstillinger som i en anden Shopping-kampagne, skal du gå til "eller indlæs indstillinger fra" og vælge kampagnen på rullemenuen "Allerede oprettede kampagner".
  4. Angiv et sælger-id ved at klikke på rullemenuen Vælg konto og vælge sælger-id'et. Id'et skal være den Google Merchant Center-konto, som er knyttet til de produkter, der annonceres for i denne Shopping-kampagne.
  5. Find rullemenuen ud for "Salgsland", og vælg det land, hvor kampagneprodukterne sælges. Denne indstilling definerer, hvilke produkter fra din Merchant Center-beholdning der annonceres for i denne kampagne. Produkterne filtreres ud fra det målgruppeland, der er knyttet til dem.
  6. Hvis du vil benytte de valgfri indstillinger "Kampagneprioritet" og "Beholdningsfilter" eller annoncere for lokale produkter, klikker du på Shopping-indstillinger (avancerede).
  7. Brug den valgfri indstilling "Kampagneprioritet", når du har flere Shopping-kampagner, der annoncerer for det samme produkt. Det giver dig mulighed for at bestemme, hvilken kampagne (og dens tilknyttede bud) der benyttes, når der vises annoncer for produktet. Som standard indstilles alle Shopping-kampagner til kampagneprioriteten "Lav". Hvis du vil ændre dette, skal du vælge "Medium" eller "Høj", afhængigt af hvordan du vælger at prioritere denne kampagne i forhold til andre Shopping-kampagner med de samme produkter. Få flere oplysninger om indstillingen Kampagneprioritet.
  8. Brug den valgfri indstilling "Beholdningsfilter" til at afgrænse de produkter, du vil annoncere for i din Shopping-kampagne, ud fra de Merchant Center-produktattributter, du vælger. Beholdningsfilteret er som standard indstillet til "Intet – brug alle produkter i salgslandet (anbefales)". Vælg Opret tilpasset filter for at ændre indstillingen.
    • På de to rullemenuer skal du under "Matcher alle følgende" vælge attributten og den tilhørende værdi for de produkter, du vil medtage i Shopping-kampagnen.
    • Hvis du vil tilføje endnu et filter, klikker du på + og foretager dine valg som ovenfor. Du kan maksimalt tilføje syv attributfiltre.
  9. I Shopping-kampagner vises der som standard produkter, der sælges på et website. Hvis din Shopping-kampagne indeholder produkter, der sælges i lokale butikker, bør du overveje at bruge annoncer for butikslager. Når du har indsendt et bekræftet lokalt produktfeed til Google Merchant Center, kan du promovere produkter fra dine lokale butikker i dine Shopping-kampagner ved at markere afkrydsningsfeltet ud for "Aktivér annoncer for butikslager". Når afkrydsningsfeltet er markeret, kan du filtrere eller underinddele dit lager efter kanal og kanaleksklusivitet. Få flere oplysninger om brug af annoncer for butikslager.
  10. Ud for "Placeringer" skal du vælge de geografiske områder, hvor du vil vise Shopping-annoncerne i denne kampagne. Du kan vælge at inkludere eller ekskludere bestemte steder.
  11. I Shopping-kampagner vises der som standard annoncer på Google Søgenetværket og på websites hos Google-søgepartnere. Google Søgenetværket omfatter Google.dk og Google.dk/shopping. Søgepartnere omfatter tredjepartswebsites, der viser og linker til produkter til salg. Hvis du medtager søgepartnere, kan det hjælpe dig med at nå ud til flere kunder, øge din synlighed og øge trafikken til dine produkter. Du kan fjerne markeringen af afkrydsningsfeltet "Medtag søgepartnere", hvis du ikke ønsker at medtage dem i din kampagne.
  12. Din "budstrategi" er som standard "Jeg indstiller manuelt mine bud for klik", hvilket betyder, at du selv indstiller din maksimumbudpris pr. klik (maks. CPC). Det gør du i næste trin.

    Hvis du bruger konverteringssporing, vælges "Aktivér Udvidet CPC" automatisk. Med Udvidet pris pr. klik (ECPC) justeres dine manuelle bud automatisk med det formål at opnå så mange konverteringer som muligt til samme pris. Få flere oplysninger om brug af budgivning via Udvidet CPC sammen med din Shopping-kampagne.

  13. Indtast dit maks. CPC-bud ud for "Standardbud". Dette bud gælder for den første annoncegruppe eller produktgruppe, du opretter i din kampagne. Du kan justere dine bud senere via fanen "Produktgrupper".
  14. Ud for "Budget" skal du vælge, om du vil bruge et "individuelt budget" for denne kampagne eller anvende et budget fra en delt samling. For et individuelt budget skal du angive det beløb, du vil bruge pr. dag for denne kampagne (husk på, at det faktiske beløb kan variere). Få flere oplysninger om delte budgetter.
  15. Vælg eventuelt flere avancerede indstillinger for kampagnen, herunder leveringsmetode, annonceplanlægning og dynamisk sporingswebadresse.
  16. Klik på Gem og fortsæt.
  17. Du videresendes til siden Opret annoncegrupper. Find sektionen “Annoncegruppeoprettelse”, og angiv, hvordan du vil organisere din kampagne. Du organiserer dine indstillinger ud fra dine kampagnemål. Husk, at du altid kan ændre organiseringen af din kampagne senere, hvis du får behov for det. Se, hvordan du bruger annoncegrupper i din Shopping-kampagne.

Optimale løsninger: Fluebensikonet Optimale løsninger

Læs guiden Googles optimale løsninger for at få flere oplysninger om, hvordan du optimerer dine Shopping-kampagner til den moderne forbruger, som er online hele tiden.
Sådan optimerer du Shopping-kampagner: Googles optimale løsninger

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye