Opsæt websporingskoden

Føj grundlæggende sidesporing til dit website.

Følg denne vejledning for at indsamle grundlæggende sidesporingsdata fra et website. Når du har installeret grundlæggende sidesporing på dit website, kan du se data i de fleste af dine Google Analytics-rapporter, herunder oplysninger om trafikhenvisninger, brugeregenskaber og oplysninger om browsing. Når sporing er blevet installeret, kan der gå 24 timer, før der vises data i dine rapporter.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Vælg, hvordan sporing skal tilføjes

Sidesporingsdata kan indsamles på to forskellige måder:

  • Føj Google Analytics-tagget (Universal Analytics) til din websitecontainer ved hjælp af Google Tag Manager. Denne fremgangsmåde anbefales, da brug af Google Tag Manager forenkler tagadministrationen på dit website. Brug af Google Tag Manager gør det lettere for dig at føje andre tags (f.eks. AdWords-konverteringssporingstags og remarketingtags) til dit website og konfigurere din Google Analytics-sporing.
  • Tilføj sporingskoden direkte i HTML-koden for hver side på dit website. Denne fremgangsmåde er den nemmeste, hvis du kun vil tilføje den grundlæggende Google Analytics-sporingskode på dit website.
Indsamler du ikke data fra et website? Hvis du vil indsamle data fra en mobilapp, skal du bruge et af Google Analytics-SDK'erne. Hvis du vil indsamle data fra en internetforbundet enhed (f.eks. en salgsstedsenhed, men ikke et website eller en mobilapp), skal du bruge Measurement Protocol.

Tilføj sporing ved hjælp af Google Tag Manager

Hvis du ikke er fortrolig med at bruge Google Tag Manager, kan du starte med at læse Om Google Tag Manager. Når du er klar til at foretage opsætning af en Google Tag Manager-konto og opsætning af Google Tag Manager på dit website, kan du læse Opsætning og arbejdsgang (net).

For at tilføje Google Analytics-sporing på dit website skal du føje Google Analytics-tagget til din container i Google Tag Manager og offentliggøre containeren.

Tilføj sporingskoden direkte på dit website

For at fuldføre denne proces skal du have adgang til dit websites kildekode, være velbevandret i redigering af HTML (eller have en webmaster/udvikler, som kan hjælpe dig) og have foretaget opsætning af en Google Analytics-konto og en Google Analytics-ejendom.

Sådan foretager du opsætning af websporingskoden:

  1. Find sporingskodestykket til din ejendom.
    Log ind på din Google Analytics-konto, og vælg fanen Administrator. Vælg den ejendom, du arbejder med, i kolonnerne KONTO og EJENDOM. Klik på Sporingsoplysninger > Sporingskode.Image of where you find your tracking code in your Analytics account. Klik for at udvide dette billede og se, hvor disse muligheder vises på grænsefladen.
  2. Find dit sporingskodestykke. Det finder du i et felt med adskillige linjer med JavaScript. Alt i dette felt er dit sporingskodestykke. Det starter med <script> og slutter med </script>.
    Sporingskoden indeholder et unikt id, der svarer til hver Google Analytics-ejendom. Pas på ikke at forveksle kodestykker fra forskellige ejendomme, og undlad at bruge det samme sporingskodestykke på flere forskellige domæner.
  3. Kopiér kodestykket.
    Undlad at redigere kodestykket. Du skal bare kopiere det. Det kan være en fordel at indsætte det i et tekstdokument, hvis du er bange for at miste det eller for at komme til at ændre det i udklipsholderen.
  4. Indsæt kodestykket (uændret og i sin helhed) på hver enkelt webside, der skal foretages sporing på. Indsæt det umiddelbart før det afsluttende </head>-tag.
    Hvis du bruger skabeloner til at generere sider til dit website dynamisk (hvis du f.eks. bruger PHP, ASP eller en lignende teknologi), kan du indsætte sporingskodestykket i en særskilt fil og derefter medtage det i din sideoverskrift.
  5. Kontrollér din opsætning.
    Sørg for, at det sporingskodestykke, der er installeret på dit website, matcher den kode, der vises i visningen, og se flere metoder til at bekræfte din opsætning.

Relaterede ressourcer

google-developers-svg

Se Introduktion til analytics.js for at få flere oplysninger om Google Analytics-sporingskoden.

gtm-logo-sm-svg

Se Google Analytics-tagget (Universal Analytics), hvis du administrerer din Google Analytics-sporing ved hjælp af Google Tag Manager.

Hvor nyttig er denne artikel:

Feedback registreret. Tak.
  • Slet ikke nyttig
  • Ikke særligt nyttig
  • Nogenlunde nyttig
  • Meget nyttig
  • Yderst nyttig