Kommende og seneste opdateringer af retningslinjer for annoncer

Denne side giver en oversigt over de seneste og kommende opdateringer af retningslinjerne for annoncer i vores retningslinjer for annoncørvenligt indhold. Du kan få flere oplysninger om andre opdateringer af YouTubes politikker her.

Seneste opdateringer

Opdateringer fra de seneste 3 måneder

 

April 2024

Vi viser eksempler på ekstreme ukvemsord og hadefuldt sprog eller nedsættende ord i sektionen "Ingen annonceindtægt" i retningslinjerne for annoncørvenligt indhold for at gøre vores eksisterende politik mere tydelig. Der er ikke foretaget nogen ændringer af politikken, hvilke ord vi betragter som "ekstreme ukvemsord", eller hvordan dine videoer gennemgås for annoncørvenlighed.
 

Januar 2024

Vi har opdateret vores retningslinjer for følsomme begivenheder, bl.a. for at præcisere, at indhold, der profiterer på eller udnytter en følsom begivenhed, ikke må generere indtægt. Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.
 

November 2023

Vi har opdateret vores retningslinjer, der gælder specifikt for voksenindhold, på to områder:

  • Amning: indhold med amning, hvor et barn er til stede, kan nu generere annonceindtægter, også selvom der vises synlig areola. Tidligere var det kun muligt at tjene penge på sådant indhold, hvis der ikke var synlig areola. Derudover kan miniaturebilleder med amning, der har fokus på bryster uden synlig areola, nu generere annonceindtægter.
  • Sensuel dans: ikke-seksuelt udpenslet dans, der involverer rytmiske kropsbevægelser, f.eks. twerking eller tæt dans, samt dans med kortvarig minimal påklædning kan nu generere annonceindtægter. Tidligere var det ikke muligt at tjene penge på sådant indhold.

Vi foretager denne ændring af vores retningslinjer for voksenindhold for at give youtubere mulighed for at generere annonceindtægter på indhold, der viser ikke-seksuelt udpenslet dans, f.eks. twerking, samt indhold, der er relateret til amning.

Artiklen Gaming og indtægtsgenerering er blevet opdateret, så den afspejler disse politikopdateringer.

Tidligere opdateringer

Opdateringer, der er over 3 måneder gamle

2023

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (oktober 2023)

Vi har opdateret navnet på vores politik vedrørende "Skadelige eller farlige handlinger" til "Skadelige handlinger og upålideligt indhold". Vi har også tilføjet formuleringer for at præcisere, at indhold med påstande, der kan påvises at være falske og i væsentlig grad kan underminere deltagelse i eller tillid til en valgproces eller demokratisk proces, ikke genererer annonceindtægter. Det kan f.eks. være oplysninger om offentlige afstemningsprocedurer, kvalificering af politiske kandidater på baggrund af alder eller fødested, valgresultater eller deltagelse i folketælling, der er i strid med den officielle regerings registreringer. Indhold, der citerer falske påstande inden for dette område, og som gør det klart, at de er falske, f.eks. kommenterende, oplysende eller dokumentarisk indhold, kan generere annonceindtægter.

Vi har ikke ændret, hvordan vi håndhæver denne politik, hvilket betyder, at der ikke er nogen ændring i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (september 2023)

 Vi har opdateret vores retningslinjer vedrørende kontroversielle emner. 

  • Dette giver youtubere mulighed for at få større annonceindtægter på indhold, der diskuterer emner såsom abort og seksuelt misbrug af voksne. Det betyder, at youtubere kan tjene penge på indhold, der diskuterer disse emner uden udpenslende detaljer. Vi ved, at videoer, der omhandler emner som disse, kan være en nyttig ressource for brugerne, så vi vil sikre os, at kontroversielle emner, som diskuteres på en ikke-beskrivende og ikke-udpenslet måde, ikke bliver begrænset på grund af deaktivering af indtægtsgenerering. Vi er også meget opmærksomme på, at nogle youtuberfællesskaber føler, at de får flere gule ikoner, fordi de uploader indhold om emner, som har en uforholdsmæssig stor betydning for indtægtsgenereringen. Vi håber, at disse ændringer kan give alle youtubere mere plads til at diskutere disse emner og på samme tid stadig være kvalificerede til annonceindtægter. 
  • Derudover ensretter vi vores retningslinjer for annoncørvenligt indhold vedrørende spiseforstyrrelser med YouTubes retningslinjer for fællesskabet. Indhold, der fokuserer på spiseforstyrrelser og deler triggere (f.eks. vejledninger til at overspise, skjule eller hamstre mad eller misbruge afføringsmidler), optjener ikke annonceindtægter. 
    • Denne ændring sikrer, at annonceindtjening ikke bliver et incitament til sådant indhold, og at vores retningslinjer for indtægtsgenerering og retningslinjer for fællesskabet fortsat er på linje. 
    • Vær opmærksom på, at ændringen ikke påvirker oplysende eller dokumentarisk indhold og indhold fra personer, der har haft en spiseforstyrrelse, hvis indholdet refererer til disse aspekter af at have en spiseforstyrrelse uden at promovere sådanne aktiviteter.

Artiklen Gaming og indtægtsgenerering er blevet opdateret, så den afspejler disse politikopdateringer.

Se vores Creator Insider-video for at få flere oplysninger om denne opdatering.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (marts 2023)

Vi har opdateret vores retningslinjer vedrørende upassende sprog. Ukvemsord (f.eks. f-ordet), der bruges i de første 7 sekunder eller størstedelen af videoen, kan muligvis generere begrænset annonceindtægt og ikke ingen annonceindtægt, som det tidligere blev annonceret nedenfor. Brugen af ord som "bitch", "svin", "røvhul" og "lort" i videoindholdet kvalificerer sig til grønne ikoner. Ukvemsord, der bruges inden for de første 8-15 sekunder, kan nu generere annonceindtægter. Vi har også præciseret vores vejledning i, hvordan ukvemsord i musik behandles. Stærke ukvemsord, der bruges i musik i baggrunden, baggrundsnumre og intro-/outromusik, kan generere annonceindtægter.

2022

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (november 2022)

Vi har opdateret vores retningslinjer for at gøre sproget tydeligere, foretage specifikke ændringer af selve retningslinjerne og foretage ændringer af kriterierne for annonceegnethed. Nedenfor kan du se, hvilke retningslinjer det handler om, og ikke-udtømmende eksempler på, hvad der bliver ændret:

  • Voksenindhold
    • Miniaturebilleder, titler og videoer modtager ikke annonceindtægter, hvis de indeholder seksualiseret tekst (såsom links til indhold til personer over 18 år), uanstændigt sprog, billeder (såsom ægte eller animerede baller med minimal tildækning), lyd (f.eks. deling af seksuelle tips eller arbejdserfaringer) og seksuelt tilfredsstillende handlinger (f.eks. dyr, der parrer sig, eller implicitte seksuelle handlinger).
    • Håndhævelsen af politikker om klassisk kunst, der skildrer seksuelle aktiviteter, sensuel dans eller seksuel oplysning uden hensigt om at skabe seksuel ophidselse, forbliver uændret, og indholdet kan modtage annonceindtægter.
  • Vold 
    • Ikke-udpenslet skildring af lig, der vises uden kontekst, gaming-relateret vold rettet mod virkelige navngivne personer eller handlinger, som er produceret til at chokere (f.eks. et brutalt massedrab), og visning af antydede dødsfald (f.eks. bombning af en bygning med mennesker indeni) modtager ikke annonceindtægter.
    • Standardspil, der viser blodige skader efter de første 8 sekunder, ikke-udpenslede tragedier og følgerne af dem (f.eks. optagelser af en oversvømmet by) eller politibeslaglæggelser som en del af lovhåndhævelsen, kan modtage annonceindtægter.
  • Skadelige eller farlige handlinger 
    • Farlige handlinger, hvor mindreårige deltager eller er ofre (f.eks. mindreårige, der deltager i eksperimenter eller udfordringer med stunts, som er uegnede for børn), modtager ikke annonceindtægter.
  • Følsomme begivenheder
    • Alle emner, der er relateret til organisationer indenfor narkohandel (DTO, Drug Trade Organizations), og udenlandske terrororganisationer (FTO, Foreign Terrorist Organizations), vil høre til under Skadelige eller farlige handlinger i stedet for Følsomme begivenheder.
    • Sproget i politikken vedrørende følsomme begivenheder er blevet opdateret for at sikre, at det er klart og forståeligt. Håndhævelsen af politikken er uændret. 
  • Upassende sprog
    • Vores tilgang til ukvemsord bliver ændret. Alle former for ukvemsord behandles nu på samme måde, hvilket betyder, at de ikke differentieres ud fra alvorlighedsgrader (f.eks. let, moderat, stærkt eller ekstremt), og vi behandler ikke længere "helvede" og "fandens" som ukvemsord. Derfor modtager indhold med ukvemsord, der bruges i titlen, miniaturebillederne, i de første 7 sekunder af videoen eller konsekvent i hele videoen, ikke annonceindtægter.
    • Indhold med ukvemsord, der bruges efter de første 8 sekunder, kan modtage annonceindtægter. Vores holdning til, at det ikke er muligt at tjene penge på indhold, hvor der er ukvemsord hele vejen igennem eller i størstedelen af videoen, ændres ikke.
  • Rusmidler og narkotikarelateret indhold
    • Indhold med brug af stoffer og indtagelse af stoffer, f.eks. injektioner eller rygning af joints i gamingindhold, modtager ikke annonceindtægter. 
    • Handel med eller omtale af stoffer i gamingindhold kan modtage annonceindtægter.

Vi indfører også nye retningslinjer under Muliggørelse af uærlig adfærd. Følgende indhold bliver nu omfattet af "Dette indhold genererer ikke annonceindtægt": 

  • At udgive sig for at være en medarbejder i en detailbutik uden ejerens tilladelse eller overtræde butikkens adfærdskodeks (f.eks. ved at blive efter lukketid). 
  • At bruge eller opfordre til at bruge hackingsoftware i konkurrencerelateret e-sport.

Artiklen Gaming og indtægtsgenerering er blevet opdateret sideløbende for at afspejle disse politikopdateringer.
 

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (oktober 2022)

Siden med retningslinjerne for annoncørvenligt indhold er blevet opdateret for at tydeliggøre for youtuberfællesskabet, at de aktuelt beskrevne retningslinjer for indtægtsgenerering på videoniveau gælder for både VOD-formater (videoer i langt format) og Shorts-formater. Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på. Vi vil orientere om eventuelle opdateringer, når og hvis det bliver aktuelt. Du kan få flere oplysninger om, hvornår indtægtsdeling fra Shorts-annoncer begynder her.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (august 2022)

Vi har opdateret vejledningen til indtægtsgenerering i forbindelse med indhold, der kan være skadeligt eller farligt. Der må ikke køres annoncer på uploads, der viser selvtægt. 

Siden Retningslinjer for annoncørvenligt indhold er blevet opdateret for at afspejle dette. Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold vedrørende upassende indhold for børn og familier (april 2022)

Vi har for nylig opdateret retningslinjerne for indhold, der er "lavet til børn". Det har vi gjort for at gøre det nemmere for youtuberne at finde ud af, hvad der er egnet til annoncer, og hvad der ikke er. Vi har tilføjet en ny retningslinje, der hedder "Indhold, der er upassende for børn og familier". Den er inddelt i tre kategorier: "Indhold, der opfordrer til negativ adfærd", "Indhold, der er rettet mod børn, men som er uegnet for børn" og "Chokerende indhold rettet mod børn". 

Opdateringer vedrørende krigen i Ukraine (marts 2022)

Vi har lagt vejledning vedrørende den igangværende krig i Ukraine op på siden med retningslinjerne for annoncørvenligt indhold: 

På grund af krigen i Ukraine er indhold, der udnytter, afviser eller billiger krigen, indtil videre ikke kvalificeret til indtægtsgenerering. Formålet med denne opdatering er at tydeliggøre og i nogle tilfælde udvide vores vejledning på de steder, hvor den vedrører denne krig.

2021

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold vedrørende voksenindhold (december 2021)

Vi har opdateret vejledningen til indtægtsgenerering i forbindelse med indhold med genstande, der er relateret til kønsidentitet. Uploads med fremvisning af genstande, der ligner kønsdele, f.eks. bryster eller penisser, uden at vise nøgenhed, og som youtubere bruger som hjælpemidler, når de fortæller om deres oplevelser med kønsdysfori, må gerne vise annoncer.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold vedrørende skadelige eller farlige handlinger (oktober 2021)

Vi har opdateret vores retningslinjer, så de omfatter mere tydelige eksempler på de følgende politikområder: Voksenindhold, Vold, Chokerende indhold, Hadefuldt og nedsættende indhold, Følsomme begivenheder, Skydevåbenrelateret indhold, Rusmidler og narkorelateret indhold. Vi har også tilføjet et nyt afsnit om definitioner for at præcisere de termer, der bruges i retningslinjerne.

Desuden præsenterer vi en ny retningslinje: Muliggørelse af uærlig adfærd. Dette giver vejledning om kvalifikation til annoncevisning i forbindelse med indhold, der er relateret til ulovlig indtrængen, snyd eller computerhacking, som enten udføres af personlige grunde eller mod betaling.

Vi flytter også vores retningslinjer for indtægtsgenerering af COVID-19-relateret indhold fra en forhenværende separat side til retningslinjerne for annoncørvenligt indhold for at gøre det nemmere at gennemgå indholdet. Besøg på den forhenværende side omdirigerer til retningslinjerne for annoncørvenligt indhold.

Artiklen Gaming og indtægtsgenerering er blevet opdateret sideløbende for at afspejle disse politikopdateringer.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold vedrørende skadelige eller farlige handlinger (oktober 2021)

Til november opdaterer vi vores vejledning til indtægtsgenerering i forbindelse med misinformation om klimaforandringer. Denne opdatering skal gøre det mere tydeligt, at der ikke må vises annoncer i indhold, der promoverer påstande, som er i strid med den videnskabelige konsensus angående klimaforandringer. Der må fortsat vises annoncer i forbindelse med oplysende, dokumentarisk eller nyhedsrelateret indhold om klimaforandringer.

Gå til Hjælp til Google Ads her for at få flere oplysninger om denne opdatering.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold vedrørende skydevåbenrelateret indhold (september 2021)

Vi præciserer vores eksisterende retningslinjer for indtægtsgenerering vedrørende skydevåbenrelateret indhold. Det er tilladt at vise annoncer på indhold om adskillelse og samling af våben med henblik på vedligeholdelse. Vi udvider også vores retningslinjer for andre typer indhold med skydevåben.

I oktober opdateres siden med retningslinjer for annoncørvenligt indhold under Skydevåbenrelateret indhold for at afspejle dette.

Opdateringer af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold vedrørende vold (juli 2021)

Vi opdaterer vores vejledning til indtægtsgenerering i forbindelse med vold. Denne opdatering skal gøre det mere tydeligt, at der ikke må vises annoncer i indhold med optagelser, hvor dyr lider nød forårsaget af menneskelig indgriben.

Opdateringer af flere politikker i artiklerne "Retningslinjer for annoncørvenligt indhold" og "Gaming og indtægtsgenerering" (april 2021)

Baseret på feedback fra youtubere og annoncører har vi opdateret vores retningslinjer, så vi både gør det muligt, at mere indhold kan kvalificere sig til fuld indtægtsgenerering (grønt ikon), og sørger for at opretholde branchestandarderne for annoncører. 
 
For det første øger vi muligheden for indtægtsgenerering i forbindelse med oplysende, dokumentarisk og nyhedsrelateret indhold, som kan omfatte voldelige interaktioner med ordensmagten, rusmidler og stofrelateret indhold eller følsomme begivenheder. Vi øger også muligheden for indtægtsgenerering i forbindelse med kontroversielle emner, hvor videoer indeholder ikke-udpenslede, objektive diskussioner af sådanne emner. 
 
For det andet udvider vi også indtægtsgenerering til at omfatte voksentemaer, der behandles i en humoristisk kontekst (f.eks. romantik eller vittigheder om dating) og via brugen af moderate ukvemsord (f.eks. lort og bitch) inden for de første 30 sekunder.

Derudover har vi føjet flere eksempler til de følgende sektioner i retningslinjerne for annoncørvenligt indhold for at gøre deres budskab tydeligere: "Voksenindhold", "Skadelige eller farlige handlinger" og "Skydevåbenrelateret indhold".
 
Sektionen "Tips til indtægtsgenerering på gamingvideoer" i artiklen Gaming og indtægtsgenerering er blevet opdateret sideløbende for at afspejle opdateringerne af disse politikker.

Tilføjelser i retningslinjerne vedrørende "Upassende sprog", "Vold", "Rusmidler og narkorelateret indhold" samt en opdatering af vores politik for indtægtsgenerering på indhold relateret til COVID-19 (februar 2021)

Artiklen om retningslinjerne for annoncørvenligt indhold omfatter nu yderligere eksempler i afsnittet "Du kan aktivere annoncer for dette indhold" for retningslinjerne vedrørende "Upassende sprog", "Vold", "Rusmidler og stofrelateret indhold".

Derudover er der blevet lavet opdateringer af artiklen Opdatering vedrørende indtægtsgenerering på COVID-19-indhold samt afsnittet "Skadelige eller farlige handlinger" i retningslinjerne for annoncørvenligt indhold for at uddybe vejledningen om vaccinerelateret indhold.

Oprettelse af en ny side, hvor retningslinjerne for annoncørvenligt indhold i forhold til gamingindhold bliver beskrevet (januar 2021)

For at gøre retningslinjerne for annoncørvenligt indhold mere forståelige for youtubere, der laver gamingindhold, har vi udgivet en ny side, der sætter emnet gaming og indtægtsgenerering i kontekst. 

Denne nye side er blevet oprettet for at gøre vores retningslinjer for gamingindhold nemmere at forstå og for at hjælpe vores gamingyoutubere med selvklassificering. 

Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på. 

Opdateringer af flere sektioner i retningslinjerne for annoncørvenligt indhold med flere oplysninger og eksempler. Artiklen "Klassificer dit indhold ved hjælp af selvklassificering" er nu udfaset (januar 2021)

Artiklen Retningslinjer for annoncørvenligt indhold er nu blevet opdateret med flere vejledninger til og eksempler på selvklassificering. Derfor er artiklen "Klassificer dit indhold ved hjælp af selvklassificering" blevet udfaset. 

Nye, detaljerede eksempler under "Du kan aktivere annoncer, men kun brands, som tilvælger det, vil vise annoncer" (begrænsede annoncer) og "Du bør deaktivere annoncer for dette indhold" (ingen annoncer) præciserer, hvilket indhold der er omfattet af politikkerne for "Voksenindhold" og "Hadefuldt og nedsættende indhold". Vi har også adskilt politikkerne vedrørende "Følsomme begivenheder" og "Kontroversielle emner" for at sikre granuleret og gennemsigtig vejledning til politikkerne. 

Vi har foretaget mindre tilføjelser til politikkerne for skadelige eller farlige handlinger for at komme med flere eksempler på, hvilket indhold der vil vise begrænsede eller ingen annoncer. 

Vi har tilføjet en ny note til politikkerne for "Opildnende og nedværdigende", "Tobaksrelateret indhold" samt "Familieindhold med temaer for voksne" for at informere læserne om, at disse er samlet under andre politikker i spørgeskemaet til selvklassificering i YouTube Studio.

Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

2020

Opdateringer til flere sektioner i "Klassificer dit indhold ved hjælp af selvklassificering" med flere oplysninger og eksempler (oktober 2020)

Artiklen Klassificer dit indhold ved hjælp af selvklassificering indeholder nu mere omfattende eksempler i "Du kan aktivere annoncer for dette indhold", så det bliver tydeligere, hvilket indhold der er omfattet af politikkerne for "Vold" og "Voksenindhold". Vi har også tydeliggjort definitionen på "følsomme begivenheder" og "fokus" i sektionen "Kontroversielle emner og følsomme begivenheder".

Vi har foretaget mindre ændringer af sektionerne "Skadelige eller farlige handlinger" og "Upassende sprog" for at præsentere flere eksempler på practical jokes, der medfører følelsesmæssig skade, og for at tydeliggøre, at hyppig brug af stærke ukvemsord kan resultere i begrænsede eller ingen annoncer. 

Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

Tilføjelse af vejledning om nyhedsrelateret indhold til retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (august 2020)

Retningslinjerne i sektionerne Vold og Kontroversielle emner og følsomme begivenheder bliver tydeliggjort ved at forklare, hvordan vores politikker påvirker nyhedsrapportering i forbindelse med aktuelle begivenheder. 

Denne opdatering foretages i august.

Tilføjelse af "Chokerende indhold" til retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (august 2020)

Retningslinjerne for chokerende indhold er en præcisering af den eksisterende politik og har fokus på indhold, der kan virke rystende, skabe væmmelse eller chokere seere. Vi foretager denne ændring for at øge youtubernes forståelse af, hvilket indhold der ikke kan vises annoncer på.

Der bliver tilføjet en ny sektion i spørgeskemaet til selvklassificering. Der bliver også føjet opdateringer til retningslinjerne for annoncørvenligt indhold og til Klassificer dit indhold ved hjælp af selvklassificering i august for at give youtuberne så mange detaljer som muligt. 

Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

Opdateringer af "Upassende sprog" (juni 2020)

Ordlyden i denne sektion er blevet ændret for at præcisere, at ukvemsord med stavefejl i en titel eller et miniaturebillede, der har til formål at censurere upassende sprog, vil resultere i begrænsede eller ingen annoncer. Youtubere kan se den opdaterede ordlyd her.  

Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

Opdateringer til artiklen "Klassificer dit indhold ved hjælp af selvklassificering" (maj 2020)

Denne artikel indeholder nu eksempler på indholdstyper, der hører ind under hver af valgmulighederne i det spørgeskema, du finder på din konto. Vi har også inkluderet definitioner af nøglebegreber, f.eks. nøgenhed, som der henvises til i spørgeskemaet.

Der er ikke sket nogen politikændringer, så du vil ikke opleve nogen forskel i den måde, dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed på.

Opdateringer vedrørende COVID-19 (april 2020)

Indhold, der refererer til og/eller handler om COVID-19, og som overholder vores retningslinjer for annoncørvenligt indhold og vores retningslinjer for fællesskabet, kan nu generere indtægt (det grønne ikon vises). Du kan finde flere oplysninger om at tjene penge på indhold, der omhandler COVID-19, her.

Opdateringer af sektionerne "Kontroversielle emner og følsomme begivenheder" og "Upassende sprog" (februar 2020)

Denne artikel indeholder nu en mere fyldestgørende liste over emner, der betragtes som kontroversielle, samt en forklaring af, hvordan vi definerer følsomme begivenheder. Vi har også tydeliggjort vores retningslinjer om upassende sprog.

Der er ikke sket nogen politikændringer, hvilket betyder, at der ikke bør ske nogen ændringer af, hvordan dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed.

2019

Opdatering af retningslinjerne for annoncørvenligt indhold (juni 2019)

Denne artikel indeholder nu flere eksempler på indhold, der vil få begrænsede eller ingen annoncer. 

Der er ikke sket nogen politikændringer, hvilket betyder, at der ikke bør ske nogen ændringer af, hvordan dine videoer bliver tjekket for annoncørvenlighed.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10651640796977594505
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false