Opret tilknytning mellem Analytics 360 og Display & Video 360

Tilknyt dine Analytics 360-ejendomme og Display & Video 360-annoncører.
Denne funktion er kun tilgængelig i Google Analytics 360, som er en del af Google Marketing Platform.
Få flere oplysninger om Google Marketing Platform.
I denne artikel kan du læse om følgende:

Om tilknytninger

Du kan oprette og administrere tilknytninger mellem Analytics 360-ejendomme og Display & Video 360-annoncører fra sektionen Administrator i Analytics 360.

Når du opretter tilknytningerne, kan du aktivere følgende muligheder:

  • Eksportér remarketinglister. Optimer dine aktuelle remarketingaktiviteter ved hjælp af Analytics 360-websitedata fra førstepart ved at eksportere målgrupper til Display & Video 360. Der kan du også bruge disse målgrupper til ekskluderinger sammen med andre målgrupper. Derudover kan du styre, om data, der indsamles fra slutbrugere for en hvilken som helst ejendom, må bruges til annoncetilpasning via den avancerede indstilling til tilladelse annoncetilpasning.
  • Importér DV360-kampagnedata. Importér kampagnedata (bortset fra omkostningsdata) fra Display & Video 360 i Analytics.
  • Importér DV360-omkostningsdata. Importér omkostningsdata fra Display & Video 360-annoncøren. Omkostningsdata svarer til Omsætning i Display & Video 360.

    Bemærk! Hvis du vælger at importere omkostningsdata, er det kun samlede omkostninger, der deles med Analytics. Der er ingen opdeling af disse samlede omkostninger på din Analytics-konto. Disse samlede omkostningsdata vises som metric'en DV360-pris i Analytics 360.

Når du tilknytter en Analytics 360-ejendom og en Display & Video 360-annoncør:

  • Automatisk tagging af dine destinationswebadresser implementeres automatisk.
  • Analytics-mål eksporteres automatisk til Display & Video 360-annoncøren til brug for tilpasset budgivning.

Du kan knytte flere Display & Video 360-annoncører til samme Analytics 360-ejendom. Du kan også knytte en enkelt Display & Video 360-annoncør til flere Analytics 360-ejendomme. Du skal gentage tilknytningsprocessen for hver enkelt Analytics 360-ejendom.

Hver tilknytning mellem en Display & Video 360-annoncør og en Analytics 360-ejendom registreres som en særskilt enhed, og tilknytningerne kan administreres hver for sig.

Påmindelse: Hvis du tilknytter konti, giver du autoriserede Analytics- og Display & Video 360-brugere mulighed for at se data fra begge produkter.

Forudsætninger

  1. Du skal aktivere funktioner til annonceringsrapportering for at kunne tilknytte Analytics 360-ejendomme og Display & Video 360-annoncører.
  2. Du skal desuden have nedenstående tilladelser for at kunne oprette, redigere eller slette tilknytninger.

Opret

Hvis du vil kunne oprette tilknytninger selv, skal du have følgende tilladelser i Analytics 360 og Display & Video 360:

Hvis du kun har rollen Redaktør i din Analytics 360-ejendom (og ikke den korrekte Display & Video 360-tilladelse), kan du sende en automatisk anmodning om tilknytningsgodkendelse til en Administrator for den annoncør, du vil tilknytte.

Rediger

Hvis du vil redigere avancerede indstillinger (eksportere remarketingmålgrupper samt importere Display & Video 360-kampagnedata og -omkostningsdata), skal den samme bruger/mailadresse have følgende tilladelser:

Hvis du vil redigere et tilknytningsnavn og redigere, hvilke Analytics 360-visninger der tilknyttes, behøver du kun at have følgende tilladelse:

  • Analytics 360: Rollen Redaktør til den konto eller ejendom, hvor tilknytningen er oprettet

Slet

Hvis du vil slette tilknytninger, behøver du kun at have følgende tilladelse:

  • Analytics 360: Rollen Redaktør til den konto eller ejendom, hvor tilknytningen er oprettet

Hvis du har den relevante tilladelse til begge produkter, kan du selv fuldføre oprettelsen af tilknytningen. Sådan opretter du tilknytninger mellem Analytics 360-ejendomme og Display & Video 360-annoncører:

 

  1. Log ind på din Analytics 360-konto.
  2. Klik på Administrator, og gå til den konto og ejendom, som du vil tilknytte.
  3. Klik på Google Marketing Platform > Display & Video 360-tilknytnignen under Produkttilknytning i kolonnen Ejendom.
  4. Klik på + Nyt DV360-tilknytning.
  5. Vælg Annoncører, der kan tilknyttes, under Display & Video 360-annoncører. Der vises en liste over annoncører, som endnu ikke er blevet tilknyttet, og hvis konto du har den påkrævede Display & Video 360-tilladelse til. 
    Bemærk! Hvis du ikke kan se nogen annoncører, kan du bruge tilknytningmulighed 2 (se nedenfor) til at sende en anmodning om tilknytning til en Display & Video 360-administrator.
  6. Vælg alle de annoncører, der skal knyttes til den aktuelle Analytics 360-ejendom, og klik derefter på Fortsæt.
  7. Angiv det navn, der skal bruges til tilknytningen, under Tilknytningstitel. Vi anbefaler, at du bruger et informativt navn, f.eks. Integration af Analytics 360 og DV360 [partner-id] [annoncør-id]

    Husk! Hvis du tilknytter mere end én annoncør, opretter Analytics 360 flere tilknytninger med samme tilknytningstitel, men du har mulighed for at redigere hver tilknytnings navn på et senere tidspunkt.
  8. Vælg en eller flere Analytics 360-rapporteringsvisninger under Tilknyttede visninger. Som standard er der ikke valgt nogen visninger.

    Automatisk tagging aktiveres automatisk, når du gemmer tilknytningsgruppen, så Analytics 360 kan knytte sessioner til Display & Video 360-kampagner. (Hvis du vil bruge tilpassede UTM-værdier, kan du slå funktionen tilsidesættelse af automatisk tagging til. 
  9. Aktivér eventuelt Avancerede indstillinger ved at markere afkrydsningsfeltet ud for hver enkelt import- eller eksportindstilling. 
    • Eksportér remarketinglister: Eksportér Analytics-remarketinglister til Display & Video 360.
    • Importér DV360​-kampagnedata: Importér kampagnedata (bortset fra omkostningsdata) fra Display & Video 360 i Analytics.
    • Importér DV360-omkostningsdata: Importér omkostningsdata fra Display & Video 360-annoncøren i Analytics. Analytics importerer kun samlede omkostningsdata. Dette kaldes omsætning i Display & Video 360.
  10. Klik på Opret tilknytninger.

Tilknytningsmulighed 2: Du har kun den påkrævede Analytics 360-tilladelse

Hvis du ikke har den påkrævede Display & Video 360-tilladelse, kan du sende en anmodning om tilknytning til en Display & Video 360-administrator, som enten kan godkende eller afvise din anmodning. Sådan sender du en anmodning om tilknytning:

  1. Log ind på din Analytics 360-konto.
  2. Klik på Administrator, og gå til den konto og ejendom, som du vil tilknytte.
  3. Klik på Google Marketing Platform > Display & Video 360-tilknytning under Produkttilknytning i kolonnen Ejendom.
  4. Klik på + Nyt DV360-tilknytning.
  5. Vælg Andre annoncører under Display & Video 360-annoncører.
  6. Angiv Display & Video 360-annoncør-id'et for og mailadressen på Display & Video 360-partnerens administrator.
    • Du kan kun angive ét annoncør-id pr. række. Klik på Tilføj for at oprette en ny række.
    • Du kan indsende flere mailadresser pr. række, adskilt af kommaer. Bemærk! Sørg for at angive mailadresserne korrekt, da du ikke bliver underrettet af systemet i tilfælde af ugyldige mailadresser. 
  7. Klik på Fortsæt.
  8. I Tilknytningskonfiguration skal du vælge de typer data, der flyder mellem Analytics og Display & Video 360 som følge af tilknytningen:
    • Eksportér remarketinglister: Eksportér Analytics-remarketinglister til Display & Video 360.
    • Importér DV360​-kampagnedata: Importér kampagnedata (bortset fra omkostningsdata) fra Display & Video 360 i Analytics.
    • Importér DV360-omkostningsdata: Importér omkostningsdata fra Display & Video 360-annoncøren i Analytics. Analytics importerer kun samlede omkostningsdata. Dette kaldes omsætning i Display & Video 360.
    Disse indstillinger:
    • Gælder for alle tilknytningsanmodninger, hvis mere end én annoncør er angivet ovenfor.
    • Medtages i den godkendelsesanmodning, der sendes til Display & Video 360-administratoren. Display & Video 360-administratoren kan ikke ændre disse indstillinger, og når Display & Video 360-administratoren godkender tilknytningen, kan disse indstillinger ikke ændres. Hvis du vil ændre dem, skal du slette tilknytningen og indsende en ny tilknytningsanmodning.
  9. Klik på Send tilknytningsanmodning.

    Bemærk! Når du sender denne anmodning om kontotilknytning, accepterer du samtidig, at din mailadresse og/eller dit navn deles med administratoren af Display & Video 360-kontoen.

    Analytics sender en anmodning via mail til Display & Video 360-partnerens administrator, som du identificerede i trin 6.

    Analytics genererer også et link til deling, som du kan sende til Display & Video 360-partnerens administrator, hvis du får brug for at minde personen om at godkende tilknytningsanmodningen eller ønsker at kontakte vedkommende direkte.

    Display & Video 360-partnerens administrator skal gøre følgende:
    • Klikke på Administrer anmodninger i mailanmodningen.
    • Klikke på den ventende anmodning i tabellen, der åbnes.
    • Vælg Godkend tilknytning.
    • Klik på Send.
  10. Hold øje med status for din anmodning i overensstemmelse med vejledningen under Ventende anmodninger og Godkendte anmodninger.

Afventende anmodninger

Alle tilknytningsanmodninger føjes til den nye tabel Ventende anmodninger i Administrator > Ejendom > Google Marketing Platform > Display & Video 360-tilknytning. Brug tabellen Afventende anmodninger til følgende:

  • Slet anmodning: Denne handling medfører, at tilknytningsanmodningen trækkes tilbage. Display & Video 360-administratorer har muligvis modtaget en mail med anmodningen om tilknytning, men hvis de klikker på linket i mailen, er der ikke noget at gennemgå.
  • Send igen: Denne handling medfører, at der sendes en ny mail til Display & Video 360-administratoren.
  • Kopiér link: Denne handling medfører kopiering af den anmodningswebadresse, som Display & Video 360-administratoren kan bruge til at godkende eller afvise anmodningen. Du kan sende dette link direkte til din Display & Video 360-modpart.

Din tilknytningsanmodning bliver automatisk slettet, hvis den:

  • Har afventet godkendelse i 30 dage.
  • Har været afvist i 30 dage.
  • Er godkendt uden yderligere handlinger inden for 60 dage.

Godkendte anmodninger

Hvis Display & Video 360-administratoren godkender din anmodning, modtager du en mail. Udfyld følgende trin for at færdiggøre tilknytningen.

  1. Klik på knappen Færdiggør tilknytning i tabellen Afventende anmodninger.
  2. Angiv det navn, der skal bruges til tilknytningen, under Tilknytningstitel.
  3. Vælg de Analytics 360-rapporteringsvisninger, der skal tilknyttes, under Tilknyttede visninger.
  4. Klik på Opret tilknytning

Når du har gennemført disse trin, fjernes tilknytningen fra tabellen Afventende anmodninger og flyttes til tabellen Tilknyttede konti.

Eksportér remarketinglister

Styrk dine nuværende remarketingaktiviteter ved at eksportere dine Analytics 360-førstepartsmålgrupper til Display & Video 360. Der kan du også bruge disse målgrupper til ekskluderinger sammen med andre målgrupper. Bemærk! Du styrer, om data, der indsamles fra slutbrugere for en ejendom, må bruges til annoncetilpasning via den avancerede indstilling til tilladelse annoncetilpasning.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3665103364608927886
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false