Om appudvidelser

Appudvidelser giver dig mulighed for at linke til din mobil- eller tablet-app fra dine tekstannoncer. Folk klikker enten på din annonceoverskrift eller på linket til din app for at gå til dit website. Appudvidelser er en fantastisk metode til at give adgang til dit website og din app fra en enkelt annonce.

Denne artikel beskriver, hvordan appudvidelser fungerer, og hvorfor de er nyttige.

Før du begynder

Hvis dit primære mål er at generere appdownloads, kan app-promoveringsannoncer (som kun linker til apps) være den bedste løsning.

Sådan fungerer det

Appudvidelser præsenterer din mobil- eller tablet-app ved at vise et link til din app under din annonce. Når du klikker på dette link, kommer du til appens beskrivelse i appbutikken (Google Play eller Apple App Store). Et klik på din annonces overskrift vil stadig føre til dit website.

De vigtigste fordele ved appudvidelser

  • Fleksibilitet: Du kan både føje appudvidelser til konti, kampagner og annoncegrupper.
  • Detaljeret rapportering: Se, hvor mange klik du modtager på de forskellige dele af annoncen, når der vises en appudvidelse, f.eks. klik på annoncens overskrift sammenlignet med klik på appudvidelsen. Få statistikken vist opdelt efter kampagne, annoncegruppe eller annonce.
  • "Smart" registrering af appbutik og enhed: Hvis du opretter en udvidelse til hver appbutik, viser vi linket til den butik, der svarer til kundens enhed. På en iOS-enhed vises altså linket til Apple App Store. På samme måde viser vi det appudvidelseslink, der svarer til kundens enhedstype, så hvis din app kun kan køre på tablets, viser vi ikke det pågældende appudvidelseslink til en kunde, der bruger en mobiltelefon.
  • Lokal redigering: Rediger din appudvidelse uden at nulstille dens effektivitetsstatistik.

Vær opmærksom på, at du kun kan vise én appudvidelse for hver tekstannonce (i modsætning til undersidelinks, som du kan bruge til at tilføje flere links til forskellige sider på dit website).Du kan dog alligevel oprette flere appudvidelser, én for hver app eller hver appbutik.

Kontoniveauer

Du kan tilføje appudvidelser på konto-, kampagne-, annoncegruppe- eller annonceniveau. Hvis du opretter opkaldsudvidelser på forskellige niveauer (konto, kampagne eller annoncegruppe), er det den mest specifikke, der anvendes. Så når du føjer en appudvidelse til en annoncegruppe, vises den pågældende udvidelse i stedet for dine appudvidelser på kampagne- eller kontoniveau. På samme måde tilsidesætter udvidelser på kampagneniveau udvidelser på kontoniveau.

Hvad koster appudvidelser?

Det er gratis at tilføje appudvidelser, og du bliver kun debiteret for klik. Klik på en annonces appudvidelse koster det samme som klik på overskriften for den pågældende annonce. Du bliver med andre ord debiteret det samme beløb, uanset hvilket link en bruger klikker på i den samme annonce.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?