Jeg kan ikke downloade videoer

Tip! Du kan kun downloade videoer i YouTube-mobilapps. Denne funktion virker ikke i en webbrowser. Gennemgå vejledningen nedenfor for at få hjælp til at løse dit problem.

Tjek, at du er logget ind på YouTube Premium

Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, som er knyttet til dit YouTube Premium-medlemskab.
  • Prøv at logge ud og ind igen på den konto, der er tilknyttet YouTube Premium.
  • Tjek, at du får vist YouTube Premium-logoet (i stedet for YouTube-logoet). I YouTube-mobilappen eller på din computer skal du kunne se YouTube Premium-logoet i øverste venstre hjørne i din app eller browser.
Bruger du YouTube på et smart-tv?
  • Sørg for, at du er logget ind på dit tv med den Google-konto, som er knyttet til dit YouTube Premium-medlemskab.
  • Hvis du caster til dit tv, skal du sørge for, at du er logget ind på den korrekte konto på både tv'et og den computer eller mobilenhed, du bruger til at caste med. 
  • Hvis du bruger Google Home, skal du sørge for, at du er logget ind på den korrekte konto i Google Home-appen.

Tjek, at dit medlemskab ikke er udløbet

Sørg for, at dit YouTube Premium-medlemskab ikke er udløbet. Tryk på dit profilbillede > Betalte medlemskaber i YouTube-appen, og rul ned til Administrer.

Hvis du for nylig har mistet adgangen til YouTube Premium og derefter er begyndt at abonnere igen, skal du være opmærksom på, at det tager et par timer, før gemte videoer bliver tilgængelige igen. Hvis du skal se en video med det samme, skal du trykke på Menu og vælge Prøv at downloade igen.

Tjek, om YouTube Premium er tilgængeligt dér, hvor du er

YouTube Premium-fordele fungerer kun i lande, hvor YouTube Premium er tilgængeligt. Tjek, at du er i et land, hvor YouTube Premium er blevet lanceret.

Tjek dine downloadindstillinger

Hvis du ikke kan downloade, mens du er forbundet via mobildata, skal du tjekke dine downloadindstillinger i appen for at sikre, at downloads ikke er begrænset til kun Wi-Fi.

Tjek din version af YouTube-appen

Sørg for, at du bruger den nyeste version af YouTube-appen. Besøg appbutikken for din enhed, og tjek, om du har ventende opdateringer til YouTube-appen.

Hvis du har en ny telefon, eller hvis du for nylig har gendannet din telefon, kan den indeholde en gammel version af YouTube-appen (f.eks. betragtes versioner under 12.0 som forældede).

Yderligere fejlfindingstrin

Tjek hastigheden på din internetforbindelse

Videodownload kræver en hurtig internetforbindelse. Sørg for, at din enhed har forbindelse til et Wi-Fi-netværk med en hastighed på 3 Mbit/s eller hurtigere eller et mobilnetværk med et dataabonnement, der understøtter 3G-, 4G- eller LTE-hastigheder. Hvis du ikke er sikker på, hvad din aktuelle internethastighed er, kan du teste din hastighed online.

Tjek, hvor mange enheder du har downloadet på

Har du downloadet videoer på flere enheder? Der er en grænse for, hvor mange enheder du kan downloade videoer på. Når du har nået denne grænse, får du en fejlmeddelelse med teksten "Denne video kan ikke gemmes offline". Du kan stadig downloade videoer på enheder, du har allerede har brugt. Få flere oplysninger om enhedsgrænser i YouTube Premium.

Tjek din telefons indstillinger for mobildata

Tjek indstillingerne på din mobilenhed for at sikre, at du har aktiveret baggrundsdata for YouTube.

Kontakt support, og indsend produktfeedback

Hvis du stadig har problemer, kan du kontakte support. Når du kontakter support, skal du nævne følgende: 

  • Får du vist en fejlmeddelelse?
  • Hvor får du den vist, og hvad er den nøjagtige tekst? Vedhæft et screenshot, hvis det er muligt.
Send produktfeedback til YouTube:
  • Du kan også indsende feedback om dit problem. Du får ikke et svar, men din feedback deles med YouTube.
  • Du gør det ved at vælge dit profilbillede > Send feedback Feedback i YouTube.
  • Sørg for at markere afkrydsningsfeltet for "Systemlogfiler". Dette gør det nemmere for os at forstå dit problem.

 

Tilbage til Fejlfinding af problemer med medlemsfordele på YouTube Premium .  

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?