Administrer privatliv vedrørende annoncering i Chrome

Af hensyn til din sikkerhed og dit privatliv, når du browser, tilbyder Chrome privatlivsfunktioner til annoncer, der giver dig større kontrol over, hvordan annoncører kan tilpasse annoncer til dig personligt og vælge, hvilke annoncer du skal se.

Chrome har registreret de emner, du er interesseret i, baseret på din seneste browserhistorik. Websites kan også gemme oplysninger i Chrome om dine interesser. Når du fortsætter med din browseraktivitet, kan Chrome blive bedt om at dele gemte oplysninger om annonceemner eller foreslåede annoncer fra websites for at give dig en mere personligt tilpasset annonceoplevelse. For at måle annonceeffektiviteten kan begrænsede typer data deles mellem websites og apps.

Du kan til enhver tid fravælge disse funktioner i dine Chrome-indstillinger. Om en annonce, du får vist, er personligt tilpasset, afhænger af disse indstillinger, dine cookieindstillinger, og om det website, du besøger, bruger personlig tilpasning af annoncer.

Rediger privatlivsindstillinger vedrørende annoncering

  1. Åbn Chrome på din enhed.
  2. Øverst til højre skal du vælge Mere og derefter Indstillinger.
  3. Vælg Privatliv og sikkerhed og derefter Privatliv vedrørende annoncering.
  4. Vælg den annoncefunktion, du vil slå til eller fra.
Administrer annonceemner

Chrome registrerer dine interesser baseret på de websites, du browser, hvor ofte du besøger dem og andre faktorer, med henblik på at foretage personlig tilpasning af din annonceoplevelse. Selv uden annonceemner kan websites stadig vise dig annoncer, men disse annoncer interesserer dig muligvis ikke. Chrome kan dele op til 3 emner ad gangen med websites. Du kan blokere emner og kategorier af emner, du ikke vil have delt med websites. Når du blokerer et emne, deler Chrome ikke dette emne igen, men du får muligvis stadig annoncer, der er relateret til emnet. Af hensyn til beskyttelsen af dit privatliv sletter Chrome automatisk de emner, du er interesseret i, hvis de er mere end 4 uger gamle.

Sådan blokerer du et emne:

  1. Åbn Chrome på din enhed.
  2. Øverst til højre skal du vælge Mere og derefter Indstillinger og derefter Privatliv og sikkerhed.
  3. Vælg Privatliv vedrørende annoncering og derefter Annonceemner.
  4. Vælg de emner, du vil blokere, under "Aktive emner".

Sådan blokerer du en kategori af emner:

  1. Åbn Chrome på din enhed.
  2. Øverst til højre skal du vælge Mere og derefter Indstillinger og derefter Privatliv og sikkerhed.
  3. Vælg Privatliv vedrørende annoncering og derefter Annonceemner og derefter Administrer emner.
  4. Deaktiver de kategorier, du vil blokere.

Tips!

  • Baseret på din seneste browserhistorik kan det tage et stykke tid, før der vises en liste over emner. Du kan til enhver tid blokere kategorier af emner, selvom en liste over emner ikke er blevet vist. Du får muligvis ikke en liste over emner, hvis de websites, du besøger, ikke understøtter denne funktion.
  • Når du er på et website, kan du tjekke, om Chrome har delt dine interesser med websitet. I adresselinjen skal du vælge Se websiteoplysninger Default (Secure) og derefter Privatliv vedrørende annoncering.
Administrer foreslåede annoncer fra websites

For at hjælpe med at levere en personligt tilpasset annonceoplevelse kan websites anbefale og derefter gemme annonceforslag om ting, du muligvis kunne have interesse i. Når du fortsætter med din browseraktivitet, får du muligvis vist annoncer baseret på forslag fra relaterede websites. Chrome sletter automatisk forslag, der er mere end 30 dage gamle, men de vises muligvis igen, hvis du besøger det pågældende website igen.

Hvis du ikke vil have, at et website foreslår annoncer til dig, kan du blokere websitet. Når det er blokeret, slettes alle tilknyttede annonceforslag. Blokerede websites vil ikke længere gemme annonceforslag i Chrome, men du får muligvis stadig vist annoncer, der er relateret til disse websites.

Sådan blokerer du websites:

  1. Åbn Chrome på din enhed.
  2. Øverst til højre skal du vælge Mere og derefter Indstillinger.
  3. Vælg Privatliv og sikkerhed og derefter Privatliv vedrørende annoncering og derefter Foreslåede annoncer fra websites.
  4. Bloker et website på listen under "Websites".

Tips!

  • Baseret på din seneste browserhistorik kan der gå lidt tid, før der vises en liste over websites. Du får muligvis heller ikke vist en liste over websites, hvis de websites, du besøger, ikke har implementeret denne funktion.
  • Når du er på et website, kan du tjekke, om websitet foreslår annoncer til dig. I adresselinjen skal du vælge Se websiteoplysninger Default (Secure) og derefter Privatliv vedrørende annoncering.
Annoncemåling
Når du browser, deler websites en begrænset mængde data for at måle annonceeffektiviteten, f.eks. om du har foretaget et køb efter at have besøgt et website.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu