Om indførelse af en betinget daglig forbrugsgrænse på Google Ads-konti

Hvis der indføres en betinget daglig forbrugsgrænse på din Google Ads-konto, fastsættes der en grænse for, hvor stort et beløb du kan bruge pr. dag på alle dine annoncekampagner.

Hvad kan du forvente?

Hvis der indføres en betinget daglig forbrugsgrænse på din konto, bliver du informeret om den nye grænse via notifikationer på kontoen. Denne forbrugsgrænse har forrang frem for de kampagnebudgetter, du har angivet.

Forbrugsgrænser har ingen betydning for dine annoncekampagners effektivitet, men når den betingede daglige forbrugsgrænse er nået, ophører visningen af dine annoncer. Dine annoncekampagner forbliver aktive, mens forbrugsgrænsen er aktiveret, og annoncevisningen genoptages automatisk dagen efter.

Hvorfor indfører vi en betinget daglig forbrugsgrænse på konti? 

Vores målsætning er at tilbyde et sikkert økosystem for Google Ads, som både brugerne og annoncørerne kan have tillid til. Hvis der via vores systemer registreres unormal aktivitet på en konto, medfører det under visse omstændigheder, at der automatisk indføres en betinget daglig forbrugsgrænse, som ikke kan overskrides, før der er angivet flere oplysninger om kontoen.  

Hvis vi registrerer annoncøradfærd, som kan være til fare for brugerne, Google eller vores partnere, indfører vi i nogle tilfælde en midlertidig forbrugsgrænse på Google Ads-kontoen, mens vi undersøger sagen. Hvis vi fastslår, at den pågældende adfærd på kontoen ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, bliver forbrugsgrænsen fjernet. Få flere oplysninger om, hvornår konti bliver sat på pause midlertidigt med henblik på undersøgelse.

Hvad kan du gøre for at få forbrugsgrænsen fjernet?

Du kan få forbrugsgrænsen fjernet på følgende måder:

  1. Du kan fuldføre processen til annoncørverificering, hvis du er blevet bedt om at gøre det (følg linket i den notifikation, der vises på kontoen, for at komme godt i gang).
  2. Du kan sørge for at vise annoncer, der overholder Google Ads-politikkerne, i undersøgelsesperioden. 

For at fuldføre verificeringsprocessen skal du gøre følgende:

  1. Svare på et par grundlæggende spørgsmål om din Google Ads-konto og din virksomhed
  2. Få din identitet verificeret

Du skal muligvis også indsende dokumentationsmateriale, som bliver gennemgået inden for 5-7 hverdage. Når processen til annoncørverificering er fuldført, bliver den betingede daglige forbrugsgrænse på din konto muligvis fjernet inden for 1 hverdag. Du bliver orienteret via en notifikation på kontoen. Få flere oplysninger om, hvordan du fuldfører processen til identitetsverificering

Bemærk! Hvis du bliver bedt om at fuldføre processen til annoncørverificering for at få den betingede daglige forbrugsgrænse ophævet, er der ingen deadline for, hvornår denne proces skal være fuldført. Du behøver med andre ord ikke overholde den tidsfrist på 30 dage, der er angivet på siden om annoncørverificering.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13369741385712498465
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false