Hvis Google Chrome ikke skal huske din aktivitet, kan du gå privat på nettet i inkognitotilstand.
- Åbn Chrome på din computer.
- Øverst til højre skal du klikke på Mere
Nyt inkognitovindue.
- Der åbnes et nyt vindue. Kig efter inkognitoikonet
øverst i vinduet.
Du kan også bruge en tastaturgenvej til at åbne et inkognitovindue:
- I Windows, Linux eller Chrome OS: Tryk på Ctrl+Shift+N.
- På Mac: Tryk på ⌘+Shift+N.
Du kan skifte mellem inkognitovinduer og almindelige Chrome-vinduer. Du bruger kun nettet privat, når du er i et inkognitovindue.
Du kan også vælge at blokere tredjepartscookies, når du åbner et nyt inkognitovindue. Få flere oplysninger om cookies.
Luk inkognitotilstand for at stoppe privat browsing
Inkognitotilstand kører i et andet vindue end dine normale browsersessioner i Chrome.
Hvis du har åbnet et inkognitovindue og åbner et nyt, fortsætter din private browsersession i det nye vindue. Du skal lukke alle inkognitovinduer for at afslutte inkognitotilstand.
Hvis du ser et tal ud for inkognitoikonet øverst til højre, har du mere end ét åbent inkognitovindue. Sådan lukker du et inkognitovindue:
- Gå til dit inkognitovindue på din computer.
- Luk vinduet:
- Windows eller Chrome OS: Klik på Luk
øverst til højre.
- Mac: Klik på Luk
øverst til venstre.
- Windows eller Chrome OS: Klik på Luk
Hvad sker der, når du bruger privat browsing?
- Chrome gemmer ikke din browserhistorik, dine cookies, dine websitedata eller de oplysninger, du angiver i formularer.
- De filer, du downloader, og de bogmærker, du opretter, gemmes.
- Din aktivitet skjules ikke for de websites, du besøger, din arbejdsgiver, din skole eller din internetudbyder.
Få flere oplysninger om, hvordan privat browsing fungerer.