Rediger tilladelser for websiteindstillinger

Du kan angive tilladelser for et website uden at ændre dine standardindstillinger.

Administrer websitetilladelser

Du kan nemt tillade eller afvise websitetilladelser. Du kan også give engangstilladelser til bestemte funktioner.

Når et website beder om tilladelse til at bruge funktioner som f.eks. kamera, lokation og mikrofon, kan du vælge:

  • Tillad denne gang: Websitet må kun bruge den funktion, der anmodes om, under dit aktuelle besøg. Websitet vil spørge om tilladelse igen ved fremtidige besøg.
  • Tillad ved hvert besøg: Websitet må bruge den ønskede funktion ved dit aktuelle besøg samt fremtidige besøg.
  • Tillad ikke: Websitet må ikke bruge den funktion, der anmodes om.

Skift indstillinger for alle websites

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Øverst til højre skal du klikke på Mere Mere og derefter Indstillinger.
  3. Klik på Sikkerhed og privatliv og derefter Websiteindstillinger.
  4. Vælg den indstilling, du vil opdatere.

Du kan også vælge Se tilladelser og data, der er gemt på alle websites for at ændre tilladelser og lagring af data på alle de websites, du har besøgt. 

Få flere oplysninger om tilladelser, der kan ændres
  • Tredjepartscookies: Et website, du besøger, kan indlejre indhold fra andre websites, f.eks. billeder, annoncer og tekst. Cookies, der gemmes af disse andre websites, kaldes tredjepartscookies. Se, hvordan du administrerer cookies.
  • Billeder: Websites viser normalt billeder som illustration, f.eks. billeder til netbutikker eller nyhedsartikler.
  • JavaScript: Websites bruger normalt JavaScript til interaktive funktioner som f.eks. videospil og webformularer. Få flere oplysninger om JavaScript.
  • Protokolhandlers: Websites kan håndtere opgaver, når du klikker på bestemte links. De kan f.eks. oprette en meddelelse i din mailklient eller føje begivenheder til din kalender.
  • Pop op-vinduer og omdirigeringer: Websites kan sende pop op-vinduer for at vise annoncer eller bruge omdirigeringer til af føre dig til websites, du nok helst vil undgå. Få flere oplysninger om pop op-vinduer og omdirigeringer.
  • Påtrængende annoncer: Websites viser normalt annoncer, så de kan levere indhold eller tjenester uden beregning. Nogle websites er dog kendt for at vise påtrængende eller vildledende annoncer. Få flere oplysninger om annoncer.
  • Lokation: Websites bruger normalt din lokation til relevante funktioner eller oplysninger som lokale nyheder eller butikker i nærheden. Se, hvordan du deler din lokation.
  • Notifikationer: Websites sender normalt notifikationer for at informere dig om breaking news eller chatbeskeder. Få flere oplysninger om notifikationer.
  • Kamera og mikrofon: Websites bruger normalt dit videokamera og din mikrofon til kommunikationsrelaterede formål såsom videoopkald. Få flere oplysninger om kameraer og mikrofoner.
  • Adgang til plugin, der ikke er gemt i sandbox: På nogle websites skal du bruge plugins til f.eks. at streame videoer eller installere software. Chrome spørger dig som standard, om pluginnet for et website må tilsidesætte Chromes sandbox for at få adgang til din computer.
  • Automatiske downloads: Websites kan automatisk downloade relaterede filer sammen for at spare tid. Få flere oplysninger om downloads.
  • MIDI-enheder: Websites opretter normalt forbindelse til Musical Instrument Digital Interface-enheder (MIDI-enheder) i forbindelse med funktioner, som du kan bruge til at oprette og redigere musik.
  • Bluetooth-enheder: Websites opretter normalt forbindelse til Bluetooth-enheder for at give websitet mulighed for at registrere og vise oplysninger om enheden. Få flere oplysninger om forbindelsen til en Bluetooth-enhed.
  • Synkronisering i baggrunden: Når du har forladt et website, kan websitet synkronisere for at afslutte opgaver såsom upload af billeder eller afsendelse af en chatbesked.
  • Skrifttyper: Websites kan anmode om at bruge skrifttyper, der er installeret på din lokale enhed.
  • Zoomniveauer: Du kan angive, hvor meget der skal zoomes ind eller ud på bestemte websites. Se, hvordan du zoomer ind eller ud.
  • PDF-dokumenter: Websites kan nogle gange udgive PDF-filer som f.eks. dokumenter, kontrakter og formularer. Få flere oplysninger om PDF-dokumenter.
  • Beskyttet indhold: Når et website afspiller indhold, der er beskyttet af ophavsret, kan det anmode om at genkende din enhed. Få flere oplysninger om beskyttet indhold.
  • Bevægelsessensorer: Websites bruger ofte din enheds bevægelsessensorer til funktioner som f.eks. virtual reality eller registrering af din træning.
  • Serielle porte: Websites opretter normalt forbindelse til serielle porte for at overføre data, f.eks. ved konfiguration af netværk. Se, hvordan du forbinder et website til en seriel enhed.
  • Filredigering: Websites tilgår normalt filer og mapper på din enhed for bl.a. at gemme dit arbejde automatisk.
  • Udklipsholder: Websites læser normalt din udklipsholder for bl.a. at gemme formatet af dine kopierede tekster.
  • Betalingshandlers: Websites installerer normalt betalingshandlers for bl.a. at gøre betalingen nemmere.
  • Augmented reality: Websites registrerer normalt din kameraposition til AR-formål såsom spil.
  • Virtual reality: Websites bruger ofte dine virtual reality-enheder og -data til at gøre det muligt for dig at deltage i VR-sessioner.
  • Indlejret indhold: De websites, du besøger, kan indlejre indhold fra andre websites, f.eks. billeder, annoncer og tekst. Disse andre websites kan anmode om tilladelse til at bruge de oplysninger, de har gemt om dig, når du besøger websitet. Få flere oplysninger om indlejret indhold.
  • Usikkert indhold: Sikre websites kan indlejre indhold som f.eks. billeder eller webrammer, der ikke er sikre. Sikre websites blokerer som standard usikkert indhold. Du kan angive, hvilke websites der kan vise usikkert indhold. Få flere oplysninger om websiteindhold og sikkerhed.
  • Din enhedsbrug: Websites registrerer typisk, når du aktivt bruger din enhed, så de kan angive din tilgængelighed i chatapps.
  • Lyde: Websites kan afspille lyd for at levere lyd til musik, videoer og andre medier. Få flere oplysninger om lyde.
  • HID-enheder: Websites opretter normalt forbindelse til HID-enheder i forbindelse med funktioner, der anvender ualmindelige tastaturer, spilcontrollere og andre enheder. Se, hvordan du forbinder et website til en HID-enhed.
  • USB-enheder: Websites opretter normalt forbindelse til USB-enheder for at kunne udskrive dokumenter eller gemme filer på en lagerenhed. Se, hvordan du forbinder et website til en USB-enhed.
  • Tredjepartslogin: Websites kan vise loginmeddelelser fra identitetstjenester. Skift tilladelser for tredjepartslogin.
  • Websitedata på enheden: Websites, du besøger, kan gemme oplysninger om din aktivitet for at forbedre din brugeroplevelse – f.eks. så du kan forblive logget ind på et website eller gemme varer i din kurv. Få flere oplysninger om websitedata på enheden.

Skift indstillinger for et bestemt website

Du kan give eller blokere tilladelser for et bestemt website. Websitet vil bruge disse indstillinger i stedet for standardindstillingerne. Du kan også slette dataene for et website.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Gå til et website.
  3. Klik på Se websiteoplysninger Default (Secure) til venstre for webadressen.
  4. Klik på Indstillinger for websites.
  5. Rediger en indstilling for tilladelser.

Tips!

  • Dine ændringer gemmes automatisk.
  • Når du klikker på ikonet ud for webadressen, åbnes de websiteindstillinger, der tidligere er blevet gemt. Du kan ændre dem uden at gå til menuen for websiteindstillinger i Chrome.
  • Hvis du kan se knappen Nulstil tilladelser, kan du klikke på den for at nulstille de indstillinger, du har ændret.
  • Chrome fjerner tilladelser fra websites, du ikke har brugt for nylig, for at beskytte dine data.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
14352073572986108186
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
237
false
false