Om eksponeringsbudgivning

Mange annoncører håber, at seerne vil klikke på deres annonce – men det er ikke altid det vigtigste mål. Det kan også være, at du bare vil have mange til at se din annonce. I så fald er budgivning baseret på pris pr. tusinde synlige eksponeringer (vCPM, viewable CPM) et godt valg for dig. Med vCPM-budgivning byder du for din annonce, ud fra hvor ofte den vises på en synlig position på Google Displaynetværket. Du angiver det maksimale beløb, som du vil betale for synlige annoncer, uanset om der klikkes på dem eller ej.

Hvorfor er det en god idé at bruge vCPM-budgivning?

Nogle foretrækker vCPM-budgivning, fordi de gerne vil kunne angive et maksimumbeløb, som de er villige til at betale, hver gang deres annonce kan ses eller for hver synlig eksponering i stedet for hvert klik.

VCPM-budgivning er ikke tilgængelig for kampagner på Søgenetværket.

Tip!

Hvis dit primære mål er onlinesalg eller besøg på dit website, er budgivning baseret på Maksimér antal klik eller Maksimér antal konverteringer muligvis et mere oplagt valg for dig.

En hurtig sammenligning af vCPM- og CPC-budgivning

Vi vil se nærmere på forskellene lidt senere, men her er de grundlæggende forskelle:

  Budgivning for synlig CPM CPC-budgivning
Overvej at bruge dette, hvis: Du fokuserer mere på at få dine annoncer vist end det antal klik, de genererer Du fokuserer mest på antallet af klik
Bud: Det er det maksimale beløb, du er villig til at bruge på 1000 synlige eksponeringer Det er det maksimale beløb, du er villig til at betale for ét klik
Det faktiske beløb, der debiteres: Ikke mere, end der kræves for at rangere højere end annoncøren umiddelbart under dig. Du betaler ikke for eksponeringer, der ikke kunne ses. Få flere oplysninger om, hvordan du byder på synlige eksponeringer ved hjælp af Synlig CPM. Ikke mere, end der kræves for at rangere højere end annoncøren umiddelbart under dig

Sådan konkurrerer vCPM- og CPC-bud

Annoncer med forskellige budtyper kan konkurrere om de samme displayplaceringer.

For at tingene foregår på en fair måde, sammenlignes de to typer annoncer på lige fod ud fra det beløb, annoncørerne reelt er villige til at betale for eksponeringen, når CPC- og vCPM-annoncer konkurrerer om det samme Displaynetværk. Er der tale om en vCPM-annonce, repræsenterer maksimumbuddet for synlig CPM det beløb, annoncøren er villig til at betale for hver 1.000 synlige eksponeringer. Er der derimod tale om en CPC-annonce, anslår Google, hvor mange klik annoncen får ved 1.000 eksponeringer for at få sammenligningen.

Sådan bruger du vCPM-budgivning

Med vCPM-budgivning angiver du det højeste beløb, du er villig til at betale for hver 1.000 synlige annonceeksponeringer. Dette kalder vi for det maksimale vCPM-bud eller bare "maks. synlig CPM". Jo højere dit maksimale synlige CPM er, jo større er chancen for, at din annonce bliver vist. Google Ads-systemet sørger som sædvanligt for kun at debitere dig det, der er nødvendigt for at placere din annonce over den næsthøjeste annonce, og du debiteres kun, hvis annoncen reelt blev synlig. Få flere oplysninger om Aktiv visning.

Tip!

Tekstannoncer, der bruger vCPM-bud, kan have en særlig fordel: Når de opnår en placering, får de nogle gange hele annoncepladsen i stedet for at skulle dele den med andre tekstannoncer. Dermed er der større sandsynlighed for, at de bliver set.

Dit maksimumbud for synlig CPM kan vinde forskellige niveauer af eksponeringer til forskellige priser i forhold til tidligere maks. CPM-bud. I og med at du ikke betaler for eksponeringer, der ikke kunne ses, kan du eventuelt øge dit maksimumbud for synlig CPM for at nå samme udgiftsniveau og trafikmængde. Få flere oplysninger om forskellene mellem CPM- og vCPM-bud

Du kan angive dit maksimumbud for synlig CPM på flere måder. Lad os sige, at du har en blomsterhandel, og at du har oprettet en annoncegruppe med søgeord, som f.eks. roser, tulipaner og liljer.

  • Annoncegruppebud: Angiv dit maksimum for synlig CPM på annnoncegruppeniveau, så får du samme bud for synlig CPM for alle søgeord og placeringer i den pågældende annoncegruppe. Lad os sige, at du vælger en annoncegruppes synlige CPM på 1,20 USD. Hvis din annonce vises på et website, der omhandler roser eller tulipaner, eller hvis den vises på en blog om blomster, er maksimum for synlig CPM altid 1,20 USD. Dette er den nemmeste måde at administrere dine bud for synlig CPM på.
  • Bud på placeringsniveau: Hvis du vil, kan du angive et bud for synlig CPM for hver placering. Hvis du ved, at et bestemt website giver gode resultater for dig, kan du byde mere for en placering på dette website.
Prøv det nu

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16706056197949346387
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false