Nulstil din Chromebook til fabriksindstillingerne

Når du gendanner fabriksindstillingerne, ryddes alle brugerdata på din Chromebooks harddisk, bl.a. alle filerne i downloadmappen. Det rydder også de fleste ikke-brugerrelaterede enhedsoplysninger, men bevarer nogle få diagnosticeringsdata og driftsmæssige data.

Før du nulstiller, skal du sørge for at sikkerhedskopiere dine filer til Google Drev eller en ekstern harddisk. Gendannelse af fabriksindstillingerne sletter ikke nogen af dine filer i Google Drev eller på den eksterne lagerenhed.

Bemærk! Hvis du bruger din Chromebook på arbejdet eller i skolen, kan du ikke nulstille den. Bed din administrator om at rydde dataene på din Chromebook og tilmelde enheden på dit arbejds- eller skolenetværk igen.

Før du gendanner fabriksindstillingerne på din Chromebook

Trin 1: Tjek, om det er nødvendigt at nulstille

Det er en god idé at nulstille din Chromebook, hvis:

  • Meddelelsen "Nulstil denne Chrome-enhed" vises
  • Du har problemer med din brugerprofil eller dine indstillinger
  • Du har prøvet at genstarte din Chromebook, men den fungerer stadig ikke, som den skal
  • Du vil skifte ejer af din Chromebook
Trin 2: Start med at prøve disse trin
  1. Deaktiver dine Chrome-udvidelser én ad gangen, og tjek hver gang, om din Chromebook virker igen. Få flere oplysninger om, hvordan du deaktiverer udvidelser
  2. Prøv at nulstille din Chromebook-hardware.

Hvis ingen af disse trin løser problemet, skal du fortsætte til trin 3.

Trin 3: Sikkerhedskopiér dine filer og oplysninger (vigtigt)

Gendannelse af fabriksindstillingerne rydder alle oplysninger på din Chromebooks harddisk, herunder dine indstillinger, apps og filer. Før du nulstiller, skal du sørge for at:

Gendannelse af fabriksindstillingerne sletter ikke nogen af dine filer i Google Drev eller på en ekstern harddisk.

Nulstilling af din Chromebook til fabriksindstillingerne

  1. Log ud af din Chromebook.
  2. Hold Ctrl + Alt + Shift + r nede.
  3. Vælg Genstart.
  4. I det felt, der vises, skal du vælge Powerwash og derefter Fortsæt.
  5. Følg den vejledning, der vises, og log ind med din Google-konto.
    Bemærk! Den konto, du logger ind med, når du har nulstillet din Chromebook, bliver enhedens ejerkonto.
  6. Når du har nulstillet din Chromebook:

Få yderligere hjælp

Hvis du har nulstillet din Chromebook, men stadig har problemer, kan du prøve disse trin:

Skift til en anden version af operativsystemet (OS)

Hvis din Chromebook hele tiden går ned eller har andre problemer, kan det skyldes, at du bruger en eksperimentel version af operativsystemet (OS).

Tjek, hvilken kanal du bruger. Hvis din Chromebook bruger beta- eller udviklerkanalen, kan du prøve at skifte til en mere stabil kanal.

Gendan din Chromebook

Hvis du har store problemer med din Chromebook, kan du fjerne og geninstallere Chrome-operativsystemet (OS).

Følg vejledningen i, hvordan du gendanner din Chromebook.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15165329568574595016
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
208
false
false