Rediger websitetilladelser

Du kan styre, hvilket indhold websites kan vise dig, og hvilke oplysninger de kan anvende, mens du browser på nettet.

Skift indstillinger for alle websites

  1. Åbn Chrome-appen Chrome på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Til højre for adresselinjen skal du trykke på Mere Mere og så Indstillinger.
  3. Tryk på Indstillinger for website under "Avanceret".
  4. Tryk på den tilladelse, du vil opdatere.
Tilladelser, der kan ændres
  • Alle websites: Gennemgå alle de websites, som har specifikke tilladelser.
  • Cookies: Cookies er filer, som oprettes af de websites, du besøger. De gør din onlineoplevelse nemmere ved at gemme browseroplysninger. Få flere oplysninger om administration af cookies.
  • Placering: Som standard skal et website anmode om at se dine nøjagtige placeringsoplysninger. Få flere oplysninger om deling af din placering.
  • Kamera: Websites kan anmode om at anvende dit kamera og din mikrofon. Få flere oplysninger om anvendelse af kameraer og mikrofoner.
  • Mikrofon: Websites kan anmode om at anvende dit kamera og din mikrofon. Få flere oplysninger om anvendelse af kameraer og mikrofoner.
  • Underretninger: Nogle websites, f.eks. Google Kalender, kan vise underretninger. Som standard skal et website anmode om at vise underretninger. Få flere oplysninger om underretninger.
  • JavaScript: JavaScript hjælper med at gøre websites interaktive.
  • Pop op-vinduer : Som standard er pop op-vinduer blokeret fra at blive vist automatisk. Få flere oplysninger om, hvordan du administrerer pop op-vinduer.
  • Annoncer: Vælg, om du vil se annoncer på sider, som har påtrængende annonceoplevelser.
  • Synkronisering i baggrunden: Hvis din enhed skifter til offlinetilstand, mens du foretager en handling (f.eks. mens du skriver en chatbesked eller uploader et billede), kan nogle websites afslutte handlingen, når enheden er online igen. Synkroniseringen foregår i baggrunden, selv hvis du forlader websitet.
  • Medier: Administrer, hvordan din telefon håndterer nogle typer indhold:
    • Beskyttet indhold: Nogle websites har brug for visse oplysninger om din enhed, før de kan vise dig ophavsretsligt indhold som f.eks. musik eller film. Du kan give websites tilladelse til at se dine enhedsoplysninger eller blokere websites, så de ikke kan se disse oplysninger. Få flere oplysninger om beskyttet indhold.
    • Autoplay: Når du besøger et website, der indeholder en video, kan du vælge, om den pågældende video, hvor lyden er slået fra, skal afspilles automatisk. Hvis du bruger Datasparefunktion, kan du ikke bruge Autoplay.
  • Lyd: Som standard har websites tilladelse til at afspille lyde.
  • Google Oversæt: Oversæt sider, der er skrevet på andre sprog. Få flere oplysninger om, hvordan du oversætter sider.
  • Lagerplads: Se, hvor meget af enhedens lokale lagerplads et website har brugt.
  • USB: Du kan forbinde et website til en USB-enhed, hvilket giver websitet mulighed for at styre og registrere oplysninger fra enheden. Få flere oplysninger om, hvordan du parrer Chrome med USB-enheder.

Skift indstillinger for et website

Du kan give eller blokere tilladelser for et bestemt website. Websitet vil bruge disse indstillinger i stedet for standardindstillingerne.

  1. Åbn Chrome-appen Chrome på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Gå til et website.
  3. Til højre for adresselinjen skal du trykke på Mere Mere og så Oplysninger Oplysninger.
  4. Tryk på Indstillinger for website.
  5. Du kan foretage en ændring ved at trykke på en indstilling under "Tilladelser". Hvis du ikke kan se sektionen "Tilladelser", har websitet ingen specifikke tilladelser.

Relaterede artikler