Se, hvordan du bruger udvidede Analytics-rapporter

I YouTube Analytics kan du klikke på AVANCERET TILSTAND eller SE MERE under rapporter for at få specifikke data, sammenligne effektivitet og eksportere data.

Analytics "Advanced Mode" in YouTube Studio

Brug den udvidede rapport

en nummereret menuoversigt over den udvidede rapport med analysedata

Sammenhold numrene på de følgende funktioner med billedet ovenfor for at lære at bruge den udvidede rapport.

1. Skift for at se analysedata for en bestemt video, gruppe eller playliste.

2. Filtrér data efter geografi, abonnementsstatus med mere.

3. Rediger den valgte metric i diagrammet.

4. Vælg en sekundær metric.

5. Vælg en dimension for at opdele dine data på en anden måde.

6. Eksportér din rapport.

7. Sammenlign forskellige videoer, grupper eller tidsrum.

8. Rediger datointervallet.

9. Se flere dimensioner.

10. Skift diagramtype.

11. Skift mellem daglige, ugentlige, månedlige og årlige visninger.

12. Peg på diagrammet for at få flere oplysninger.

13. Føj en metric til tabellen.

14. Vælg en specifik video.

Filtrér efter geografisk område

Brug filteret Geografi til at se data for et specifikt land/område.

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Analytics i menuen til venstre.
  3. Under en rapport skal du klikke på AVANCERET TILSTAND eller SE MERE.
  4. Øverst på siden skal du klikke på Geografi og vælge de lokationer/regioner, du vil se data for. Bemærk! Du kan klikke på udvalgte lokationer/regioner for at se en oversigt over specifikke data.

Se data efter alder og køn

Brug dimensionerne Seerens alder og Seerens køn til at se, hvor meget af din trafik der kommer fra de forskellige demografiske grupper.

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Analytics i menuen til venstre.
  3. Under en rapport skal du klikke på AVANCERET TILSTAND eller SE MERE.
  4. Vælg Seerens alder øverst på siden for at se data for seere i alle aldre fra 13 år til over 65 år, eller vælg Seerens køn for at se data for Kvinder, Mænd eller Brugerspecificeret.

Andre tilgængelige datadimensioner i YouTube Analytics

Du kan også følge ovenstående vejledning for at hente data efter:
  • Video
  • Trafikkilde
  • Geografi
  • Seerens alder
  • Seerens køn
  • Nye og tilbagevendende seere
  • Dato
  • Sådan tjener du penge
  • Abonnementsstatus
  • Abonnementskilde
  • Playliste
  • Enhedstype
  • Annoncer på afspilningssiden
  • Transaktionstype
  • YouTube-produkt
  • Afspilningssted
  • Operativsystem
  • Undertekster
  • Sprog for videooplysninger
  • Lydspor
  • Brug af oversættelse
  • Elementtype for slutskærm
  • Element for slutskærm
  • Korttype
  • Kort
  • Delingstjeneste
  • Shorts-video
  • Indlæg
  • Produkt
  • Indholdstype
  • Havde premiere
  • Afspillertype

Bemærk! Navnet på et filter kan være overstreget, hvis det ikke er kompatibelt med den aktuelle visning, eller hvis din video ikke har nok trafik. Få flere oplysninger om nye og tilbagevendende seere.

Andre muligheder for udvidede rapporter

Rediger diagrammet

Rediger den valgte metric i diagrammet

Lige over diagrammet er der et felt, som viser, hvilken metric der er valgt til diagrammet. Klik på dette felt for at vælge en anden metric til dit diagram.

Opret et diagram med flere linjer

Du kan sætte kryds i felterne ud for de enkelte rækker i tabellen. Hvert afkrydset element har en tilsvarende linje i diagrammet. Rækken "I alt" er valgt som standard.

Rediger tabellen

Hent flere detaljer for en enkelt række

Du kan klikke på de rækker i rapporten, som er skrevet med blå tekst, for at se mere detaljerede data.
Hvis du f.eks. ser på trafikkilder, kan du klikke på resultater som "YouTube-søgning" for at se, hvilke specifikke søgninger der førte til trafik på din kanal.

Tilføj eller fjern metrics fra tabellen

Føj en metric til din rapport ved at bruge den blå plusknap .
Fjern en metric fra din rapport ved at vælge Mere ''og så Skjul metric.

Andre valgmuligheder

Skift mellem videoer

Analytics viser enten dit kanalnavn eller navnet på en video i øverste venstre hjørne. Klik på dette navn for at åbne en videovælger. Du kan søge efter en video efter navn, eller du kan vælge en på listen. Du kan også vælge en gruppe eller din kanal.
Du kan også holde markøren over en videotitel og vælge Analytics .

Sammenlign effektivitet

Vælg "Sammenlign med..." for at sammenligne videoer eller grupper. Du kan også ændre tidsrammer, rapport og metrics.
Tip! Gruppér flere videoer for at se deres samlede effektivitet på én gang. Få flere oplysninger om YouTube Analytics-grupper.

Eksportér data

Du kan eksportere data for at tjekke store mængder metrics på kanal- eller videoniveau. Hvis du er indholdsadministrator, kan du også downloade rapporter for flere kanaler eller bruge YouTube Analytics API til at downloade tilpassede rapporter. Downloadede rapporter har en begrænsning på 500 rækker. Brug YouTube Reporting API, hvis du vil downloade mere end 500 rækker data.

Eksportér data for en kanal eller video

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Analytics i menuen til venstre.
  3. Find den rapport, du vil downloade, og klik på AVANCERET TILSTAND, eller SE MERE.
  4. Foretag eventuelle ændringer i rapporten.
  5. Vælg Eksportér aktuel visning øverst, og vælg dit foretrukne filformat.

For at overholde GDPR har vi en ny politik for dataopbevaring. Rapporter fra CMS og Reporting API slettes 60 dage efter, at de er blevet offentliggjort på brugerfladen. Rapporter om historiske data i Reporting API er tilgængelige i 30 dage fra det tidspunkt, de genereres.

Slettet indhold i YouTube Analytics

YouTube fjerner slettede videoer, playlister og kanaler fra YouTube Analytics og YouTube Analytics API, når du anmoder om det. Data fra slettede elementer tælles stadig med i samlede statistikker og opgørelser. Brug opgørelserne i YouTube Analytics for at få et præcist tal.

Grupper

Grupper er en tilpasset samling af op til 500 af dine videoer, playlister eller kanaler. Med grupper kan du organisere lignende typer af indhold og se data for dem på ét sted.

Opret og administrer grupper

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Analytics i menuen til venstre.
  3. Klik på AVANCERET TILSTAND eller SE MERE for at se den udvidede Analytics-rapport.
  4. Klik på dit kanalnavn i søgefeltet øverst til venstre.
  5. Opret gruppe:
    1. Vælg fanen Grupper, og vælg derefter OPRET NY GRUPPE.
    2. Giv gruppen et navn, vælg videoer, og vælg Gem.
  6. Administrer grupper:
    1. Vælg fanen Grupper, og vælg derefter en gruppe.
    2. Du kan redigere, slette og downloade data for dine grupper.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4809696621664792859
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false