Søgetendenser på siden Indsigt

Indsigt i søgetendenser giver dig et indblik i søgeinteressen for produkter og tjenester, der er relevante for din virksomhed.

Du kan bruge søgetendenser til at reagere på ændringer i søgeefterspørgsel og identificere potentielle vækstmuligheder.

Der er to typer indsigt:

  1. Konto: Søgetendenser, der er relateret til dine eksisterende annoncer.
  2. Foreslåede: Muligheder for at udvide din annoncering til nye områder, der er relevante for din virksomhed. Der er i øjeblikket ingen annoncer for de to typer indsigt.

Det her kommer du til at lære

I denne artikel kan du læse om, hvordan indsigt i søgetendenser fungerer:

Vigtige definitioner

  • Søgevolumen: Antallet af forespørgsler for denne term i løbet af perioden
  • Forespørgsel: Registreret engagement på Google.com (f.eks. søgning, rulning, klik på tilbageknappen eller åbning af en side med produktoplysninger)

Hvorfor er det en god idé at bruge indsigt i søgetendenser?

  • Find nye tendenser: Du kan finde søgetendenser, der er relevante for dine produkter og tjenester.
  • Identificer vækstmuligheder: Med data om effektiviteten i forbindelse med søgetendenser kan du identificere de søgeefterspørgselsområder, hvor du ikke viser annoncer i øjeblikket.
  • Reager på ændringer i forbrugernes adfærd: Reager på ændringer i søgeinteressen ved at gennemgå Anbefalinger for hver enkelt søgetendens.

Sådan finder du søgetendenser:

Du kan se søgetendenser fra siden Indsigt på din konto eller fra din Google Ads-managerkonto. Søgetendenser er tilgængelige på managerkontoen og på konto- og kampagneniveau.

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.

Se søgetendenser på konto- eller kampagneniveau

  1. Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto Campaigns Icon.
  2. Klik på rullemenuen Indsigt og rapporter på sektionsmenuen.
  3. Klik på Auktionsindsigt.
  4. Gå til tabellen "Søgetendens" for at se dine søgetendenser.

Se søgetendenser fra en Google Ads-managerkonto

  1. Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto Campaigns Icon.
  2. Klik på rullemenuen Indsigt og rapporter på sektionsmenuen.
  3. Klik på Auktionsindsigt.
  4. Gå til tabellen "Søgetendens" for at se dine søgetendenser.

Sådan bruger du dine data om søgetendenser

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.

1. Se en oversigt over søgetendenser

På siden Indsigt giver tendensoversigten dig et øjebliksbillede af søgeinteressen på dit marked sammen med den faktiske effektivitet.

  1. Klik på ikonet Kampagner Campaigns Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Indsigt og rapporter på sektionsmenuen.
  3. Klik på Indsigt.
  4. Gennemgå effektiviteten, og overvej, om du følger med efterspørgslen på relevante søgetermer, eller om du kan opnå en større volumen.
  5. Gennemgå dataene for at se, hvordan søgeinteressen er i forhold til effektiviteten over tid.

Hvis du bruger en managerkonto, kan du finde to tabeller på siden Indsigt:

  • Aktuelle tendenser: "Aktuelle tendenser" viser en liste over alle søgninger og forventede tendenser i en aktiv periode.
  • Tendenser for de næste 90 dage: "Tendenser for de næste 90 dage" viser en liste over tendenser, der kan forventes at forekomme i den kommende periode, baseret på historiske data.

Kolonner for managerkonti

  • Tendens: Den kategori, der viser en stigning i søgninger.
  • Konti: Den konto, der indeholder søgetendensen.
  • Lokation: Det land, hvor tendensen finder sted.
  • Tendenstype: Tendenser for "Fra uge til uge" måler de seneste syv dage sammenlignet med de foregående syv dage, tendenser for "Fra måned til måned" måler de seneste 28 dage sammenlignet med de foregående 28 dage og "Fra år til år" år" er de seneste 28 dage sammenlignet med de samme 28 dage for et år siden.
  • Tendensperiode (aktuelle tendenser): Start- og slutdato for det tidsrum, hvor den aktuelle kategori er populær. Hvis der er udsving i antallet af søgninger, vises de datoer, hvor der er flest søgninger.
  • Tendensperiode (tendenser for de næste 90 dage): Du kan se start- og slutdato samt den dato, hvor der er flest søgninger, inden for det tidsrum, hvor den aktuelle kategori forventes at være populær.
  • Søgevolumen: Antallet af søgninger for en kategori. Søgevolumen inkluderer søgninger på tværs af alle lande på din konto.
  • Konverteringer, klik, priser eller eksponeringer: Antallet af konverteringer, klik eller eksponeringer samt de omkostninger, som din konto har modtaget for søgetendensen i løbet af tendensperioden.

Oplysninger: Hvis du klikker på dette, åbnes skyderpanelet til højre, hvor du kan finde oplysninger om tendenser og en liste over berørte konti. Skyderpanelet har pileknapper i sidehovedet, så du kan se oplysninger om den forrige eller næste tendens i tabellen.

Forstå dine data

  • Søgeinteresse: Søgeinteressen er antallet af søgninger på denne tendens i hele Google Søgning. Værdierne beregnes på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er perioden med den største popularitet som en andel af det samlede antal søgninger i løbet af tendensperioden. En værdi på 50 angiver et tidsrum, hvor søgevolumen er halveret.
  • Klik/priser/eksponeringer: Klik/priser/eksponeringer for annoncer, der blev vist for søgninger, der er relevante for denne tendens.
  • Vækstpotentiale: Vækstpotentiale repræsenterer søgeinteresse over tid sammenholdt med din effektivitets-metric. Brug dette område til at finde muligheder for at udnytte øget efterspørgsel.

2. Få dybere indsigt i søgetendenser

På managerkontoen vises yderligere indsigt for en kategori på en konto under "Oplysninger":

  • Et tidslinjediagram over søgeinteressen og din effektivitet over tid
  • Populære søgetermer
  • Trendvækst i dine kampagner

Følg denne fremgangsmåde på kontoniveau:

  1. Klik på Se oplysninger om tendenser for at få flere oplysninger om en søgetendens.
  2. Du får vist yderligere indsigt:
    • Populære søgetermer
    • Trendvækst i dine kampagner
    • Indsigt i relaterede søgetendenser

Populære søgetermer

Indsigt i søgetermer hjælper dig med at identificere populære søgninger på Google.

Du finder ud af, hvordan du kan udnytte en større efterspørgsel via dine eksisterende annoncer samt populære og relevante søgninger, som dine annoncer endnu ikke er målrettet mod.

Indsigt i søgetermer kan hjælpe dig med at se, hvad forbrugerne viser interesse for. Disse oplysninger kan være med til at give virksomheden nye idéer til promovering eller danne rammen om nyt indhold, f.eks. blogindlæg, der promoverer dine produkter og tjenester.

Image of the trending search terms card on the insights page

Kolonner for søgetermer

  • Søgetermer: Søgetermer, hvor der er øget interesse i tendensperioden.
  • Søgeord: Søgeord eller kampagner, der har modtaget eksponeringer for søgetermen i løbet af tendensperioden.
  • Stigning mht. antal søgninger: "Stigning mht. antal søgninger" viser stigningen i antallet af søgninger efter denne term i tendensperioden på Google.
  • Søgevolumen: Antal søgninger efter denne term i tendensperioden.
  • Dine (klik/pris/eksponeringer): Det antal klik/pris/eksponeringer, som din konto har modtaget for søgetermen i tendensperioden.

Trendvækst i dine kampagner

Kampagneindsigt viser dig, hvilke kampagner der indeholder annoncer, der er målrettet mod populære søgninger. Disse data kan hjælpe dig med at opnå større interesse i søgninger, der er relevante for dine eksisterende kampagner.

Image of trending campaigns insight card

Kolonner for kampagner

  • Stigning i søgning: "Stigning i søgning" viser stigningen i søgninger, der er relateret til denne tendens for din kampagne i den pågældende periode.
  • Søgevolumen: "Søgevolumen" viser det afrundede antal søgninger for søgetermer, der er dækket af denne kampagne, og som er relateret til denne tendens i løbet af tendensperioden.
  • Dine (klik/pris/eksponeringer): Det antal klik/pris/eksponeringer, som din kampagne har modtaget for populære søgetermer i løbet af tendensperioden

Indsigt i relaterede søgetendenser

Indsigt i relaterede tendenser giver dig adgang til kategorier, der er populære lige nu. I dette afsnit kan du også se en prognose for væksten i kategorier, der er relevante for denne kategori:

Hvad du kan lære af tendensperioden

Nye tendenser | Fra uge til uge

Tendenser fra uge til uge ser på søgeinteressen på Google de seneste syv dage sammenlignet med de foregående syv dage.

Denne indsigt kan hjælpe dig med at identificere nye tendenser, så du hurtigt kan reagere.

Vedholdende interesse | Fra måned til måned

Tendenser for måned til måned ser på søgeinteressen på Google de seneste 28 dage sammenlignet med de foregående 28 dage.

Denne indsigt kan hjælpe dig med at identificere store udsving i interesse eller tendenser, som har fastholdt brugernes interesse over en længere tidsperiode.

Vækstmuligheder | Fra år til år

Tendenserne fra år til år ser på søgeinteressen på Google de seneste 28 dage sammenlignet med de samme 28 dage for et år siden.

Denne indsigt kan hjælpe dig med at identificere vækstområder.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17160531047337531368
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false