Studievejledning til Display Advertising-vurdering

Om Udvidet CPC (ECPC)

Udvidet pris pr. klik (ECPC, enhanced cost per click) hjælper dig med at få flere konverteringer fra manuel budgivning. ECPC fungerer på den måde, at dine manuelle bud automatisk justeres i henhold til sandsynligheden for, at et klik fører til et salg eller en konvertering på dit website. I modsætning til mål-CPA, hvor der automatisk angives bud i henhold til din målpris pr. konvertering, er målet med ECPC at holde din gennemsnitlige CPC under den maks. CPC, du har angivet (inklusive budjusteringer), når der optimeres til konverteringer.

Når det gælder kampagner på Søge- og Displaynetværket, er målet med ECPC at øge antallet af konverteringer og samtidig holde din pris pr. konvertering på samme niveau som ved manuel budgivning. Når det gælder Shopping- og hotelkampagner, er målet med ECPC at øge antallet af konverteringer, uden at dit samlede forbrug øges.

I denne artikel kan du læse om, hvordan ECPC fungerer, og hvordan denne strategi kan hjælpe dig med at få mere ud af dit annoncebudget.

Før du begynder

Hvis du vil bruge Udvidet CPC til søge-, Shopping- eller hotelkampagner, skal du konfigurere konverteringssporing. Du behøver ikke at have konfigureret konverteringssporing for at bruge ECPC til displaykampagner, men antallet af konverteringer giver dig mulighed for at se, hvor effektive dine annoncer er.

Hvis du vil have flere oplysninger om ECPC til Shopping-kampagner, kan du læse Konfigurer ECPC til Shopping-kampagner.
Hvis du vil have flere oplysninger om ECPC til hotelkampagner, kan du læse Udvidet CPC til hotelkampagner.

Hvis du ikke bruger konverteringssporing

Du kan godt bruge ECPC på Displaynetværket, selvom du ikke bruger konverteringssporing. Du kan muligvis se trafik af højere kvalitet og flere konverteringer, fordi Google Ads vil hæve og sænke dine bud afhængigt af kvaliteten af den trafik, vi oplever for hver auktion. Det kan medføre, at dit daglige forbrug øges. Hvis du bruger manuel CPC og ønsker at holde dine udgifter på samme niveau, som de befinder sig på i øjeblikket, skal du justere dit CPC-mål til dit 30-dages gennemsnit.

Sådan fungerer det

Med ECPC hæves dit maks. CPC-bud (efter anvendelse af eventuelle budjusteringer, du har angivet) på de annonceauktioner, hvor sandsynligheden for at opnå konverteringer er størst, så du bliver mere konkurrencedygtig i kampen om disse klik. Hvis et klik sandsynligvis ikke resulterer i en konvertering, sænker Google Ads dit bud. Målet med ECPC er at holde din gennemsnitlige CPC under den maks. CPC, du har angivet (inklusive budjusteringer), men din maks. CPC kan dog blive overskredet kortvarigt.

Eksempel

Lad os sige, at du sælger sko på dit website, og at du har angivet en maks. CPC på 10 kr. og aktiveret ECPC-budgivning. Hvis Google Ads-systemet ser en auktion, som sandsynligvis kan føre til, at nogen køber sko på dit website, kan det angive dit bud så højt som til 8,50 DKK for den pågældende auktion. Hvis en anden auktion ikke ser ud til at kunne føre til et salg, reduceres dit bud muligvis til 3 kr. på den pågældende auktion via ECPC-funktionen.

ECPC er en form for Smart Bidding, hvor der anvendes en bred vifte af signaler på auktionstidspunktet, f.eks. demografiske oplysninger, browser, sted og tidspunkt på døgnet, til at skræddersy buddene til den aktuelle brugers kontekst. Det sker dog ikke i helt samme omfang som med andre Smart Bidding-strategier såsom mål-CPA og mål-ROAS.

ECPC til tekstannoncer er tilgængelig på Søgenetværket og Displaynetværket, men ikke til kampagner for appinstallation. Hvad Shopping-annoncer angår, fungerer ECPC kun på Google Søgning. Når det gælder hotelannoncer, bruges ECPC, når en person klikker på et link via bookingmodulet til hotelannoncer.

ECPC kan enten vælges som en tilvalgsfunktion med manuel CPC-budgivning eller som en porteføljebudstrategi.

Sådan fungerer konverteringssporing med ECPC

Google Ads-systemet ser på mønstre i klik og konverteringer og sammenligner dem med dine tidligere resultater. Det registreres f.eks. i systemet, hvis annoncering på bestemte steder fører til mere salg. Du opnår optimal effektivitet, hvis du bruger konverteringssporing med ECPC.

ECPC øger dit maks. CPC-bud (efter anvendelse af eventuelle budjusteringer, du har angivet), når mulighederne for en konvertering er gode. Det reducerer også dit maks. CPC-bud, hvis det afgør, at en konvertering ikke er sandsynlig, så du betaler mindre for klik, der giver færre konverteringer.

Sørg for at gennemgå din konverteringsoptællingsmetode for hver enkelt konverteringshandling for at sikre, at den matcher dine mål. Hvis du sporer kundeemner (f.eks. tilmeldinger), ønsker du sandsynligvis kun at tælle en konvertering pr. annonceklik. Hvis du sporer salg, ønsker du sandsynligvis at tælle hver konvertering.

Tip!

Da ECPC øger dit maks. CPC-bud, når det øjner en god mulighed, skal du ikke blive overrasket, hvis din Google Ads-rapport nogle gange viser gennemsnitlige CPC-værdier, der ligger over din maks. CPC. ECPC forsøger at bevare din gennemsnitlige CPC under det maksimale CPC-bud, du har angivet, men din gennemsnitlige CPC kan overskride din maks. CPC i korte perioder.

Forskellen på ECPC og budgivning baseret på mål-CPA

ECPC og budgivning baseret på mål-CPA har til formål at give dig flere konverteringer. Den vigtigste forskel er, at ECPC semiautomatiserer dine manuelle bud ved at justere din maks. CPC (efter anvendelse af eventuelle budjusteringer, du har angivet), og at du ikke får mulighed for at angive et eksplicit CPA-mål. Med mål-CPA automatiseres budstrategien fuldstændig i henhold til det CPA-mål, du har angivet, og du behøver altså slet ikke angive manuelle bud.

Budgivning baseret på mål-CPA giver dig størst mulighed for at forbedre dine resultater, da du derved udnytter alle fordelene ved Smart Bidding. Med ECPC får du imidlertid en vis grad af manuel kontrol, og det er der nogen, der foretrækker.

Både ECPC og budgivning baseret på mål-CPA

  • Bruger konverteringssporings- eller Google Analytics-data fra din konto
  • Forudsiger en konverteringsrate for hver auktion
  • Justerer dine bud for at få de mest lovende klik

ECPC

  • Fungerer med alle dine kampagneindstillinger og maks. CPC-bud
  • Hæver eller sænker dine manuelle bud for at hjælpe dig med at få flere konverteringer
  • Fungerer med budgivningssystemer fra tredjepart, herunder systemer, der automatiserer dine bud

Budgivning baseret på mål-CPA

  • Bruger en mål-CPA, du angiver
  • Angiver automatisk dit CPC-bud til hver enkelt auktion, så du øger chancen for en konvertering

Budjusteringer med ECPC

ECPC tager automatisk højde for forskellige konverteringsrater for alle typer trafik, men angiver bud separat for mobilenheder. Dette betyder, at du ikke behøver at angive nogen budjusteringer (bortset fra for mobilenheder), for at ECPC maksimerer antallet af konverteringer. Hvis du imidlertid ønsker at byde mere aggressivt for visse typer af trafik, kan du dog stadig vælge at angive en budjustering. Denne justering anvendes oven i ECPC's automatiske justeringer.

Mobiljusteringer kan også hjælpe dig med at integrere eventuelle ekstra konverteringer, der ikke spores med Google Ads-konverteringssporingstagget (f.eks. butiksbesøg). Med ECPC angives der fortsat budjusteringer automatisk for trafik fra henholdsvis computere og tablets ud fra forskelle med hensyn til konverteringsrate.

Få flere oplysninger i Om budjusteringer.

Sådan aktiveres ECPC

Husk! ECPC fungerer en smule anderledes i Shopping- og hotelkampagner end i søge- og displaykampagner. Få oplysninger om, hvordan du konfigurerer ECPC til Shopping-kampagner. Du kan også få oplysninger om ECPC til hotelkampagner.

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. På fanen Kampagner skal du klikke på navnet på den kampagne, som du vil arbejde med.
  3. Klik på fanen Indstillinger.
  4. Find afsnittet "Budstrategi". Klik på Rediger.
  5. Vælg Manuel CPC-budgivning på rullemenuen, og markér indstillingen Aktivér Udvidet CPC.
    • Når du vælger ECPC, indstiller Google Ads automatisk din indstilling for annoncerotation til "optimer til konverteringer", også hvis den i øjeblikket er indstillet til "optimer til klik".
  6. Vælg Anvend.
  7. Læs Opret en porteføljebudstrategi for at oprette en porteføljebudstrategi.
 

Tip! Vælg, hvilke konverteringer du vil byde på

Indstillingen Inkluder i "Konverteringer" giver dig mulighed for at angive, om individuelle konverteringshandlinger skal inkluderes i kolonnerne "Konverteringer" og "Konverteringsværdi" i dine rapporter. Dataene i disse kolonner bruges af budstrategier som mål-CPA, mål-ROAS og ECPC, så din budstrategi kun optimeres ud fra de konverteringer, du har valgt at inkludere. Få flere oplysninger

Konverteringer på tværs af enheder fra kampagner på Søge- og Displaynetværket samt video- og Shopping-kampagner inkluderes som standard. 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet