Om lukningen af Google+
- Den 2. april 2019 lukkede vi forbrugerversionen af Google+ (til privat brug), Googles sociale netværk.
- Google+ indhold fra Google+ forbrugerkonti og Google+ sider er blevet slettet.
- Hvis du har en G Suite-konto til arbejde eller skole, kan du fortsætte med at bruge Google+ i din organisation.
- Ingen andre Google-produkter (f.eks. Gmail, Google Fotos, Google Drev, YouTube) er eller bliver fjernet som en del af lukningen af Google+ til forbrugere. Den Google-konto, du bruger til at logge ind på disse tjenester, slettes ikke.
Generelle spørgsmål
Med udgangspunkt i udfordringerne ved at opretholde og vedligeholde et succesfuldt Google+, der opfylder forbrugernes forventninger, har vi besluttet at lukke forbrugerversionen af Google+. Vi er dedikeret til at fokusere på vores tiltag til virksomheder, og vi lancerer nye funktioner, der er udviklet specielt til virksomheder. Læs meddelelsen.
Ingen andre Google-produkter (som f.eks. Gmail, Google Fotos, Google Drev, YouTube) er eller bliver lukket som et led i lukningen af Google+ til forbrugere. Den Google-konto, du bruger til at logge ind på disse tjenester, ændres ikke. Din brandkonto vil fortsat eksistere uden Google+, så du kan fortsætte med at bruge den med andre Google-produkter som f.eks. YouTube-kanaler.
Google+ indhold fra Google+ forbrugerkonti og Google+ sider er blevet slettet.
Noget Google+ indhold er muligvis ikke blevet slettet fra forbrugerversionen af Google+ og/eller albumarkivet, hvis det var nødvendigt for at overholde gældende love, bestemmelser, retslige skridt, juridiske forpligtelser (herunder juridiske forpligtelser til opbevaring) eller statslige anmodninger.
Navne på tilpassede Google+ webadresser understøttes ikke længere og blev slettet som en del af lukningen. Eventuelle links, der bruger tilpassede Google+ webadresser, herunder albumarkivet, vil ikke længere virke.
Du kan slette eller deaktivere Google+ appen ved at følge vejledningen her.
Nej, billeder og videoer fra Google+ forbrugerkonti og Google+ sider i albumarkivet er slettet.
Billeder og videoer, der er sikkerhedskopieret i Google Fotos, blev ikke slettet som en del af lukningen af Google+ til forbrugere. Bemærk, at nogle billeder og videoer, der uploades fra Google+, muligvis forbliver tilgængelige i Google Fotos. Det gælder:
- Billeder og videoer, der er uploadet til Google+, før Google Fotos blev lanceret i 2015
- Billeder og videoer, der på et hvilket som helst tidspunkt er sikkerhedskopieret via ældre versioner af Google+ mobilapps (fra 2015 eller tidligere)
- Billeder og videoer, der er knyttet til Google+ Begivenheder
Disse billeder og videoer forbliver i Google Fotos efter lukningen af Google+.
G Suite og Google+
G Suite er en integreret pakke med apps til samarbejde og produktivitet, der er rettet mod virksomheder, og som omfatter Gmail, Docs, Drev, Kalender, Hangouts Meet og meget andet. Du kan få flere oplysninger om de forskellige udgaver af G Suite her.
G Suite-brugere omfatter virksomheder, der betaler for G Suite-tjenester, samt uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, der bruger G Suite uden beregning.
Hvis du bruger Google+ til arbejde eller skole, har du sandsynligvis en G Suite-konto. Du kan tjekke, om du har en G Suite-konto, ved at spørge din administrator. Hvis du ikke ved, hvem din administrator er, kan du gå til Hvem er min administrator?
G Suite-kunder kan opleve visse ændringer af Google+ funktioner i forbindelse med forbrugerversionens lukning. Hvis du er G Suite-kunde, kan du læse mere her. Du kan også tale med din G Suite-administrator for at få flere oplysninger.
Organisationer, der anvender G Suite for Education, har samme adgang som andre G Suite-kunder. Hvis du deltager i Google+ grupper, skal du være opmærksom på, at nogle Google+ grupper kan blive påvirket som en del af lukningen. Du kan få flere oplysninger om, hvordan lukningen påvirker grupper, ved at læse Vigtige ændringer af Google+ til G Suite på grund af forbrugerversionens lukning.
Google+ sider er ikke en del af G Suite, og de er blevet fjernet fra resten af Google+ platformen til forbrugere. De tilknyttede brandkonti fortsætter med at eksistere uden Google+, så du kan fortsætte med at bruge dem sammen med andre Google-produkter som f.eks. YouTube-kanaler.
Sådan påvirker lukningen af Google+ andre apps
Google+ API'er blev lukket ned den 7. marts 2019, herunder Google+ Login. Udviklere bør migrere til det mere omfattende godkendelsessystem kaldet Login med Google. Forud for lukningen har vi foretaget nogle ændringer for at minimere påvirkningen af Google+ API-lukningen. Få flere oplysninger på siden vedrørende lukningen af Google+ API.
Google+ integrationer til web- og mobilapps stoppede med at virke den 7. marts 2019. Funktionen Google+ Login blev også lukket ned den 7. marts 2019. Udviklere bør migrere til det mere omfattende godkendelsessystem kaldet Login med Google. Forud for lukningen har vi foretaget nogle ændringer for at minimere påvirkningen af Google+ API-lukningen. Få flere oplysninger på siden vedrørende lukningen af Google+ API.
Blogger og andre websites har muligvis brugt Google+ til deres kommentarsystem. Kommentarer til blogs kan også eksistere som indlæg eller kommentarer på Google+. Denne funktion er blevet fjernet fra Blogger og andre websites. Alle dine Google+ kommentarer slettes fra samtlige websites fra og med den 2. april 2019. Få flere oplysninger om, hvordan lukningen af Google+ påvirkede Blogger.
Selvom vi på det kraftigste opfordrer udviklere til at migrere til det mere omfattende godkendelsessystem kaldet Login med Google, kan forældede apps fortsat bruge Google+ Login, indtil de kan migreres. Få flere oplysninger på siden vedrørende lukningen af Google+ API.
Nej. Billeder, der er uploadet til Google Maps af Local Guides, påvirkes ikke.
De fleste YouTube-brugere påvirkes ikke. Visse YouTube-funktioner, som var indbygget i Google+, påvirkes dog muligvis, herunder redigering af kanalgrafik og kanalikon på mobil, privat deling af videoer med Google+ cirkler, links til Google+ profiler på kanalsider i YouTube, tilpassede Google+ webadresser til kanalsider og kommentering med forældede versioner af YouTube-mobilappen.
Alle begivenheder, der er oprettet i Google+, er fjernet fra Google Kalender, og fødselsdage for personer i dine Google+ cirkler vises ikke længere (fødselsdage i Kontakter påvirkes ikke) fra den 11. marts 2019. Begivenheder, der er oprettet i Google Kalender, blev ikke påvirket.
Alle +1, du har givet til eksterne websites, er blevet slettet.
Telefonnumre, der kun er blevet brugt til Google+ notifikationer, er blevet slettet. Telefonnumre, der bruges sammen med andre Google-tjenester på din Google-konto, er ikke blevet slettet. Du kan tjekke dit telefonnummers status her.
Lukningen af Google+ til forbrugere burde ikke påvirke din Google My Business-virksomhedsprofil. Dette er 2 separate produkter med forskellige konti. Få flere oplysninger