Optimer din konverteringsfrekvens

Hvis du får en god mængde trafik fra din annoncer, men antallet af personer, der rent faktisk køber noget eller tilmelder sig, ikke er højt nok, kan du gøre flere ting for at ændre dette. (Bemærk, at handlinger som køb eller tilmeldinger kaldes "konverteringer"). Du kan bruge det gratis værktøj til konverteringssporing i Google Ads til at måle, hvor mange personer der rent faktisk køber noget eller tilmelder sig, efter de er blevet ledt hen på dit website. Der er derefter en række ting, som du kan gøre for at forbedre din konverteringsfrekvens, f.eks. tilføje mere specifikke søgeord og negative søgeord. Vi fortæller mere om dette i denne artikel.

Spor din succes med konverteringssporing

Inden du begynder at foretage store ændringer på din konto, er det en god idé at finde ud af, hvor meget forretning dine annoncer genererer i øjeblikket. I Google Ads kan du se antallet af eksponeringer og klik, som du får fra dine annoncer, men ville det ikke være smart, hvis Google Ads også kunne vise dig, hvor mange konverteringer du får? Tja, det kan Google Ads faktisk også – ved hjælp af konverteringssporing.

Når du konfigureret Konverteringssporing, kan du se, hvor effektive dine kampagner er, når du har foretaget justeringer af dem. Hvis du f.eks. foretager en ændring i en kampagne og kan se, at din konverteringsfrekvens stiger, er dette et godt tegn på, at ændringen gør din kampagne mere effektiv.

Brug specifikke søgeord for at opnå bedre konverteringsfrekvenser

Når du er klar til at spore dine konverteringer, kan du gå i gang med at forbedre din konverteringsfrekvens. Specifikke søgeord har ofte en bedre konverteringsfrekvens end generelle søgeord. Prøv f.eks. at vurdere nedenstående søgeord. Hvilket søgeord tror du giver den højeste konverteringsfrekvens?

  1. Acme
  2. Acme-printere
  3. Acme 710c

Generelt giver mere specifikke søgeord som "Acme 710c" en bedre konverteringsfrekvens end generelle søgeord som "Acme". Det skyldes, at brugere, der søger efter bestemte modeller eller produktnumre, typisk allerede har undersøgt produktet og klar til at foretage et køb.

Du skal dog være opmærksom på, at brug af mere specifikke søgeord kan give færre eksponeringer. Hvis dine søgeord er for specifikke, kan det vise sig, at kun få brugere søger efter disse udtryk. Det gælder om at finde den rette balance mellem at være generel nok til at matche det, som brugerne søger efter, og specifik nok til at give konverteringer.

Brug negative søgeord til at justere din trafik

En anden metode til at forbedre din konverteringsfrekvens er at bruge negative søgeord. Når du bruger negative søgeord, vises din annonce ikke, når brugerne søger efter de pågældende søgeord. Det er nyttigt, når du forsøger at begrænse visningen af din annonce, så den ikke bliver vist til brugere, der blot surfer rundt og endnu ikke er klar til at købe noget.

Nogle annoncører bruger f.eks. "gratis" som negativt søgeord. Medmindre dit website tilbyder gratis produkter eller vareprøver, kan det være en god idé at tilføje dette som negativt søgeord for ikke at tiltrække brugere, der kun er på udkig efter gratis produkter. Der er mindre sandsynlighed for, at brugere, der søger efter gratis produkter, køber noget.

Brug rapporten Søgetermer til at nå ud til de rette kunder

I Google Ads kan du se, hvordan de enkelte søgeord klarer sig, men du kan også se, præcist hvilke ord dine kunder søgte efter, da de fik vist din annonce. Du kan se listen over disse ord og udtryk i rapporten Søgetermer.

Når du har gennemgået denne rapport, kan du vælge at tilføje eller udelade bestemte søgeord i din søgeordsliste. På den måde kan du målrette mod de rette kunder ved enten at udvide eller begrænse, hvem der kan se din annonce.

Eksempel

Lad os sige, at du sælger videospil på dit website. Når du gennemgår rapporten Søgetermer, kan du se, at din annonce er blevet vist, når brugerne søgte efter "blade om videospil". Der er ikke så stor sandsynlighed for, at brugere, der søger efter blade, er interesseret i at købe videospil her og nu. Du kan derfor overveje at tilføje "blad" som et negativt søgeord, så din annonce ikke vises ved denne type søgninger.

Du kan også se, at din annonce et blevet vist til brugere, der søgte efter "videospilfigurer". Lad os nu sige, at du rent faktisk også sælger videospilfigurer. I så fald kan du eventuelt vælge at tilføje "videospilfigurer" som specifikt søgeord, så der er større chance for, at din annonce bliver vist ved denne søgning.

Medtag priser i din annonce for at tiltrække potentielle købere

En anden metode til at få mere relevant trafik er at inkludere priser i din annoncetekst. Hvis en kunde ser prisen på dit produkt og alligevel klikker på din annonce, så ved du, at vedkommende måske er interesseret i at købe produktet til denne pris. Hvis personen ikke synes om prisen, klikker vedkommende ikke på annoncen, og du sparer udgiften til dette klik.

Som et eksperiment kan du prøve at tilføje priser i annonceteksten for at se, om det giver dine annoncer en bedre konverteringsfrekvens. Dette er især effektivt, hvis dine priser er lavere end konkurrenternes.

Du kan afprøve, om dette virker for dig, ved at køre et eksperiment, hvor du opretter en ny annonce og viser dine annoncer i rotation. Når du bruger annoncerotation, kan du sammenligne klikfrekvenser og konverteringsfrekvenser for de to versioner af annoncen med og uden pris.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet