Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.
Bemærk! Denne ændringslog blev rettet den 22. november 2022 for at sikre, at konsekvenserne for kuratorer afspejles korrekt.
Den 6. december 2022 opdateres Google Ads-politikken vedrørende finansielle tjenester i Storbritannien.
Denne politikopdatering omfatter to ændringer, som skal bidrage til at skabe et sundere økosystem for annoncer for finansielle tjenester.
Gældsrelaterede tjenester
For det første bliver gældsrelaterede tjenester omfattet af politikken vedrørende annoncering for finansielle tjenester i Storbritannien, hvilket indebærer, at annoncører, som målretter annoncer for gældsrelaterede tjenester mod Storbritannien, skal fuldføre processen til verificering for finansielle tjenester i Storbritannien. Når denne ændring er trådt i kraft, er det ikke længere tilstrækkeligt for kuratorer at være godkendt af et anerkendt fagligt organ, hvis de vil køre annoncer for gældsrelaterede tjenester i Storbritannien.
Fritagne firmaer og autoriserede investeringsbørser
For det andet opdateres Google Ads-kravene med hensyn til verificering for finansielle tjenester i Storbritannien, så der stilles krav om, at annoncører, der er registreret som "Exempt Professional Firm" (fritaget firma) eller "Recognised Investment Exchange" (autoriseret investeringsbørs) i den britiske organisation FCA's (Financial Conduct Authoritys) Financial Services Register, skal verificeres som FCA-godkendte annoncører. Der kan ansøges om denne verificering af fritagne firmaer og autoriserede investeringsbørser, og når man har opnået verificering, kan man begynde at annoncere for finansielle tjenester i Storbritannien.
Opdaterede verificeringskrav for FCA-godkendte firmaer
For at være kvalificeret til denne verificering som godkendt af FCA i Storbritannien skal annoncører, som promoverer finansielle tjenester, der er underlagt kontrol, (1) være godkendt af FCA eller registreret som "Exempt Professional Firm" (fritaget firma) eller "Recognised Investment Exchange" (autoriseret investeringsbørs) i FCA's Financial Services Register og (2) have fuldført Googles identitetsverificeringsprogram.
Gennemgå denne politikopdatering for at finde ud af, om en eller flere af dine annoncer er omfattet af politikken, og sørg i givet fald for at fuldføre verificeringsprocessen eller fjerne de pågældende annoncer, inden den opdaterede politik begynder at blive håndhævet.
Overtrædelse af denne politik medfører ikke omgående kontosuspendering uden varsel. Du får en advarsel senest syv dage før en eventuel suspendering af din konto. Du kan få flere oplysninger om suspenderede konti her.
Den opdaterede politik begynder at blive håndhævet fuldt ud den 16. januar 2023.
(Opslået den 5. oktober 2022)