Skift telefonnummeret på din konto og måden, det bruges på
Du kan tilføje, opdatere eller fjerne telefonnumre, der er forbundet til din Google-konto. Telefonnumre bruges til forskellige formål, og du kan administrere, hvordan dit telefonnummer anvendes.
Vigtigt! Der kan gå op til en uge, før du kan bruge dit nye telefonnummer til at bekræfte din identitet. Dette bruges til følsomme handlinger som f.eks. ændring af din adgangskode.
Tilføj, opdater eller fjern et telefonnummer
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst på skærmen.
- Tryk på Telefon under "Kontaktoplysninger".
- Herfra kan du:
- Tilføje et telefonnummer: Vælg Tilføj telefonnummer til gendannelse under "Dine telefonnumre". Vi anbefaler, at du tilføjer et telefonnummer til gendannelse, hvis du ikke allerede har gjort det.
- Ændre dit telefonnummer: Ud for dit telefonnummer skal du trykke på Rediger
Opdater nummer.
- Slette dit telefonnummer: Ud for dit telefonnummer skal du trykke på Slet
Fjern nummer.
- Følg vejledningen på skærmen.
Bemærk! Hvis du skifter telefonnummer på din Google-konto, påvirker det kun visse Google-tjenester. Se, hvordan du ændrer dit telefonnummer for andre Google-tjenester.
Sådan anvendes telefonnumre
Dit telefonnummer er knyttet til visse Google-tjenester, du har konfigureret eller brugt.
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst.
- Tryk på Telefon i sektionen "Kontaktoplysninger".
- Under dit telefonnummer ud for "Brug" vises nogle tjenester, der anvender dit telefonnummer. Tryk på en tjeneste for at få flere oplysninger eller foretage ændringer.
Andre Google-tjenester, der benytter telefonnumre, er muligvis ikke angivet på denne side. Du kan ændre dit telefonnummer i indstillingerne for visse tjenester, f.eks. de nedenstående:
- Totrinsbekræftelse
- Kalender: Se, hvordan telefonnumre anvendes
- Chrome: Se, hvordan telefonnumre anvendes
- Google Pay
- Google My Business
Bestem selv, hvordan dit nummer skal bruges
Hvis du vil se dine valgmuligheder for en bestemt tjeneste, kan du gå til tjenestens indstillinger. Du kan gå til support.google.com, hvis du har brug for hjælp.
Du kan bruge dit telefonnummer til at:
- Logge ind på din konto. Se, hvordan du logger ind med dit telefonnummer.
- Få adgang til din konto igen, hvis du har problemer med at logge ind. Du kan f.eks. modtage en sms med en kode til at nulstille din adgangskode. Få flere oplysninger om telefonnumre til gendannelse.
Hjælp andre med at kontakte dig
Du kan ændre, hvem der kan se dit telefonnummer:
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst på skærmen.
- Tryk på Gå til Om mig under "Vælg, hvad andre kan se".
- Skift indstillinger for deling under "Kontaktoplysninger – privat"
Hvis "Annoncetilpasning" er aktiveret, kan dit telefonnummer bruges til at gøre de annoncer, du får vist, mere relevante for dig. Hvis du f.eks. bruger dit telefonnummer i forbindelse med et loyalitetsprogram, kan du få vist relaterede annoncer, mens du bruger Google Søgning.
Tjek, om dit nummer bruges til annoncer
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst.
- Tryk på Telefon i sektionen "Kontaktoplysninger".
- Kig efter "Annoncetilpasning" ud for "Brug".
Stop med at bruge dit nummer til annoncer
Du kan bevare "Annoncetilpasning" for din Google-konto, men undlade af få tilpasset annoncer på baggrund af dit telefonnummer.
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst.
- Tryk på Telefon i sektionen "Kontaktoplysninger".
- Ud for dit telefonnummer skal du vælge Slet
Fjern nummer.
- Tryk på Tilbage
øverst til venstre.
- Tryk på Sikkerhed øverst.
- Tryk på Telefonnummer til gendannelse under "Vores muligheder for at bekræfte din identitet". Følg vejledningen på skærmen for at tilføje dit nummer igen.
- Hvis du vil fortsætte med at bruge dit telefonnummer i andre Google-tjenester, skal du gå til disse tjenester og tilføje det igen.
Deaktiver tilpassede annoncer
Hvis du vil begynde eller stoppe med at få vist tilpassede annoncer, skal du ændre dine annonceindstillinger. Hvis "Annoncetilpasning" er slået fra, bruges dit nummer ikke til at tilpasse annoncevisningen.
Hvis "I alle Google-tjenester" er angivet på siden "Telefon", kan dette nummer bruges i alle dine Google-tjenester.
Tjek, om dit nummer bruges på denne måde
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst.
- Tryk på Telefon i sektionen "Kontaktoplysninger".
- Kig efter "I alle Google-tjenester" ud for "Brug".
Stop med at bruge dit telefonnummer i Google-tjenester
-
På din Android-telefon eller -tablet skal du åbne appen Indstillinger
Google
Google-konto.
- Tryk på Personlige oplysninger øverst.
- Tryk på Telefon i sektionen "Kontaktoplysninger".
- Ud for dit telefonnummer skal du vælge Slet
Fjern nummer.
- Tryk på Tilbage
øverst til venstre.
- Tryk på Sikkerhed øverst.
- Tryk på Telefonnummer til gendannelse under "Vores muligheder for at bekræfte din identitet". Følg vejledningen på skærmen for at tilføje dit nummer igen.
- Hvis du vil fortsætte med at bruge dit telefonnummer i andre Google-tjenester, skal du gå til disse tjenester og tilføje det igen.
Når du opretter en Google-konto, kan du oplyse dit telefonnummer til Google. Hvis du gør det, bekræfter vi, at nummeret tilhører dig, og vi forsøger at bekræfte det igen med jævne mellemrum for at sikre, at det stadig er dit. Få flere oplysninger om bekræftelse af dit telefonnummer.
Google sælger ikke dine personlige oplysninger, herunder dit telefonnummer, til nogen. Du kan få flere oplysninger på privacy.google.com.