Sådan konfigurerer du en tidligere integration med Salesforce

I denne artikel beskrives den fremgangsmåde, du skal følge for at konfigurere en tidligere integration med Salesforce. Følg nedenstående fremgangsmåde for at klargøre din Salesforce-konto, din Google Ads-konto og dit website, linke din Salesforce-konto og din Google Ads-konto og begynde at importere konverteringer.

Der er ikke to virksomheder, der er ens. Her giver vi dig en grundlæggende vejledning, men det kan være nødvendigt for dig at tilpasse din konfiguration, alt efter hvordan du bruger Salesforce. Hvis en anden person administrerer din Salesforce-konto, kan du samarbejde med vedkommende om at finde den bedste løsning for dig. Bemærk! Du skal kunne redigere din websitekode. Du eller din webudvikler skal redigere koden, så Google-klik-id'et (GCLID) kan registreres.

Bemærk! Hvis du vil tjekke, hvilken Salesforce-integration der aktuelt er aktiv på din konto, kan du se "Salesforce" på listen over kilder, der skal importeres, hvis det er den tidligere integration med Salesforce, der er aktiv, mens der oprettes en ny konverteringshandling fra import. Du har mulighed for at opgradere til standardintegrationen med Salesforce senere. Hvis ikke du ser ovennævnte, er standardintegrationen med Salesforce aktiv.

Før du begynder

Du kan kun bruge denne funktion, hvis følgende krav er opfyldt:

  • Sørg for, at du med dine Salesforce-loginoplysninger lever op til kravene mht. minimumstilladelser på din Salesforce-konto.
  • Du skal kunne logge ind på en Salesforce Sales Cloud-konto ved brug af et login med de relevante tilladelser (det relevante adgangsniveau). Konfigurationen er nemmere, hvis du benytter en konto med systemadministratortilladelser, forudsat at dine standardadgangsindstillinger ikke er blevet ændret.
  • Du skal have aktiveret automatisk tagging på din Google Ads-konto.
  • Du skal kunne redigere din websitekode. Du eller din webudvikler skal redigere koden, så Google-klik-id'et (GCLID) kan registreres.
  • Du skal kunne foretage ændringer på din Salesforce-konto, eksempelvis oprette tilpassede felter og aktivere sporing af felthistorik.
  • Du skal have en klik til konvertering-periode på under 90 dage. Konverteringer, der uploades mere end 90 dage efter det tilknyttede sidste klik, importeres ikke af Google Ads og vises derfor ikke i dine konverteringsstatistikker.
  • Du skal bruge Salesforces Web-to-Lead-funktion eller en anden løsning til overførsel af oplysninger om kundeemner fra dit website til Salesforce.

Vejledning

Trin 1: Konfigurer din Salesforce-konto

Før du går i gang, skal du sikre dig, at din Salesforce-konto er opsat som angivet nedenfor. Hvis en anden person administrerer Salesforce-kontoen for din virksomhed, kan vedkommende hjælpe dig med dette trin.

  1. Opdater objektet "Opportunity" (mulighed) ved at foretage følgende ændringer:
    • Opret et tilpasset felt med "GCLID" (med store bogstaver uden anførselstegn) som "Field Name" (feltnavn). Du bestemmer selv, hvad der skal angives som "Field Label" (feltetiket). Indstil feltlængden til 255 tegn. Gør dette felt skrivebeskyttet, så brugerne ikke kommer til at ændre værdien ved en fejl.
    • Aktivér sporing af felthistorik for feltet "Stage" (trin).
  2. Opdater objektet "Lead" (kundeemne) ved at foretage følgende ændringer:
    • Opret et tilpasset felt med "GCLID" (med store bogstaver uden anførselstegn) som "Field Name" (feltnavn). Du bestemmer selv, hvad der skal angives som "Field Label" (feltetiket). Indstil feltlængden til 255 tegn. Gør dette felt skrivebeskyttet, så brugerne ikke kommer til at ændre værdien ved en fejl.
    • Aktivér sporing af felthistorik for feltet "Lead status" (status for kundeemne).
    • Knyt det nye felt Lead.GCLID til det nye felt Opportunity.GCLID.

Trin 2: Juster din Web-to-Lead-formular for Salesforce

For at kunne gemme GCLID-værdien med oplysningerne om dit kundeemne skal du ændre dine Web-to-Lead-indsendelsesformularer, så GCLID-værdien medtages for alle nye kundeemner. Du får muligvis behov for hjælp fra en webudvikler og en Salesforce-administrator for at fuldføre dette trin.

I det følgende forklares det, hvordan du tilføjer GCLID-feltet i dine allerede oprettede Web-to-Lead-formularer.

  1. Generér en almindelig Web-to-Lead-formular, og inkluder alle de felter, du vil have dine kundeemner til at indsende. Inkluder også kundeemnefeltet "GCLID" som et "skjult" felt. Din Salesforce-administrator eller webudvikler ved, hvordan denne ændring foretages.
  2. Det er vigtigt, at din webudvikler noterer id'et for det nye GCLID-indtastningsfelt, da det skal bruges i det næste trin, hvor vedkommende implementerer JavaScript-koden på dit website.
  3. Din webudvikler bruger derefter denne nye HTML-formularkode til at opdatere dine allerede oprettede formularer. Det betyder, at GCLID-værdien nu overføres fra dine formularer til Sales Cloud sammen med oplysningerne om kundeemnet.
Bemærk! Du skal sørge for at overholde lokale bestemmelser vedrørende samtykke til brug af cookies.

Salesforce og dine websider er nu klar til at indsamle alle dataene. I det næste trin opdaterer din webudvikler dit website, så GCLID-værdien automatisk overføres til det nye GCLID-formularfelt.

Husk! Din Web-to-Lead-formular skal være placeret på samme domæne som dine øvrige websider, så GCLID-værdien kan overføres korrekt til formularen via JavaScript.

Bemærk! Andre metoder til indsendelse af kundeemneoplysninger

Hvis kundeemneoplysningerne fra din webformular overføres til Salesforce via et eller flere andre systemer, skal du sikre dig, at GCLID-værdien også overføres via disse mellemliggende systemer til behandling af kundeemneoplysninger, så den når frem til din Salesforce-konto. Der skal med andre ord være mulighed for dette i det system eller de systemer, du bruger. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kontrollerer dette, kan du kontakte supportafdelingen for den tredjepartsløsning, du benytter.

Trin 3: Rediger dit website, så klik-id'et indsamles og gemmes

Når en besøgende klikker på din annonce, føjer Google Ads en "gclid"-webadresseparameter til den webadresse, der fører til din landingsside.

Denne parameters værdi skal indsamles og gemmes på dit website, så den kan hentes senere, når en potentiel kunde indtaster sine data i kundeformularen. Hvis du har en webudvikler, kan vedkommende hjælpe dig med at redigere din websitekode med henblik på dette.

Vi anbefaler, at dette gøres ved at redigere og indlejre nedenstående JavaScript-kode. Inden du indlejrer koden, skal du sørge for at opdatere linjen "var gclidFormFields", så den indeholder felt-id'erne for de nye felter, du oprettede i det forrige trin. Det gør det muligt at registrere, hvilke felter der skal indeholde GCLID-værdien, via JavaScript-koden. Når denne ændring er fuldført, skal du indsætte denne kode umiddelbart før det afsluttende </body>-tag på alle dine sider.

<script>

function getParam(p) {

var match = RegExp('[?&]' + p + '=([^&]*)').exec(window.location.search);

return match && decodeURIComponent(match[1].replace(/\+/g, ' '));

}

function is_error(value)

var expiryPeriod = 90 * 24 * 60 * 60 * 1000; // 90 dages udløb i millisekunder

var expiryDate = new Date().getTime() + expiryPeriod;

return {

value: value,

expiryDate: expiryDate

};

}

function addGclid() {

var gclidParam = getParam('gclid');

var gclidFormFields = ['gclid_field', 'foobar']; // all possible gclid form field ids here

var gclidRecord = null;

var currGclidFormField;

var gclsrcParam = getParam('gclsrc');

var isGclsrcValid = !gclsrcParam || gclsrcParam.indexOf('aw') !== -1;

gclidFormFields.forEach(function (field) {

if (document.getElementById(field)) {

currGclidFormField = document.getElementById(field);

}

});

if (gclidParam && isGclsrcValid) {

gclidRecord = getExpiryRecord(gclidParam);

localStorage.setItem('gclid', JSON.stringify(gclidRecord));

}

var gclid = gclidRecord || JSON.parse(localStorage.getItem('gclid'));

var isGclidValid = gclid && new Date().getTime() < gclid.expiryDate;

if (currGclidFormField && isGclidValid) {

currGclidFormField.value = gclid.value;

}

}

window.addEventListener('load', addGclid);

</script>

Vi anbefaler kraftigt, at du indsætter denne kode på hver eneste webside på dit website. Dermed slipper du for at skulle tilføje den, hver gang du opretter nye annoncer med nye landingssider. Du skal heller ikke bekymre dig om at miste GCLID'er, hvis du begynder at lede annoncetrafikken videre til andre landingssider. Du bør derfor overveje at tilføje denne kode i din websideskabelon – eller i et delt sideelement såsom sidefoden – så alle dine nye sider automatisk indeholder koden.

Trin 4: Test, at dit system fungerer

  1. Gå til dit website, og føj parameteren ?gclid="test" til din webadresse.
    • Eksempel: http://www.example.com?gclid="test".
  2. Gå til din kundeformular, og indsend oplysningerne for et testkundeemne.
  3. Log ind på Salesforce, find dette nye testkundeemne, og se, om værdien "test" vises i dit tilpassede GCLID-felt.
  4. Konvertér testkundeemnet til en mulighed. Værdien "test" skal også vises i det tilpassede GCLID-felt for den nye mulighed.
  5. Gentag trin 2-4 for alle dine kundeformularer for at sikre dig, at de er konfigureret korrekt. Hvis værdien "test" vises i GCLID-feltet for samtlige kundeemner og muligheder, der stammer fra dine kundeformularer, er du klar til at linke dine konti.

Trin 5: Knyt din Google Ads-konto til din Salesforce-konto

I dette trin skal du logge ind på Salesforce. Du bør bruge et dedikeret Salesforce-login i stedet for dit eget personlige login. Du kan se kravene med hensyn til tilladelser her. Læs Knyt din Salesforce-konto til din Google Ads-konto for at få en udførlig vejledning i, hvordan du tilknytter dine konti.

Tip! Konverteringssporing på tværs af konti

Hvis du bruger konverteringssporing på tværs af konti på din managerkonto (MCC-konto), skal du linke din Salesforce-konto til din managerkonto. Hvis ikke, står det dig frit for at linke til en konto, der ikke er en managerkonto.

Trin 6: Konfigurer konverteringshandlinger

Når du har knyttet din Google Ads-konto til din Salesforce-konto, skal du vælge, hvilke Salesforce-hændelser (dvs. kundeemnestatusser og mulighedstrin) der skal registreres konverteringer for. Det betyder, at der registreres en konvertering i Google Ads, hver gang et kundeemne eller en mulighed når til et af disse punkter. Vær opmærksom på, at hvis et kundeemne eller en mulighed flytter tilbage til en tidligere fase eller status, vil Google Ads ikke registrere det som en konvertering. I Salesforce skal du sørge for, at rækkefølgen af dine hændelser svarer til din salgstragt.

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.
  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
  3. Klik på Salesforce. Du får vist en liste over alle Salesforce-konti, der er knyttet til din Google Ads-konto.
  4. Klik på den Salesforce-konto, du lige har tilknyttet. Derved bliver du ført videre til en side med en liste over Salesforce-hændelser for den pågældende konto.
  5. Følg denne fremgangsmåde for hver hændelser, du vil knytte til en konverteringshandling:
    1. Klik på rullemenuen Konverteringshandling.
    2. Klik på Opret en ny konverteringshandling, og angiv derefter indstillingerne for konverteringshandlingen. Vær opmærksom på følgende:
    3. Klik på Opret og fortsæt.
    4. Klik på Udfør, når den bekræftelsesside, der angiver, at milepælen er knyttet til konverteringshandlingen, vises.
  6. Læg en tidsplan for dine konverteringsimporter:
    1. Klik på afsnittet Importplan.
    2. Brug rullemenuerne til at vælge, hvor ofte du vil have, at Google Ads importerer dine konverteringer og på hvilket tidspunkt. Hvis du angiver bud for konverteringer ved hjælp af en automatisk budgivningsstrategi i Google Ads, fungerer budgivningsstrategien optimalt, hvis du uploader konverteringer hyppigt, ideelt set hver dag.
    3. Klik på Gem.
  7. Klik på Tilbage for at vende tilbage til siden "Salesforce-konti".

Du har også mulighed for at konfigurere dine Salesforce-konverteringshandlinger fra siden "Konverteringshandlinger".

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
  3. Klik på Oversigt.
  4. Derved bliver du ført videre til en side med en liste over dine konverteringshandlinger.
  5. Klik på plusknappen og derefter på Importér.
  6. Vælg Salesforce, og klik derefter på Fortsæt.
  7. I afsnittet "Konti og milepæle" skal du klikke på den Salesforce-konto, som du vil spore konverteringer for, og derefter vælge en milepæl, som Google Ads skal rapportere som en konvertering. Hvis du vil bruge de samme indstillinger for konverteringshandlinger til flere af dine hændelser, kan du vælge mere end én hændelse.
  8. Angiv indstillingerne for konverteringshandlingen.
  9. Klik på Opret og fortsæt.
  10. Klik på Udfør, når den bekræftelsesside, der angiver, at milepælen er knyttet til konverteringshandlingen, vises. Hvis du vil knytte en anden milepæl til en konverteringshandling, skal du klikke på Konfigurer en anden Salesforce-konverteringshandling. Bemærk! Dette opretter kun en konverteringshandling, der skal knyttes til din Salesforce-milepæl. Hvis du vil lægge en tidsplan for, hvor ofte dine Salesforce-hændelser importeres som konverteringer, skal du klikke på Salesforce på menuen til venstre og følge ovenstående fremgangsmåde til at lægge en tidsplan for importer. I den tidligere integration med Salesforce står der "Website (Salesforce.com)" i kolonnen Konverteringskilde.

Sådan importeres konverteringsværdien

Hvis du har bedt os om at importere konverteringsværdien fra din Sales Cloud-konto, beregner Google Ads værdien ved at gange værdien for "Sandsynlighed" for mulighedstrinnet (som er konfigureret på din Sales Cloud-konto) med den seneste værdi i feltet "Beløb" for muligheden.

Eksempel

Lad os sige, at du har bedt Google Ads om at importere dine konverteringer hver uge, og at den sidste import skete for syv dage siden. For to dage siden markerede du et mulighedstrin som "Forhandler". Værdien i feltet "Beløb" for muligheden er 1.000 USD, og sandsynligheden for forhandlingstrinnet er 75 %. I går ændrede du værdien i feltet "Beløb" for muligheden til 1600 USD. Google Ads importerer derefter din konvertering i dag og beregner konverteringsværdien til 1200 USD (75 % x 1600 USD).

Hvis det er vigtigt for dig, at konverteringsværdien beregnes på grundlag af den beløbsværdi, der blev angivet på det tidspunkt, hvor mulighedstrinnet blev ændret, anbefaler vi, at du angiver, at der skal importeres konverteringer hver dag.

Sådan redigerer du dine Salesforce-konverteringshandlinger

Følg denne vejledning, hvis du vil ændre, hvilke Salesforce-hændelser der skal spores som konverteringer:

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
  3. Klik på Salesforce.
  4. Klik på den Salesforce-konto, som indeholder de hændelser, der er knyttet til de konverteringshandlinger, du vil redigere.
  5. Vælg mellem følgende muligheder:
    • Klik på rullemenuen, og vælg en anden konverteringshandling, eller opret en ny konverteringshandling, hvis du vil redigere, hvilken konverteringshandling der er knyttet til en Salesforce-milepæl.
    • Klik på Fravælg konverteringshandling, hvis en konverteringshandling ikke længere skal være knyttet til en Salesforce-milepæl.
  6. Klik på Tilbage.

Trin 7: Importér dine konverteringer

Konverteringer fra Salesforce importeres nu automatisk på din konto i henhold til den valgte tidsplan.

Importér konverteringer manuelt for at sikre dig, at alt fungerer efter hensigten. Gå til den side på din Google Ads-konto, der indeholder en liste over dine Salesforce-hændelser, og klik på Importér nu. Bliv på denne side, indtil importen er fuldført. Der vises herefter en meddelelse, som fortæller dig, om importen er lykkedes.

Første gang du anmoder om en import, henter Google Ads alle konverteringer, der har fundet sted inden for de seneste 14 dage. For hver efterfølgende import medtager vi alle konverteringer siden den seneste import (op til 14 dage før), så det er vigtigt, at du importerer dine konverteringer mindst én gang om ugen.

Der kan gå et par minutter, før importen er fuldført, alt efter hvor mange konverteringer der uploades. Linket "Importér nu" er deaktiveret, mens importen finder sted. Det deaktiveres også, hvis du ikke har knyttet nogen Salesforce-kundeemner og -muligheder til Google Ads-konverteringshandlinger, eller hvis du har foretaget ændringer af konverteringshandlinger uden at gemme dem.

Hvis der opstår et problem med en af dine planlagte importer, får du besked om det via en notifikation på din Google Ads-konto.

Sådan gennemgår du din importhistorik

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
  3. Klik på Salesforce.
  4. Klik på Importhistorik øverst på siden. Gennemse kolonnerne på siden "Importhistorik" for at få flere oplysninger om status for din upload:
    • I kolonnen "Status" kan du hurtigt se, om dine Salesforce-konverteringer er blevet importeret korrekt.
    • Kolonnen "Resultater" indeholder links, du kan følge for at se, hvilke konverteringer der er blevet importeret, og hvilke der ikke er blevet konverteret på grund af filfejl.
    • Kolonnen "Handlinger" indeholder følgende links:
      • Download resultater: Download en kopi af den uploadede fil. Dette link vises, når alle konverteringer i din fil er blevet importeret korrekt.
      • Download alle: Download en kopi af den uploadede fil, herunder konverteringer, der ikke er blevet importeret.
      • Download fejl: Download et regneark, der viser de konverteringer fra din fil, der ikke blev importeret, samt de tilhørende fejlmeddelelser.
    • Når du vælger et af ovenstående tre links, indeholder den downloadede fil kolonnen "Resultater", der bekræfter, at en konvertering er blevet importeret, eller forklarer, hvorfor den eventuelt ikke er blevet importeret. Disse links fjernes 30-60 dage efter den oprindelige upload.

Sådan retter du fejl

Se, hvordan du løser problemer med import af Salesforce-konverteringer ved hjælp af den forældede integration med Salesforce, hvis der opstår en fejl i forbindelse med upload af Salesforce-konverteringer.

Relateret link

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8916702808916493701
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false