Studievejledning til Display Advertising-vurdering

Om annonceplanlægning

Du kan vælge at vise din annonce, hver gang en kunde søger efter noget online, men du kan også nøjes med at vise den på bestemte dage eller i åbningstiden, hvor du er til stede, så du kan håndtere kundernes forespørgsler.

Denne artikel beskriver, hvordan annonceplanlægning fungerer.

Sådan fungerer det

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

Ved kampagner, hvor "Alle funktioner” er aktiveret, kan du bruge annonceplanlægningen til at:

  • Angive bestemte tidspunkter eller ugedage, hvor dine annoncer skal vises.
  • Angive budjusteringer for at hæve eller sænke dine bud på bestemte dage eller tidspunkter.

Dine AdWords-kampagner er som standard indstillet til "Vis annoncer på alle dage døgnet rundt". Det betyder, at dine annoncer er kvalificerede til at blive vist 24 timer i døgnet på samtlige dage i året. Vær opmærksom på, at hvis der ikke er nogen, der søger efter dine søgeord i det tidsrum eller på den dag, du har angivet i din planlægning, vises dine annoncer ikke. 

Eksempel

Lad os sige, at du driver en "Put & Take"-virksomhed i Danmark. Ved gennemgangen af dine resultater for "Tidspunkt på dagen" på underfanen Annonceplanlægning har du opdaget, at dine annoncer er mest effektive om tirsdagen i tidsrummet fra kl. 20.00 til 21.00, hvor udsendelsen Fiskerus vises i fjernsynet. Du beslutter dig for at justere din annonceplanlægning, så dine annoncer kun vises i det pågældende tidsrum om tirsdagen.

Hvor vises den?

Hvis din kampagneundertype er indstillet til "Standard", kan du ikke vælge annonceplanlægning på kampagnefanen Indstillinger. Vælg i stedet kampagneundertypen "Alle funktioner", hvis du vil bruge annonceplanlægning. Få flere oplysninger om, hvilke funktioner der er tilgængelige efter kampagnetype.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet