Samtykketilstand giver dig mulighed for at informere Google om brugernes status vedrørende samtykke til brug af cookies eller app-id. Tagfunktionen justeres i henhold til brugernes valg.
Samtykketilstand bruges ikke til visning af et samtykkebanner eller en samtykkewidget, men derimod til "interaktion" med dit banner med henblik på indhentning af samtykke fra besøgende. Du kan få flere oplysninger under Administrer brugersamtykke.
Med samtykketilstand modtages der oplysninger om brugervalg for samtykke fra dit cookiebanner eller din cookiewidget, hvorefter funktionaliteten for Analytics-, Google Ads- og tredjepartstags, der bruges til oprettelse eller læsning af cookies, tilpasses dynamisk i henhold hertil.
Sådan fungerer samtykketilstand
Bemærk! Hos Google gør vi vores yderste for at beskytte dine data og sikre, at de holdes fortrolige. Vi opbevarer dine data fortroligt og sikkert via de samme brancheførende standarder, som vi bruger til at beskytte vores egne brugeres data. Vi rapporterer kun samlede konverteringer. Her kan du læse mere om, hvordan vi bruger dine data i forbindelse med samtykketilstand.
Når du aktiverer samtykketilstand, sikrer Google-målingsprodukter, at en besøgendes samtykketilstand opretholdes på alle de sider, som vedkommende besøger.
Du kan implementere to forskellige versioner af samtykketilstand på dit website eller i din app: Basisversionen og den avancerede version.
Basisversionen af samtykketilstand
Når du implementerer basisversionen af samtykketilstand, medfører det, at indlæsning af Google-tags blokeres, indtil en bruger interagerer med et samtykkebanner. Med denne konfiguration sendes der ingen data til Google inden brugerens interaktion med samtykkebanneret. Når brugeren giver samtykke, indlæses der Google-tags, og API'erne for samtykketilstand køres. Via disse tags sendes der signaler om samtykketilstand til Google i følgende rækkefølge:
- Der sendes standardsignaler om samtykketilstand.
- Der sendes opdaterede signaler om samtykketilstand.
Hvis brugeren ikke giver samtykke, overføres der imidlertid ingen data til Google – ikke engang data om samtykkestatus. I så fald blokeres aktivering af Google-tags fuldstændigt, og konverteringsmodellering for samtykketilstand i Google Ads baseres på en generel model.
Den avancerede version af samtykketilstand
Når du implementerer den avancerede version af samtykketilstand, indlæses der Google-tags, når en bruger åbner websitet eller appen. Dette medfører indlæsning af API'en for samtykketilstand, hvorefter der sker følgende:
- Der angives standardindstilling for samtykketilstand. Standardindstillingen for samtykke er afvist, men du kan angive en anden standardindstilling.
Når samtykke er afvist, sendes der pings uden cookies via Google-taggene. - Der afventes brugerinteraktion med banneret, hvorefter samtykketilstanden opdateres.
Der sendes kun fuldstændige målingsdata via Google-tags, hvis en bruger giver samtykke til dataindsamling. Få flere oplysninger om tagfunktioner.
Denne implementering giver mulighed for bedre modellering end basisversionen, da der ikke er tale om en generel model, men en annoncørspecifik model.
Oversigt
Funktion |
Basisversionen af samtykketilstand |
Den avancerede version af samtykketilstand |
---|---|---|
Tagindlæsning |
Indlæsningen er blokeret, indtil brugeren interagerer med et samtykkebanner. |
Der foretages indlæsning med standardindstillingen afvist, medmindre andet er konfigureret. |
Dataoverførsel |
Der sendes ingen data, før brugeren har givet samtykke – ikke engang standardsignalet for samtykkestatus. |
Hvis samtykke afvises, sendes der signal om samtykketilstand og pings uden cookies. |
Samtykketilstand |
Samtykketilstand angives efter brugerinteraktion. |
Standardindstillingen for samtykketilstand er afvist, medmindre andet er konfigureret, og der foretages opdatering i henhold til brugerens valg. |
Tagfunktion efter brugerinteraktion |
API'erne for samtykketilstand indlæses og køres kun, hvis brugeren har givet samtykke. |
Tagfunktionen justeres i henhold til brugervalget for samtykke. |
Konverteringsmodellering |
Generel model (mindre detaljeret modellering). |
Annoncørspecifik model (mere detaljeret modellering). |
Pings for samtykketilstand
Når besøgende giver samtykke, fungerer de tilknyttede tags som normalt.
Når besøgende afviser at give samtykke, aktiveres der ikke lagring af cookies via samtykkeregistrerende tags. I stedet overføres den aktuelle samtykketilstand og brugeraktivitet via disse tags ved afsendelse af følgende typer pings (eller signaler) uden cookies til Google-serveren:
- Pings for samtykketilstand (Google Ads- og Floodlight-tags): Disse bruges til videresendelse af den standardsamtykketilstand, du har konfigureret, og den opdaterede status, når den besøgende enten giver eller afviser at give samtykke, for hver samtykketype, f.eks.
ad_storage
oganalytics_storage
. Der sendes pings for samtykketilstand fra hver af de sider, som brugeren besøger, hvor samtykketilstand er aktiveret, og for visse tags' vedkommende aktiveres de også, hvis samtykketilstanden ændres fraafvist
tilgivet
. Det kan f.eks. være, hvis en besøgende foretager tilvalg via en dialogboks til samtykke. - Konverteringspings: Disse bruges til at angive, at en konvertering har fundet sted.
- Google Analytics-pings: Disse sendes ved indlæsning af hver af de sider på et website, hvor Google Analytics er implementeret, og når hændelser registreres.
I alle disse tilfælde kan pings indeholde følgende:
- Funktionelle oplysninger (f.eks. overskrifter, der tilføjes passivt af browseren):
- Tidsstempel
- Brugeragent (kun for websites)
- Henvisningsadresse
- Samlede/ikke-identificerende oplysninger:
- Angivelse af, om den aktuelle side eller en side, som brugeren har besøgt tidligere i forbindelse med navigation på websitet, indeholdt annonceklikoplysninger i webadressen (f.eks. GCLID/DCLID)
- Booleske oplysninger om samtykketilstand
- Et tilfældigt tal, der genereres ved hver sideindlæsning
- Oplysninger om den samtykkeregistreringsplatform, som websiteejeren benytter (f.eks. udvikler-id)
Modellering af samtykketilstand
I Google-produkter bruges disse pings til modellering af de relevante metrics i de måleløsninger, du benytter, for at mindske risikoen for "huller" i dataindsamlingen. Af hensyn til beskyttelsen af brugernes privatliv er der indført en dataindsamlingsgrænse for tags. I disse artikler kan du få flere oplysninger om, hvilke data der modelleres, og under hvilke omstændigheder der foretages modellering:
- Modellering af samtykketilstand i Google Ads
- Onlinekonverteringsmodellering i Google Ads
- Konverteringsmodellering i Google Analytics
- Adfærdsmodellering i Google Analytics
Tags med indbygget understøttelse af samtykketilstand
Google-tags for følgende produkter indeholder indbyggede samtykketjek, og funktionen justeres i henhold til den aktuelle samtykketilstand:
- Google-tagget
- Google Analytics
- Google Ads*
- Floodlight
- Konverteringstilknytning
* Understøtter konverteringssporing og dine datasegmenter (understøttelse af telefonopkaldskonverteringer afventer godkendelse).
Hvis du opretter tags uden indbyggede samtykketjek, kan du tilføje disse tjek i Tag Manager. Brug tagkonfigurationen Avanceret > Indstillinger for samtykke. Få flere oplysninger om administration af samtykke via Tag Manager
Se Referencemateriale vedrørende samtykketilstand for at få nærmere oplysninger om, hvordan bestemte tags fungerer i forbindelse med samtykketilstand.
Kom godt i gang med at bruge samtykketilstand
Din datakilde |
1. Indhent brugersamtykke |
2. Send brugervalg til Google |
3. Sørg for, at Google-tags overholder samtykkevalget |
Website |
Verificer implementering af samtykketilstand | ||
App |
Verificer implementering af samtykketilstand | ||
Upload af data til Google |
Ikke tilgængelig |
Effekt af samtykketilstand
Når samtykketilstand har været implementeret i mindst syv hele dage, er der muligvis en tilstrækkelig mængde data i Google Ads og Google Analytics til rapportering af stigning. Der vises kun tal for stigning, hvis stigningen for et udsnit er over datagrænsen. Få flere oplysninger om effekt af samtykketilstand