Notifikation

Vi anbefaler, at du går til Din AdSense-side, hvor du kan finde tilpassede oplysninger om din konto som en hjælp til at sikre, at du opnår de ønskede resultater med AdSense.

Brandsikkerhed

Bloker følsomme kategorier i AdSense

Du kan blokere grupper af annoncer, der betragtes som "følsomme", hvis det er relevant i forhold til virksomheden eller annoncen, f.eks. hvis der er tale om sensationsprægede annoncer eller høj grad af utildækket hud, fra at blive vist på dit netværk eller i din angivne beholdning. Få flere oplysninger om de tilgængelige følsomme annoncekategorier.

Vores system klassificerer annoncer automatisk, og vi bruger ikke annoncørleveret kategorisering. Vores teknologi bortfiltrerer efter bedste evne annoncer fra disse kategorier. Vi kan dog ikke garantere, at alle relaterede annoncer blokeres.

Bemærk! Du kan kun blokere følsomme annoncekategorier på disse understøttede sprog, uanset hvilket sprog der benyttes på dit website.

Bloker følsomme kategorier på et website

  1. Log ind på din AdSense-konto.
  2. Klik på Brandsikkerhed.
  3. Klik på dit produkt. Hvis der f.eks. er tale om AdSense til indhold-annoncer, skal du klikke på Indhold.
  4. Klik på Styringselementer for blokering.
  5. Angiv navnet på det website, du vil blokere, og klik på Søg.
  6. Klik på navnet på websitet i dialogboksen Søg efter websites.
    Tip! Hvis dit website ikke er med på listen, kan du tilføje det via funktionen til websiteadministration.
  7. Klik på Administrer følsomme kategorier.
  8. Brug kontrolelementerne på siden "Generelle kategorier" til at tillade eller blokere kategorier. Ændringerne gemmes automatisk, når du har foretaget dit valg.

Bloker følsomme kategorier på alle websites

  1. Log ind på din AdSense-konto.
  2. Klik på Brandsikkerhed.
  3. Klik på dit produkt. Hvis der f.eks. er tale om AdSense til indhold-annoncer, skal du klikke på Indhold.
  4. Klik på Styringselementer for blokering.
  5. Klik på Administrer følsomme kategorier.
  6. Brug kontrolelementerne på siden "Generelle kategorier" til at tillade eller blokere kategorier. Ændringerne gemmes automatisk, når du har foretaget dit valg.
Bemærk! Den samlede procentdel af annonceeksponeringerne, der vises på siden "Følsomme kategorier", kan være større eller mindre end 100 %, da nogle annoncer kan blive klassificeret i flere kategorier, og andre slet ikke bliver klassificeret i nogen kategori.

Følsomme annoncekategorier

Der er to typer følsomme kategorier: "Standard" og "Begrænset".

  • Følsomme kategorier af typen Standard er tilladte som standard.
  • Følsomme kategorier af typen Begrænset er som standard blokerede.
Bemærk! Alt efter hvilket land du er bosiddende i, kan du muligvis ikke se alle nedenstående kategorier på siden "Følsomme kategorier". Hvis eksempelvis hasardspil ikke er tilladt i dit land, vises "Hasardspil" ikke som en begrænset følsom kategori.

Følsomme kategorier af typen Standard

Understøttede sprog
Nedenstående kategorier understøttes for annoncer på 17 sprog (arabisk, engelsk, fransk, nederlandsk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), koreansk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, thai, tyrkisk, tysk og vietnamesisk), medmindre andet er anført.

Hvis du vil forhindre, at der vises annoncer fra en eller flere af disse kategorier på dine sider, skal du gå til siden "Følsomme kategorier" på din AdSense-konto og klikke på knappen Bloker ud for den relevante kategori.

udvid alle | skjul alle 

Prævention
Omfatter præventionsannoncer samt annoncer for produkter, tjenester og oplysninger i forbindelse med seksuelt overførte sygdomme, herunder klinikker og medicin. Omfatter ikke ressourcer til normale graviditeter eller abort. Bemærk! Det er kun besøgende fra dit land, der får vist præventionsannoncer på dine sider, og de kan kun se dem, der er lovlige. I nogle lande er dette den eneste tilgængelige standardkategori for følsomme oplysninger.
Astrologi og esoteriske emner

Omfatter stjernetegn, horoskoper, kærlighedsbesværgelser, eliksirer og åndemaningsrelaterede annoncer. Denne kategori er specifik for engelsk og portugisisk.

Kosmetiske indgreb og plastikkirurgi

Omfatter ansigtsløftninger, sugninger, laserbehandlinger, hårfjernelse og hårtransplantation, tatoveringer og plastikkirurgi.

Forbrugslån

Omfatter forbrugerlån. Denne kategori er specifik for japansk og koreansk.

Dating

Omfatter datingtjenester og onlinedatingfællesskaber. Omfatter også chatwebsites og sociale apps.

Værktøjer, der kan downloades

Software til download, der er beregnet til at forbedre et operativsystems eller en enheds funktionalitet, uanset om der er tale om en computer eller en mobilenhed. Typiske eksempler omfatter antivirussoftware, filkonverteringsværktøjer, driveropdateringsværktøjer, systemoprydningsværktøjer, downloadadministratorer, harddiskdefragmenteringsværktøjer, codecs, browserværktøjslinjer, ringetoner, pauseskærme, baggrunde osv.

Medicin og kosttilskud

Omfatter farmaka, vitaminer, kosttilskud og relaterede detailhandlere. Omfatter ikke ressourcer, der giver oplysninger om narkotika.

Bliv rig i en fart
Annoncer, der tilbyder at dele indbringende forretningshemmeligheder med forbrugere, eller som tilbyder større pengebeløb eller varer for en lille eller slet ingen modydelse. Omfatter netværksmarketing, tilbud om at arbejde hjemmefra osv. Omfatter også onlineundersøgelser.
Politik
Omfatter annoncer for politiske kampagner eller kandidater, annoncer om kontroversielle sociale spørgsmål, annoncer med reference til kendte politikere og annoncer, der omhandler begivenheder af politisk karakter, f.eks. valg, protester, terrorangreb, krige og konflikter. (Denne kategori understøttes i øjeblikket ikke for thailandsk).
Reference til sex
Denne kategori omfatter annoncer, der er seksuelt orienterede eller henviser til sex.
Religion

Omfatter religiøse annoncer og annoncer, der taler for eller imod religiøse synspunkter. Omfatter ikke astrologi eller spiritualitet, der ikke er tilknyttet en bestemt trosretning.

Sensationslyst
Annoncer, der har til formål at tilskynde brugerne til at klikke på dem ved at appellere til folks nysgerrighed – ofte via ord eller billeder, der overbetoner dramatikken i en sag eller lignende. Omfatter sensationsjagende annoncer med fokus på emner såsom kendte menneskers ulykke eller fokus på at skabe en chokeffekt.
Seksualoplysning

Omfatter annoncer vedrørende seksuel funktion, fertilitet og prævention samt annoncer for produkter, tjenester og oplysninger i forbindelse med seksuelt overførte sygdomme, herunder klinikker og medicin. Omfatter ikke ressourcer i forbindelse med normale graviditeter eller abort.

Høj grad af utildækket hud

Annoncebilleder, hvor en hvilken som helst del af en menneskekrop fra brystbenet til midt på låret er utildækket, eller hvor personen er klædt i undertøj, badetøj, lingeri eller anden gennemsigtig påklædning, eller hvor kroppen er dækket af andet end tøj, f.eks. et håndklæde eller sengetøj.

Sociale kasinospil

Omfatter simulerede hasardspil (herunder, men ikke begrænset til, poker, spilleautomater, bingo, lotterier, sportsvæddemål, spil på heste samt andre kort- og kasinospil), hvor der ikke er mulighed for at vinde noget af værdi (f.eks. penge eller præmier).

*Omkring marts måned 2015 begyndte vi at understøtte annoncer for sociale kasinospil som en del af et betaprogram. Få flere oplysninger under Betaprogram for sociale kasinospil.

Videospil (fritid og online)

Omfatter videospil, onlinespil og spil, der kan downloades. Omfatter ikke videospilkonsoller.

Vægttab

Omfatter vægttab, diæter og relaterede produkter og programmer. Omfatter ikke annoncer for sund kost eller fitness generelt.

Bemærk! Nogle følsomme annoncekategorier og generelle annoncekategorier kan overlappe. Dette betyder, at vi kan klassificere en annonce både i en følsom kategori og en generel kategori. En datingannonce kan for eksempel have den følsomme kategori "Dating" og den generelle kategori "Familie og fællesskab > Romantik og parforhold. I sådan et tilfælde bliver annoncen ikke vist, hvis en af kategorierne bliver blokeret.

Begrænsede følsomme kategorier

Annoncer i denne kategori blev tidligere betegnet uegnet for børn og var ikke tilladt på sider, der administreres af AdSense. Hvis du ikke har noget imod, at der vises annoncer fra disse kategorier på dine sider, kan du klikke på knappen Tillad ud for den pågældende kategori.

Hasardspil og væddemål (over 18 år)

Omfatter onlinehasardspil og stedbaseret hasardspil. Bemærk, at disse annoncer kun vises for brugerne i de områder, hvor hasardspil er lovligt. Bemærk! På grund af lokal lovgivning anbefaler vi på det kraftigste, at udgivere ikke tilvælger at modtage annoncer for hasardspil, hvis deres primære målgruppe for websitet er personer under 18 år (f.eks. websites med børnespil, websites for ungdomsuddannelser). Du kan finde en komplet liste over disse begrænsninger her.

Alkohol

Omfatter onlinesalg af alkoholiske drikke og brand- eller informationsannoncering for alkoholiske drikke. I nogle lande er der restriktioner med hensyn til, hvilke typer alkoholrelaterede annoncer der tillades, og her kan der kun vises tilladte annoncetyper. Du finder en komplet liste over disse restriktioner i Google Ads-politikken vedrørende alkohol.

Vi anbefaler på det kraftigste, at udgivere ikke tilvælger at modtage annoncer for alkohol, hvis den primære målgruppe for deres website er personer under 18 år, eller hvis der på deres website er indhold, hvor en henvisning til alkohol vil virke upassende (f.eks. et website om behandling for alkoholmisbrug eller et website for gravide). Se desuden følgende vedrørende landespecifikke restriktioner med hensyn til annoncering for alkohol:

AdSense-udgivere: Det er kun AdSense-udgivere i lande, der tillader annoncer for alkohol, som kan tilvælge modtagelse af annoncer for alkohol. Du kan se en komplet liste over tilladte lande her.
YouTube-partnere: Det er kun YouTube-partnere i lande, hvor annoncering for alkohol er tilladt, der kan tilvælge modtagelse af annoncer for alkohol. Se YouTubes politik for annoncering for alkohol for at få flere oplysninger.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13736538103090607902
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
157
false
false