Du kan tilføje, opdatere eller fjerne telefonnumre, der er forbundet til din Google-konto. Telefonnumre bruges til forskellige formål, og du kan administrere, hvordan dit telefonnummer anvendes.
Vigtigt! Der kan gå op til en uge, før du kan bruge dit nye telefonnummer til at bekræfte din identitet. Dette bruges til følsomme handlinger som f.eks. ændring af din adgangskode.
Tilføj, opdater eller fjern et telefonnummer
- Åbn fanen Personlige oplysninger på din Google-konto.
- Vælg Kontaktoplysninger Telefonnummer dit telefonnummer.
- Herfra kan du:
- Tilføje dit telefonnummer: Ud for Telefon skal du vælge Tilføj et telefonnummer til gendannelse for at beskytte din konto. Vælg det land, der er tilknyttet dit telefonnummer, i rullemenuen, og indtast dit telefonnummer.
- Skifte telefonnummer: Ud for dit telefonnummer skal du vælge Rediger Opdater nummer.
- Slette dit telefonnummer: Ud for dit telefonnummer skal du vælge Slet Fjern nummer.
- Følg vejledningen i det felt, der vises.
Bemærk! Hvis du skifter telefonnummer på din Google-konto, påvirker det kun visse Google-tjenester. Se, hvordan du ændrer dit telefonnummer for andre Google-tjenester.
Sådan anvendes telefonnumre
Dit telefonnummer er knyttet til visse Google-tjenester, du har konfigureret eller brugt.
Du kan se nogle af de tjenester, der anvender dit telefonnummer, i sektionen Telefon på din Google-konto. Klik eller tryk på tjenesten for at få flere oplysninger eller foretage ændringer.
Andre Google-tjenester, der benytter telefonnumre, er muligvis ikke angivet på denne side. Du kan ændre dit telefonnummer i indstillingerne for visse tjenester, f.eks. nedenstående:
- Totrinsverificering
- Kalender: Se, hvordan telefonnumre anvendes
- Chrome: Se, hvordan telefonnumre anvendes
- Google Pay
- Google My Business
Vælg, hvordan dit nummer kan anvendes
Hvis du vil se dine valgmuligheder for en bestemt tjeneste, kan du gå til indstillingerne for tjenesten. Du kan gå til support.google.com, hvis du har brug for hjælp.
Gør det nemmere at logge ind på og gendanne konti
Du kan bruge dit telefonnummer til at:
- Logge ind på din konto bestemte steder. Se, hvordan du logger ind med dit telefonnummer.
- Få adgang til din konto igen, hvis du har problemer med at logge ind. Du kan f.eks. modtage en sms med en kode til at nulstille din adgangskode. Få flere oplysninger om telefonnumre til gendannelse.
Giv andre mulighed for at kontakte dig
Du kan administrere, hvem der kan se dit telefonnummer. Du kan ændre, hvem der kan se dit nummer, under Om mig.
Se, hvordan dit telefonnummer kan gøre det nemmere for andre at finde dig og komme i kontakt med dig i Googles tjenester. Du kan ændre disse indstillinger i sektionen Telefon på din Google-konto.
Aktivér eller deaktiver "Bedre annoncer og Google-tjenester"
Denne indstilling gør det muligt at anvende dit telefonnummer i Googles tjenester med henblik på at vise dig annoncer, der er relevante for dig. Hvis du ikke vil se tilpassede annoncer, skal du deaktivere indstillingen.
- Åbn din Google-konto.
- Klik på Personlige oplysninger øverst eller til venstre.
- Klik på Telefon i sektionen "Kontaktoplysninger".
- Vælg det telefonnummer, du vil ændre.
- Aktivér eller deaktiver "Bedre annoncer og Google-tjenester" under "Præferencer".
Hvis "I alle Google-tjenester" er angivet på siden "Telefon", kan dette nummer bruges i alle dine Google-tjenester.
Tjek, om dit nummer bruges på denne måde
- Gå til sektionen Telefon på din Google-konto.
- Kig efter "I alle Google-tjenester" ud for "Anvendelse".
Stop med at bruge dit telefonnummer i Google-tjenester
- Gå til sektionen Telefon på din Google-konto.
- Ud for dit telefonnummer skal du vælge Slet Fjern nummer.
- Gå til sektionen Telefonnummer til gendannelse på din Google-konto, og tilføj dit nummer igen.
- Hvis du vil fortsætte med at bruge dit telefonnummer i andre Google-tjenester, skal du gå til disse tjenester og tilføje det igen.
Verificer dit telefonnummer
Når du opretter en Google-konto, kan du oplyse dit telefonnummer til Google. Hvis du gør det, verificerer vi, at nummeret tilhører dig, og vi forsøger at verificere det igen med jævne mellemrum for at sikre, at det stadig er dit. Få flere oplysninger om, hvordan du verificerer dit telefonnummer.
Google sælger ikke dine personlige oplysninger, herunder dit telefonnummer, til nogen. Du kan få flere oplysninger på privacy.google.com.