Log ind ved hjælp af app-adgangskoder

En app-adgangskode er en 16-cifret adgangskode, som giver enheder eller apps fra andre udbydere end Google adgang til din Google-konto. App-adgangskoder kan kun bruges til konti, hvor totrinsbekræftelse er aktiveret.

Hvornår du skal bruge app-adgangskoder

Du kan beskytte din konto ved at bruge "Log ind med Google" til at knytte apps til din Google-konto. Hvis den app, du bruger, ikke giver dig denne mulighed, kan du enten:

  • Bruge app-adgangskoder til at få adgang til din Google-konto
  • Skifte til en mere sikker app

Opret og brug app-adgangskoder

Bemærk! Hvis du bruger totrinsbekræftelse og ser fejlmeddelelsen "Adgangskoden er forkert", når du prøver at få adgang til din Google-konto, kan en app-adgangskode muligvis løse problemet.

  1. Gå til din Google-konto.
  2. Klik på Sikkerhed i navigationspanelet til venstre.
  3. Klik på App-adgangskoder i panelet "Login på Google". Hvis denne mulighed ikke vises, kan det skyldes følgende:
    • Totrinsbekræftelse er ikke konfigureret på din konto.
    • Totrinsbekræftelse er kun konfigureret til sikkerhedsnøgler.
    • Din konto er oprettet via dit arbejde, din skole eller en anden organisation.
    • Du har aktiveret Avanceret beskyttelse på din konto.
  4. Klik på Vælg app nederst på siden, og vælg den app, du bruger.
  5. Klik på Vælg enhed, og vælg den enhed, du bruger.
  6. Vælg Generer.
  7. Følg vejledningen for at angive app-adgangskoden. App-adgangskoden er den 16-cifrede kode i den gule bjælke på din enhed.
  8. Vælg Udfør.

Du behøver som regel kun at angive en app-adgangskode én gang pr. app eller enhed, så du skal ikke bekymre dig om at huske den.

Hvorfor du kan få brug for en app-adgangskode

Når du bruger totrinsbekræftelse, kan nogle apps eller enheder blive forhindret i at få adgang til din Google-konto. Med app-adgangskoder kan du give blokerede apps eller enheder adgang til din Google-konto.

Tip! Knyt apps til din Google-konto, når det er muligt, ved at vælge muligheden "Log ind med Google", som findes i mange apps.

Tilbagekaldelse af app-adgangskoder efter ændring af adgangskode

For at beskytte din konto tilbagekaldes app-adgangskoder, når du ændrer adgangskoden til din Google-konto. Du kan altid oprette en ny app-adgangskode, hvis du vil fortsætte med at bruge en app sammen med din Google-konto.

Tip! Hvis appen tilbyder funktionen "Log ind med Google", anbefaler vi, at du bruger den til at knytte appen til din Google-konto.

Har du glemt din app-adgangskode?

Hver app-adgangskode bruges kun én gang. Du kan altid generere en ny app-adgangskode, når du skal bruge en – også til en enhed eller app, som du tidligere har godkendt.

Kan du stadig ikke logge ind?

Hvis du bruger en app, der ikke er udviklet af Google, og ikke kan logge ind, er loginprocessen for den pågældende app muligvis ikke sikker. Prøv at opdatere til den nyeste version af appen, og kig efter muligheden "Log ind med Google", som findes i mange apps. Du kan også overveje at skifte til en mere sikker app

Løs problemer med Microsoft Outlook

Hvis du har problemer med at logge ind på din Google-konto med Microsoft Outlook, kan du gøre følgende:

  1. Brug "Log ind med Google"
    • Prøv at logge ind på Outlook ved hjælp af brugernavnet til din Google-konto. Sørg for, at du bruger den nyeste version af Outlook-appen eller -programmet.
  2. Brug en app-adgangskode
    • Hvis totrinsbekræftelse er aktiveret på din Google-konto, og du ikke kan bruge "Log ind med Google", kan du bruge en app-adgangskode.