Notifikation

Vi anbefaler, at du går til Din AdSense-side, hvor du kan finde tilpassede oplysninger om din konto som en hjælp til at sikre, at du opnår de ønskede resultater med AdSense.

Optimale løsninger med hensyn til annonceplacering

Det er vigtigt, at du både tager højde for brugeroplevelsen og AdSense-programpolitikkerne, når du placerer annoncer på dit website. Her får du et par tips.

Sæt dig i brugernes sted

Organiser dit websites indhold optimalt, og gør det nemt for brugerne at navigere rundt på websitet. Her er nogle spørgsmål, du bør stille dig selv, når du overvejer, hvor annoncerne skal placeres:

  • Hvad forsøger brugeren at opnå ved at besøge mit website?
  • Hvad gør brugerne, når de ser på en bestemt side?
  • Hvor vil de sandsynligvis fokusere deres opmærksomhed?
  • Hvordan kan jeg integrere annoncer i det pågældende område, uden at annoncerne kommer i vejen for brugerne?
  • Hvordan sørger jeg for, at siden stadigvæk ser pæn, overskuelig og indbydende ud?

Tænk som brugerne. Så ser du måske pludselig din side (og din annonceplacering) på en helt ny måde. Hvis brugere nemt kan finde det, de søger, på dit website, er der større sandsynlighed for, at de vender tilbage.

Lad Google placere annoncerne for dig

Du kan vælge at aktivere automatiske annoncer på dit website. Hvis du vælger automatiske annoncer, placeres og optimeres annoncerne automatisk, så du ikke behøver at bruge tid på at gøre det selv. Få flere oplysninger om automatiske annoncer.

Hvis du selv placerer annoncerne

Sæt fokus på indholdet

Placer annoncerne i nærheden af det indhold, som brugerne er interesserede i, og sørg for, at brugerne let kan finde det, de søger. Hvis dit website eksempelvis tilbyder downloads, skal du sørge for, at dine links til download er placeret over skillelinjen og er nemme at finde.

Du kan få flere tips til, hvordan du opnår den ideelle balance mellem indhold og annoncer, ved at læse vores Inside AdSense-blogindlæg med titlen Content is king

Sørg for, at annoncerne ser ud som annoncer

Undlad at placere billeder helt tæt på annoncerne, og undlad at formatere indhold i nærheden af annoncerne på en måde, der minder om annoncernes formatering. Det er i strid med vores programpolitikker at vise annoncer på denne måde.

Brug den rette betegnelse

Sørg for ikke at bruge etiketter og overskrifter, der kan vildlede brugerne. Annonceenheder må kun vises med etiketten "Annoncer" eller "Sponsorerede links". Undgå desuden at anbringe annoncer på placeringer, hvor de måske forveksles med menu-, navigations- eller downloadlinks.

Optimer annoncernes størrelse

Google kan sørge for, at størrelsen på dine annoncer på mobilenheder optimeres automatisk. Annonceenhedernes størrelse vælges med henblik på at opnå størst mulig effektivitet med hensyn til din kvalificerede mobiltrafik, og du behøver ikke ændre annoncekoden på dine sider. Få flere oplysninger om optimeringsindstillingen "Annoncestørrelser".

Mere er ikke nødvendigvis bedre

Forudsat at du ikke placerer flere annoncer end indhold på dine sider, kan du placere en kombination af annonceenheder, linkenheder og/eller søgefelter på alle sider på dit website. Se vores politik vedrørende beholdningsværdi for at få flere oplysninger. Husk dog på, at din side kan komme til at se rodet og overfyldt ud, hvis du placerer for mange annoncer på den. Hvis brugerne ikke kan finde det, de søger, vælger de måske at benytte et andet website.

Gennemgå dit website

Gennemgå dit website, og tænk over, hvordan førstegangsbrugere oplever det. Hvis du bruger et skabelonoprettelsesværktøj, skal du sørge for at tjekke, at annoncerne bliver vist korrekt – også hvad angår etiketten "Annoncer fra Google" eller "Annoncevalg".

Stil dig selv disse to spørgsmål:

  • Er det nemt at finde det relevante indhold?
  • Er det nemt at skelne mellem indhold og mine annoncer?

Hvis du kan svare bekræftende på begge spørgsmål, er du på rette vej

 

 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Siden Dit AdSense

Vi præsenterer siden Dit AdSense – en ny ressource, hvor du kan finde tilpassede oplysninger og nye muligheder på din konto som en hjælp til at opnå de ønskede resultater med AdSense.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
7948556896714296526
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
157
false
false