Har du problemer med at forstå eller identificere en Google Ads-debitering? Brug denne fejlfinding til uidentificerede Google Ads-debiteringer.
I denne artikel kan du læse om følgende:
- Gennemsnitligt dagligt budget og overlevering
- Tjek, om der er overleveringsgebyrer
- Dine spørgsmål om overlevering
Søgetrafikken på internettet svinger. Hvis dine annoncer ikke bliver vist så meget pga. en lav trafikmængde, opvejer vi det ved at vise annoncerne mere, når der er mere trafik.
Gennemsnitligt dagligt budget
Du oplever muligvis, at dine annonceringsomkostninger hver dag er lidt højere eller lavere end det, du angiver som det gennemsnitlige daglige budget. Du behøver dog ikke at bekymre dig: i løbet af en faktureringsperiode på en måned bliver du ikke opkrævet mere end det gennemsnitlige daglige budget for 30,4 dage.
30,4 er det gennemsnitlige antal dage i en måned (365 dage på et år divideret med 12 måneder = 30,417). Google ganger det gennemsnitlige daglige budget med dette antal for at finde ud af, hvad dit budget skal være i løbet af en måned.
Overlevering
Vi tillader på enkelte dage op til dobbelt så mange klik som det, dit gennemsnitlige daglige budget giver mulighed for i kampagner, der ikke betaler for konverteringer. Dette kaldes overlevering, og det er positivt. Hvis vi ender med at vise dine annoncer for meget – det punkt, hvor der påløber større omkostninger end angivet i dit gennemsnitlige daglige budget for en faktureringsperiode – modtager du en kredit svarende til de ekstra omkostninger.
Du kan få flere oplysninger i vores Ofte stillede spørgsmål.
Eksempel
Lad os sige, at du angiver dit budget til 50 DKK om dagen, og at din faktureringsperiode er på 30 dage. I løbet af måneden lægger du mærke til, at dine debiteringer varierer. Nogle dage bliver du opkrævet 20 DKK, mens du andre dage opkræves 100 DKK. Ved månedens afslutning overstiger dine opkrævninger ikke 1520 DKK (dvs. 30,4 ganget med dit budget på 50 DKK).
Så selvom dine kampagneomkostninger både var over og under dit budget på 50 DKK fra dag til dag, bliver du ved månedens udgang ikke opkrævet mere end det budgetterede beløb.
Udsving i internettrafikken kan få dine daglige omkostninger til at stige og falde, men ved månedens udgang kan du se dine omkostninger som forventet.
Kontrol af overlevering
Nogle gange foretager vi overlevering, så dit månedlige budget overskrides. I disse tilfælde tilbagekrediterer vi overleveringsomkostningerne.
Sådan kan du kontrollere, om vi har givet dig overleveringskredit:
- Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Indsigt og rapporter på sektionsmenuen.
- Klik på Værktøj til rapportredigering.
- I sektionen "Fakturering" i sektionen "Skabelongalleri" skal du vælge rapporten Faktureret pris .
Du får vist en rapport med en oversigt over priser for visning og fakturerede priser for hver kampagne. Hvis du vil beregne overlevering, skal du trække "Faktureret pris" fra "Annonceomkostninger". Vælg downloadikonet øverst til højre i rapporten for at udføre flere beregninger på én gang og gemme som en .csv-fil.
Der vises som standard data for hver dag sorteret efter annonceomkostninger. Hvis du vil se data for et bestemt datointerval, skal du fjerne filteret "Dag" og angive det ønskede datointerval øverst til højre i tabellen.
Ofte stillede spørgsmål om overlevering
Åbn nedenstående links for at få svar på spørgsmål om overlevering.
Øger overlevering af det gennemsnitlige daglige budget det maksimum, som jeg kan blive opkrævet for måneden?
Nej. Den månedlige opkrævningsgrænse forbliver uændret. Selvom du muligvis på nogle dage kan opleve et højere forbrug, opvejes denne overlevering af dage i løbet måneden, hvor forbruget ligger under dit gennemsnitlige daglige budget.
Præcis hvornår overstiger mit forbrug det gennemsnitlige daglige budget?
Der er ikke nogen ændringer af, hvordan forbruget prioriteres i løbet af måneden. Google Ads fortsætter med at optimere dit forbrug baseret på daglige udsving i trafikken, hvad du har brugt på dage, som lå tidligere på måneden, samt andre faktorer.
Overordnet set kan forbruget overstige dit gennemsnitlige daglige budget på dage, hvor sandsynligheden for at generere klik og konverteringer er større.
Påvirker overlevering mine udgifter, hvis mine kampagner ikke er begrænset af budgettet?
Hvis din kampagne ikke er begrænset af budgettet, forbliver dine månedlige udgifter de samme. Der er ingen ændringer af, hvordan kampagner, der ikke er begrænset af budgettet, fungerer.
Hvis dine kampagner er begrænset af budgettet for en eller flere dage i måneden, vil du opleve variationer i dit daglige forbrug. Du bliver dog aldrig opkrævet mere end den månedlige opkrævningsgrænse. En vis fleksibilitet i dit budget hjælper med at skabe balance mellem dage med lav trafik og dage, hvor forbruget øges, fordi sandsynligheden for at generere flere klik og konverteringer er større.
Få flere oplysninger om, hvad det vil sige at være begrænset af budgettet.
Hvad sker der, hvis jeg justerer det gennemsnitlige daglige budget i løbet af måneden?
Der er ingen ændring af, hvordan justering af dit budget påvirker, hvad du bliver opkrævet for resten af måneden. Som tidligere gælder det, at når du ændrer dit budget, overstiger dine udgifter for resten af måneden ikke dit nye gennemsnitlige daglige budget ganget med det resterende antal dage i måneden.
Lad os f.eks. sige, at du har et dagligt budget på 100 DKK på den første dag i september, og du ændrer det til 200 DKK på dag 16. For de første 15 dage i måneden begrænses dit forbrug af den månedlige opkrævningsgrænse på 100 DKK x 30 (antallet af dage i september). Når du har ændret dit gennemsnitlige daglige budget til 200 DKK, bliver dit forbrug for resten af måneden beregnet som 200 DKK ganget med de resterende 15 dage.
For de første 15 dage i måneden, kan dit forbrug være mere end halvdelen af din månedlige opkrævningsgrænse. Dette skyldes, at forbruget kan overstige det gennemsnitlige daglige budget på nogle af disse dage. Men så snart du ændrer budgettet, bliver du ikke opkrævet mere end 200 DKK ganget med det resterende antal dage i måneden. Hvis du allerede havde annonceudgifter den 16. september, før du ændrede budgettet, kan de samlede udgifter fra 16.-30. september være en smule højere end 3.000 DKK.
Få flere oplysninger om, hvorfor de daglige omkostninger kan være højere end dit gennemsnitlige daglige budget.Er det muligt at fravælge overlevering?
Det kan ikke fravælges. Overlevering er designet til at hjælpe dig med at optimere dine udgifter for dage i måneden, hvor du har større sandsynlighed for at få klik og konverteringer.
Kan jeg angive et loft for mit daglige forbrug?
Nej. Du kan ikke angive et loft for dit daglige forbrug ved hjælp af din kampagnes daglige budget.
Kan jeg angive et månedligt budget?
Du kan i øjeblikket ikke angive et månedligt budget i Google Ads. Du kan dog bruge det gennemsnitlige daglige budget ganget med antallet af dage i måneden for at finde frem til, hvad dit månedlige forbrug vil være. Få flere oplysninger om kampagnebudgetter.