Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Log ind ved hjælp af app-adgangskoder

En app-adgangskode er en 16-cifret adgangskode, der giver en app eller enhed adgang til din Google-konto. Hvis du bruger totrinsbekræftelse og ser fejlen "forkert adgangskode", når du forsøger at få adgang til din Google-konto, kan en app-adgangskode muligvis løse problemet. Som regel behøver du kun at indtaste en app-adgangskode én gang pr. app eller enhed, så du skal ikke bekymre dig om at huske den.

Bemærk! Hvis du har iOS 8.3 på din iPhone eller OSX 10.10.3 på din Mac, behøver du ikke længere at bruge app-adgangskoder til totrinsbekræftelse.

Derfor kan du få brug for en app-adgangskode

Når du tilmelder dig totrinsbekræftelse, sender vi dig normalt verifikationskoder. Men disse koder fungerer ikke sammen med visse apps og enheder, såsom Gmail på din iPhone eller iPad, Thunderbird og Outlook. I stedet skal du godkende appen eller enheden, første gang du bruger den til at logge ind på din Google-konto, ved at generere og indtaste en app-adgangskode.

Sådan genererer du en app-adgangskode
  1. Gå til siden App-adgangskoder. Du bliver muligvis bedt om at logge ind på din Google-konto.
  2. Klik på Vælg app nederst på siden, og vælg den app, du bruger.
  3. Klik på Vælg enhed, og vælg den enhed, du bruger.
  4. Vælg Generer.
  5. Følg vejledningen for at indtaste app-adgangskoden (den 16-cifrede kode i den gule bjælke) på din enhed.
  6. Vælg Udfør.

Når du er færdig, vil du ikke se app-adgangskoden igen. Men du vil kunne se en liste over de apps, du har oprettet app-adgangskoder for.

Bemærk! Det kan muligvis ikke lade sig gøre at oprette en app-adgangskode til mindre sikre apps. Få flere oplysninger om, hvordan du tillader mindre sikre apps.

Har du glemt din app-adgangskode?

Hver app-adgangskode bruges kun én gang. Men du kan altid generere en ny app-adgangskode, når du skal bruge en – også for en enhed eller app, som du har godkendt før.

Kan du stadig ikke logge ind?

Hvis du stadig har problemer med at få adgang til din Google-konto, kan du gå til siden vedrørende problemer med at logge ind med totrinsbekræftelse for at få hjælp til en bestemt enhed.