Om underretninger via mail

Når der er vigtige oplysninger vedrørende din Google Ads-konto, bliver du underrettet om det via mail. Du kan dog også vælge at modtage andre typer underretninger via mail.  

I denne artikel kan du læse om, hvordan underretning via mail fungerer. Læs Rediger dine præferencer mht. underretning via mail for at få oplysninger om, hvordan du ændrer disse præferencer.

Hvis du vil have flere oplysninger om de underretninger, du modtager direkte på din konto, kan du se Om underretninger på selve kontoen.

Sådan fungerer det

Underretninger via mail sendes til de registrerede mailadresser for de brugere, der har adgang til Google Ads-kontoen. 

Der er følgende typer underretninger via mail:

  • Nyhedsbrev
  • Markedsundersøgelser fra Google
  • Tilpasset hjælp og forslag til effektivisering
  • Særtilbud
  • Underretninger om kampagnevedligeholdelse
  • Underretninger om afviste annoncer og politikrelaterede underretninger
  • Rapporter
  • Underretninger om fakturering

Du kan vælge mellem forskellige mailindstillinger for hver underretningstype. 

  • For de første fire typer af mailunderretninger (Nyhedsbrev, Google-markedsundersøgelser, Tilpasset hjælp og forslag til effektivisering og Særtilbud): Du kan vælge at modtage alle mails eller helt fravælge dem.
  • Underretninger om kampagnevedligeholdelse og underretninger om afviste annoncer og politikrelaterede underretninger: Hvis du er den eneste bruger af en Google Ads-konto, skal du vælge, om du vil modtage alle underretninger eller kun de vigtigste underretninger. Hvis der er flere brugere af Google Ads-kontoen, skal mindst én bruger vælge, om det er alle underretninger eller kun de vigtigste underretninger, der skal modtages. Alle andre brugere kan vælge at modtage alle, kun kritiske eller ingen underretninger. Husk, at der kan være en undtagelse, hvis din konto er knyttet til en managerkonto. I så fald kan du nemlig vælge, at ingen brugere skal modtage vigtige underretninger. I stedet modtager den linkede managerkonto automatisk vigtige underretninger på vegne af din konto.
  • Rapporter: Du kan vælge enten at modtage alle tilgængelige rapporter eller kun rapporter, du selv opretter. 
  • Underretninger om fakturering: Du kan foretage ændringer på siden Indstillinger under Fakturering og betalinger.

Husk! Alle brugere af en Google Ads-konto har mulighed for selv at vælge indstillinger.

 

Tip!

Hvis du tildeler brugere adgangstilladelsen "Kun mail", kan de modtage underretninger om din Google Ads-konto via mail uden at kunne logge ind på Google Ads-kontoen. Få oplysninger om, hvordan du deler og administrerer kontoadgangsniveauer.

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?