Brug progressive webapps

Du kan bruge progressive webapps (PWA, Progressive Web Apps) for at få en hurtig internetoplevelse på din computer eller mobilenhed. Du kan installere en PWA for at få hurtigere adgang og yderligere funktioner som f.eks. mere lagerplads til indhold, der kan bruges offline.

Installer en PWA

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Gå til et website, du vil installere.
  3. Klik på Installer øverst til højre for adresselinjen.
  4. Følg vejledningen på skærmen for at installere din PWA.

Tip! Nogle apps har genveje til funktioner. Højreklik på PWA'en i proceslinjen for at se en liste over appgenveje.

Afinstaller en PWA

Afinstaller på en Windows-, Mac- eller Linux-computer
  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Gå til et website, du vil afinstallere.
  3. Øverst til højre skal du klikke på Mere Mere og derefter Afinstaller [appnavn].
  4. Klik på Fjern.
    • Hvis du vil rydde appdata fra Chrome, skal du vælge "Ryd også data fra Chrome"

Tip! Du kan også administrere PWA'er via chrome://apps.

Afinstaller på en Chromebook
  1. Højreklik på PWA-ikonet på din appliste, og vælg Afinstaller.
  2. Du kan rydde data ved at vælge Ryd også browserdata.
    • Hvis du rydder browserdata, fjernes alle websiterelaterede data også i Chrome. Næste gang du besøger websitet, skal du logge ind igen.
  3. Vælg Afinstaller.

Acceptér eller afvis opdateringer af appnavn

Google Chrome giver dig notifikationer om appopdateringer, når appen vil opdatere sit navn under ikonet på skærmen.

Du kan vælge, om du vil acceptere opdateringen eller afinstallere appen.

Vigtigt! En drastisk ændring såsom et nyt navn, der minder om navnet på en anden app, kan betyde, at udvikleren har foretaget en skadelig ændring. Afinstaller appen, hvis du mener, det er tilfældet.

  • Acceptér ændringen: Klik på OK.
  • Afinstaller appen: Klik på Afinstaller app.

Administrer dine apps i Chrome

Opret genveje til apps

Hvis du bruger Windows, Mac eller Linux, kan du oprette genveje, så du kan åbne apps hurtigere. Du kan indsætte disse genveje på skrivebordet eller i menuer.

  1. Åbn chrome://apps i en ny fane.
  2. Højreklik på den app, du vil oprette en genvej til.
  3. Vælg Opret genvej.
  4. Vælg, hvor du ønsker at se genveje på din computer.
  5. Klik på Opret.
Start apps, når du logger ind

Du kan konfigurere dine apps til at starte automatisk, når du logger ind på Windows, Mac eller Linux.

  1. Gå til chrome://apps.
  2. Du kan åbne menuen ved at højreklikke på en app, f.eks. Google Maps. 
  3. Vælg Start app, når du logger ind.

Tip! Du kan deaktivere denne funktion ved at højreklikke på appen og fravælge Start app, når du logger ind.

Administrer PWA-indstillinger

  1. Klik på appen i docken eller på skrivebordet.
  2. Klik på Mere Organiser øverst til højre i appvinduet.
  3. Vælg Appinfo og derefter Indstillinger.
  4. Vælg den indstilling, du vil opdatere.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
false
false
true
237
false
false