Programpolitikker for udgivere i Google Play Bøger

Bemærk! Vi kan til enhver tid ændre vores politikker, og det er dit ansvar at holde dig ajour med og overholde de anførte politikker. Vi underretter kontoindehavere via mail, når disse politikker ændres.

Digitale filtyper, som Google accepterer til salg i Google Play

Googles foretrukne filformat er EPUB. Vi accepterer EPUB-versionerne 2.0.1 og 3.0.1, herunder filer med fast layout. Google accepterer også PDF-filer med både tekst og billeder, når EPUB-filer er ikke tilgængelige. PDF-filer med et tekstlag foretrækkes.

Indholdsbeskyttelse

Google benytter en navnebeskyttet teknologi til indholdsbeskyttelse i Google-læseprogrammer på nettet samt på Android- og iOS-enheder. Hvis man som bruger vil downloade filer til brug sammen med andre apps, understøtter Google i øjeblikket udbyderen Adobe Content Server, der tilbyder en løsning til administration af digitale rettigheder (DRM, digital rights management) i henhold til branchestandarden. Hos Google stiller vi krav om, at man som bruger knytter alle de Adobe ACS-læsesystemer, man benytter, til sin Google-konto ved hjælp af en engangsgodkendelse. Disse enheder kan derefter anmode om ACS-krypterede filer af typen .epub eller .pdf via en API fra Google. Google giver også brugerne mulighed for at downloade ACS-krypterede filer af typen .epub eller .pdf til understøttet læsesoftware, f.eks. Adobe Digital Editions.

Forklaring af begreberne "Listepris" og "Lejelistepris"

"Listepris" giver udgivere, som ikke er tilknyttet et reklamebureau, mulighed for at anbefale en pris for en bog i Google Play. Listeprisen er kun en vejledende pris og er ikke nødvendigvis identisk med den endelige salgspris af bogen i Google Play. Google giver dig i øjeblikket mulighed for, at du i forbindelse med de bøger, som du gør tilgængelige til leje, kan angive en "Lejelistepris" for hver godkendt lejeperiode som en procentdel af bogens e-bogslistepris.

Rapportering af køb af bøger i Google Play

Google gør rapporter om salg og leje af bøger i Google Play tilgængelige via Partnercenter. Disse rapporter viser salgstransaktionsdatoer, listeprisen på salgstidspunktet, indtægtsandel og ISBN. For bøger, der sælges på lejevilkår, rapporterer Google også om den gældende lejeperiode, der er købt.

Refusionspolitik

Google accepterer refusionsanmodninger om annullering af køb, der er foretaget inden for syv dage efter salget, selv om vi også kan tage anmodninger uden for dette tidsrum i betragtning, for eksempel for at overholde gældende lovgivning. Der gives ingen refusion for annulleringer af køb af bøger, der sælges for lejeperioder på 24 timer, medmindre indholdet eller tjenesten er defekt. Google vil til enhver tid imødekomme refusionsanmodninger for leje eller køb, hvis en bog i Google Play ikke fungerer som anført, men afgørelsen af, om en bog i Google Play fungerer som anført, træffes ud fra Googles eget skøn. Google kan også overveje andre faktorer end, hvordan bogen fungerer i Google Play, såsom hvorvidt en fejl blev foretaget under købet og hvorvidt refusionsanmodningen forekommer at være misbrug. Når der ydes en refusion, tilbageføres salgstransaktionen: Brugerens adgang til bogen i Google Play afbrydes, brugerens penge tilbageføres, og din konto debiteres. (Brugere kan i nogle tilfælde bevare begrænset adgang til en refunderet bog i Google Play, hvis de allerede har downloadet en kopi til en læseenhed).

Kopiering/indsætning og udskrivning

Udgivere bestemmer, hvor meget af deres tekstindhold der kan kopieres/indsættes af Google Play-brugere. Vi anbefaler, at du tillader kopiering/indsættelse af mindst 10 % af indholdet i bøger, som købes i Google Play, så brugere, der tager noter i en bog, får en god oplevelse, når de læser. Bøger kan ikke udlejes i Google Play, medmindre du giver brugeren mulighed for at kopiere/indsætte mindst 20 % af indholdet i disse bøger.

Bøger, som brugeren skal kunne skrive/tegne eller klippe i, eller som på anden måde kræver fysiske sider for at brugeren kan bruge indholdet, skal have deaktiveret DRM-indstillingen, så brugeren kan udskrive bogen. Bøger med disse egenskaber, hvor DRM er aktiveret, fjernes fra butikken. Dette omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Malebøger
  • Bøger med puslespil
  • Bøger med mønstre, som skal udklippes

Indholdspolitikker

Bøger, som du sælger i Google Play, skal overholde de gældende indholdspolitikker for udgivere af bøger i Google Play. Du skal begrænse forhåndsvisningen af bøger med billeder, der indeholder nøgenhed af seksuel karakter, som ikke har et kunstnerisk, uddannelsesmæssigt eller politisk formål (hvor det er tilladt i henhold til den lokale lovgivning), til 0 % tilgængelig, og du skal som minimum kræve 1,00 USD eller tilsvarende i den lokale valuta for disse bøger. Du må ikke tilbyde sådanne bøger uden beregning.

Købers valuta

Google kan give dig tilladelse til at angive særlige priser for dine bøger i Google Play og gøre det muligt for en bruger at købe dine bøger i Google Play i en valuta, der er forskellig fra den, der anvendes på din angivne bankkonto ("købstransaktion i brugerens valuta"). Ved købstransaktion i brugerens valuta bliver du betalt via Google Payments ved bankoverførsel i amerikanske dollars eller i valutaen, der anvendes på din angivne bankkonto, som fastlægges af Google fra tid til anden på baggrund af en valutakurs, der gælder for købesummen (denomineret i køberens valuta) på det tidspunkt, hvor transaktionen indsendes. Du kan f.eks. prissætte dine bøger i Google Play i euro for en belgisk bruger og modtage betaling af Google i amerikanske dollars, hvis din bankkonto er amerikansk. Valutakursen fastlægges af et pengeinstitut, der anvendes af Google til beregning af valutakurser, og den kan uden varsel justeres afhængigt af markedsvilkårene. Hvis en købstransaktion i brugerens valuta efterfølgende er underlagt refusion, tilbageførsel eller andre former for justering, vil Google anvende samme valutakurs og valuta, der blev anvendt på den oprindelige købstransaktion i brugerens valuta ved beregning af refusionen, tilbageførslen eller en anden justering. Google forbeholder sig retten til at pålægge gebyrer ved denne valutakonvertering.

Købere får vist priserne for bøgerne i Google Play i deres lokale valuta eller i USD eller EUR efter Google Play Butiks valg i det pågældende land. Hvis du ikke kan oplyse priserne i købsvalutaen, kan du vælge at aktivere valutaomregning i Betalingscenter på din konto. Dette giver Google tilladelse til automatisk at konvertere de priser, som en partner har oplyst i en basisvaluta, til andre valutaer. Denne funktion er ikke tilgængelig på alle konti. Du kan få flere oplysninger her.

Kundeserviceaftale

Hvis du fungerer som distributør af bøger, der udgives af en anden virksomhed, skal du indgå en kundeserviceaftale med Google. Kundeserviceaftalen giver dig mulighed for at levere digitale filer og vælge indstillinger i partnerprogrammet og i Google Play for hver udgiver, som du repræsenterer. Hver udgiver skal også have en aftale direkte med Google. Her kan du få flere oplysninger om, hvordan du bliver tjenesteudbyder.

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
7862589741305999613
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
82437
false
false