Om Google Ads Editor

 

  • Google Ads Editor er et program til administration af dine Google Ads-kampagner, som du kan downloade gratis.
  • Den grundlæggende proces er enkel: Download en eller flere konti, foretag ændringer offline, og upload ændringerne til Google Ads.
  • Med Google Ads Editor er det nemmere at foretage masseredigeringer, og du kan spare en del tid i arbejdet med din konto.

 

Hvad kan jeg gøre i Google Ads Editor?

Alle annoncører kan bruge Google Ads Editor, uanset hvor stor deres konto er, men programmet er især velegnet til konti med flere kampagner og lange lister med søgeord eller annoncer. Du kan f.eks.:

  • Bruge masseredigeringsværktøjer til at foretage flere ændringer hurtigt.
  • Eksportere og importere filer for at dele forslag eller foretage ændringer af en konto.
  • Se statistik for alle kampagner eller et undersæt af kampagner.
  • Administrere, redigere og se flere konti på samme tid.
  • Søge efter og erstatte tekst på tværs af annoncegrupper eller kampagner.
  • Kopiere eller flytte elementer mellem annoncegrupper og kampagner.
  • Fortryde og annullere fortrydelse af flere ændringer, mens du redigerer dine kampagner.
  • Foretage ændringer i en kladde, inden du uploader dem til din konto.
  • Blive ved med at arbejde, selv når du er offline.

Brug af Google Ads Editor sammen med Google Ads

Når du begynder at bruge Google Ads Editor, kan du stadig logge ind og foretage ændringer af din Google Ads-konto på https://ads.google.dk. Du skal blot downloade dine seneste ændringer for at sikre, at Google Ads Editor har den mest opdaterede version af kontoen.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet