Om negative søgeord på kontoniveau

Som annoncør vil man gerne have, at ens annoncer bliver vist ved søgninger, der er relateret til ens brand og med stor sandsynlighed gør det lettere for brugerne at finde det, de søger, og foretage en relevant handling. Negative søgeord på kontoniveau giver dig mulighed for at ekskludere søgetermer fra kampagner, der bliver vist i beholdning på Søge- og Shopping-netværket, så du kan fokusere på det, der er vigtigst for kunderne.

Hvis du har valgt negative søgeord under dine kontoindstillinger, kan du ved at oprette en enkelt liste på kontoniveau få negative søgeord anvendt på al den beholdning på Søge- og Shopping-netværket, der er relevant for kampagnerne på din konto.

I denne artikel kan du læse om negative søgeord på kontoniveau og om, hvordan de fungerer sammen med dine kampagner.

Fordele

Negative søgeord giver dig mulighed for at fravælge visning af dine annoncer sammen med indhold, der muligvis ikke er relevant i forhold til dit brand eller dine annonceringsmål. Selvom vi har indført politikker, som definerer, hvilke typer indhold der kan tjenes penge på via annoncering på Googles netværk, får du med negative søgeord større kontrol og mulighed for at ekskludere indhold, som ikke er passende for din virksomhed, selvom indholdet overholder vores politikker. Hvis du har valgt negative søgeord under dine kontoindstillinger for Søge- og Shopping-netværket, kan du ved at oprette en enkelt liste på kontoniveau få negative søgeord anvendt på alle relevante kampagner på din konto.


Hvilke kampagnetyper bliver negative søgeord på kontoniveau anvendt på?

Når du opretter din liste med negative søgeord på kontoniveau, anvendes den automatisk på al beholdning, der er relevant for kampagnetyper til Søge- og Shopping-netværket, dvs. søgekampagner, Performance Max-kampagner, App-kampagner, Shopping-kampagner, Smart Shopping-kampagner, Smart-kampagner og lokale kampagner.


Sådan fungerer det

Når du opretter en liste med negative søgeord på kontoniveau, ekskluderer du bestemte termer, som ikke skal udløse visning af dine annoncer på beholdning på Søge- og Shopping-netværket. Denne liste gør det nemmere at sikre, at dine annoncer bliver vist for den relevante målgruppe, så du kan opnå flere og/eller mere værdifulde konverteringer.

Eksempel

Hvis du ejer en butik med sportsudstyr og sælger træningstøj, kan du vælge at oprette en liste med negative søgeord, som skal anvendes på forespørgsler, der indeholder termer såsom "habitbukser" eller "bluser".

Når du vælger negative søgeord til beholdning på Søge- og Shopping-netværket, skal du vælge søgetermer, der minder om dine søgeord, men kan tænkes at blive brugt af potentielle kunder, som søger efter en anden type produkt.

Negative søgeord matches ikke med nære varianter eller andre udvidelser.

Eksempel

Hvis du ekskluderer det bredt matchende negative søgeord blomster, er dine annoncer ikke kvalificerede til at blive vist, når en bruger søger efter røde blomster, men de kan blive vist, hvis en bruger søger efter rød blomst.

Sådan tilføjer du negative søgeord på kontoniveau

På din Google Ads-konto kan du oprette en enkelt liste med negative søgeord på kontoniveau til beholdning på Søge- og Shopping-netværket. Du finder sektionen "Negative søgeord" under "Kontoindstillinger". Når du klikker på denne sektion, kan du begynde at oprette din liste med negative søgeord.

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.
  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kontoindstillinger.
  3. Klik på sektionen "Negative søgeord" for at udvide den.
  4. Klik på plusknappen , og angiv de negative søgeord (ét ord eller udtryk pr. linje).
  5. Klik på Gem.
  6. Hvis du vil skifte matchtype for et negativt søgeord: Klik på rullemenuen i kolonnen "Matchtype", og vælg den relevante matchtype (bredt match, sætningsmatch eller eksakt match).
Bemærk! Der kan maksimalt ekskluderes 1.000 negative søgeord pr. konto.

Sådan fjerner du negative søgeord på kontoniveau

Hvis du vil fjerne negative søgeord til Søge- og Shopping-netværket, kan du gøre det under indstillingerne på kontoniveau på din Google Ads-konto.

  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kontoindstillinger.
  3. Klik på sektionen "Negative søgeord" for at udvide den.
  4. Markér afkrydsningsfeltet ud for de negative søgeord, som du vil fjerne.
  5. Klik på Fjern øverst i tabellen.

Sådan redigerer du negative søgeord på kontoniveau

Du kan redigere dine negative søgeord ved hjælp af vejledningen nedenfor:

  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kontoindstillinger.
  3. Klik på sektionen "Negative søgeord" for at udvide den.
  4. Hold markøren over det søgeord, som du vil redigere, og klik derefter på blyantikonet Rediger.
  5. Rediger søgeord, matchtyper eller begge dele.
  6. Klik på Gem.

Filtrér negative søgeord på kontoniveau

Du kan tilføje et filter for at gøre det nemmere at søge efter termer på listen ved at følge vejledningen nedenfor:

  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kontoindstillinger.
  3. Klik på sektionen "Negative søgeord" for at udvide den.
  4. Klik på Tilføj filter.
  5. Angiv de søgeord, du vil søge efter.
    • Du kan også filtrere søgeordene med "Søgeordstekst" og "Matchtype" i rullemenuen
Bemærk! Filteret kan kun bruges til at søge efter specifikke termer.

Sådan fjerner du negative søgeord på kontoniveau

Du kan fjerne negative søgeord fra din liste på følgende måde:

  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kontoindstillinger.
  3. Klik på sektionen "Negative søgeord" for at udvide den.
  4. Markér afkrydsningsfeltet Blue check box icon for selecting ad campaigns til venstre for det søgeord, du vil fjerne.
  5. Klik på Fjern.

Opret ekskluderede indholdssøgeord

Ekskluderede indholdssøgeord er termer, som du kan bruge til at forhindre, at annoncer vises sammen med ikke-relevant indhold, f.eks. videoer, kanaler, websites og apps, der indeholder bestemte ord i titlen og beskrivelser. Du kan ekskludere op til 1.000 indholdssøgeord. Ekskluderede indholdssøgeord gælder for alle kampagner, der kører på YouTube eller Displaynetværket.

Følg denne vejledning for at oprette din gruppe af ekskluderede søgeord:

  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kontoindstillinger.
  3. Rul ned til bunden, og klik på Se indstillinger for egnethed.
  4. Klik på "Ekskluder indholdssøgeord" på rullemenuen "Avancerede indstillinger".
  5. Klik på plusknappen . Angiv de indholdssøgeord, du vil ekskludere, med ét ord eller én sætning pr. linje.
  6. Klik på Gem.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9919207464498643736
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false